“Det er ikke vores ansvar”. “Det kan vi ikke svare på”. Sådan lyder svarene fra henholdsvis Irland og Polen til 3F’s a-kasse, når a-kassen i foråret har henvendt sig til landene for at få dokumentation for, at dens medlemmer har boet i landene.

Dermed er en ny lov fra årsskiftet om opholdskrav næsten umulig at administrere, mener a-kassen.

Hvis man vil have dagpenge i Danmark, skal man nu kunne dokumentere, at man har boet i Danmark i mindst syv år inden for 12 år. I år og næste år gælder der dog overgangsregler. Til opholdskravet kan man i visse tilfælde regne ophold i andre EU-lande med.

Loven blev vedtaget i hast lige før jul. Men noget tyder på, at det måske gik lige lovlig stærkt. I hvert fald river de sig nu i håret i 3F’s a-kasse.

- Vi har fået en lov, som er meget bøvlet at administrere, fastslår forsikringschef Michael Kristiansen.

Andre lande kan ikke svare

Hvis en udlænding søger om dagpenge i Danmark, kan ophold i andre EU-lande tælle med til opholdskravet. Ophold skal dokumenteres. Det kan for eksempel være en udskrift fra et folkeregister, en lejekontrakt, oplysninger fra skat, kontoudtog fra banker eller andet. Vurderer a-kassen, at det er i orden, starter udbetaling af dagpenge - men højst i seks måneder. Samtidig skal a-kassen nemlig, via en blanket, skaffe bekræftelse på opholdet fra den relevante myndighed i det land, hvor den ledige har boet.

- Problemet er, at nu får vi svar fra andre EU-lande, som siger, at det enten kan eller vil de ikke svare på, forklarer Michael Kristiansen fra 3FA.

For eksempel skriver irske “Department of Employment and Social Affairs”, at det ikke er deres ansvar at træffe afgørelse om ophold. Fra Polen hedder det at “vi er ikke i stand til at skaffe den ønskede information,” og “vi har ikke information om ophold for vedkommende.”

Bureaukrati

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er opmærksomme på problemet. Styrelsen skriver i en vejledende udtalelse, at har a-kassen ikke fået svar på sin henvendelse inden for seks måneder, skal sagen sendes til STAR. Videre hedder det, at hvis den kompetente myndighed i udlandet ikke kan bekræfte, at den ledige har boet i landet i en periode, må a-kassen selv afgøre, om den nødvendige dokumentation er til stede.

Ifølge Michael Kristiansen fra 3FA er det voldsomt bureaukratisk:

- Først skal vi have dokumentation fra medlemmet selv. Så skal vi sende blanketter til andre lande. Lykkes det ikke - som i tilfældet med Irland og Polen - skal vi spørge STAR om lov til at fortsætte med dagpenge, siger han.

- Administrativt er det håbløst, både for medlemmerne og for a-kassen. Hvad skal medlemmerne leve af, hvis dokumentationen ikke falder på plads? Det giver jo stor usikkerhed, mener han.

Monster

Asbjørn Sonne Nørgaard, ekspert i forvaltning, vicedirektør i tænketanken Cevea og tidligere professor på SDU, kalder det et “bureaukratisk monster”. Han hæfter sig ved, at a-kassen kan træffe afgørelse om dagpenge, hvis a-kassen anser dokumentationen fra medlemmet for “utvetydig”.

- Jeg fatter ikke hovedkravet om at indhente dokumentation fra udlandet, som skaber et unødigt bureaukrati. Det afgørende må være, om medlemmet selv kan dokumentere ophold i udlandet, mener Asbjørn Sonne Nørgaard.

- Når dokumentationspligten fra udlandet alligevel kan fraviges, hvorfor så ikke vende dokumentationskravet og knytte reglen op på en såkaldt tro-og-love-erklæring, hvor medlemmet skriver under på at tale sandt under straffeansvar, foreslår Sonne Nørgaard.

Den fremgangsmåde er kendt fra andre dele af a-kassernes administration.

Fagbladet 3F har spurgt ind til administrationen af reglerne, STAR henviser til en række svar fra beskæftigelsesministeren. Det fremgår blandt andet, at andre EU-lande faktisk er forpligtede til at svare på danske a-kassers henvendelser, men ikke hvordan det skal sikres, at det bliver overholdt. Spørgsmålene var stillet af Finn Sørensen (EL).