Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Efter at have oprettet eget kontrolteam og indført krav om id-kort på store byggeprojekter går Københavns Kommune nu skridtet videre i kampen mod social dumping.

Fremvisning af id-kort er et af flere tiltag mod social dumping i Københavns Kommune. Nu kan kommunen også uddele bøder til firmaer, der underbetaler de ansatte.
Joachim Rode

Lyssky firmaer, der lukrerer på underbetalt arbejdskraft, vil fremover få svært ved at score en kontrakt med Københavns Kommune.

Torsdag aften har Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus nemlig vedtaget en række nye, vidtgående tiltag i kampen mod social dumping.

Stramningen indebærer blandt andet, at Københavns Kommune nu vil uddele bøder for grove overtrædelser af den såkaldte arbejdsklausul, som forpligter leverandører til at holde sig inden for overenskomstens rammer.

- Det er noget svineri, når virksomheder spekulerer i underbetaling af medarbejdere. Det vil vi ikke acceptere her i København. Derfor er jeg glad for, at vi nu får mulighed for at opkræve bøder og dermed ramme dem, der snyder, hvor det gør mest ondt – nemlig på tegnebogen. Det er med til sikre fair konkurrence for alle de virksomheder, der spiller efter reglerne og har orden i tingene, siger overborgmester Lars Weiss (S).

131 sager om underbetaling

Hvis en leverandør afsløres i at underbetale sine medarbejdere, stiller Københavns Kommune allerede i dag krav om, at leverandøren efterbetaler det fulde beløb, medarbejderne har til gode.

Oveni kommer nu et bødekrav, hvis underbetalingen udgør mere end 15 procent af medarbejderens samlede løn. Så vil kommunen udstikke en bøde på halvdelen af det beløb, der er snydt for.

LÆS OGSÅ: Social dumping: København har stor succes med eget kontrolteam

Københavns Kommune har regnet sig frem til, at den nye model i 2019 ville have kostet 552.000 kroner i bøder til firmaer, der snød sine ansatte.

Her blev der afsløret 131 sager om underbetaling, som samlet løb op i knap 1,5 millioner kroner.

Slut med kontanter i hånden

Ud over muligheden for at uddele bøder vil Københavns Kommune med vedtagelsen torsdag aften nu også stille krav om, at leverandørerne udbetaler løn digitalt.

Så det er altså slut med at stikke en bygningsarbejder eller rengøringsdame kontanter i hånden. Det skal gøre det lettere at kontrollere, at lønudbetalingerne rent faktisk finder sted og indberettes til Skat.

Derudover bliver det muligt for kommunen at opkræve en bøde på 5.000 kroner for hver medarbejder, hvor leverandøren ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring.

LÆS OGSÅ: Social dumping: København fanger rekordmeget lønsnyd

Kontrakter for milliarder

Københavns Kommune indgår årligt kontrakter med eksterne leverandører for omkring otte milliarder kroner, og kommunen ligger i forvejen helt i front, når det handler om at bekæmpe social dumping.

Kommunen har sit eget kontrolteam til at afdække snyd med løn- og arbejdsforhold og har også indført en ordning, hvor der skal fremvises id-kort på store byggepladser.

Det er nemlig især på de store byggeprojekter i hovedstaden, at Københavns Kommune finder grove sager om underbetaling.

Hos 3F Byggegruppen, som organiserer knap 60.000 bygningsarbejdere, er næstformand Palle Bisgaard derfor begejstret for de nye stramninger af arbejdsklausulen.

- Vi vil gerne kvittere for, at Københavns Kommune tager endnu et skridt i kampen mod social dumping. Det er tydeligt, at de med deres kontrolenhed, krav om id-kort og de her nye tiltag har fundet en effektiv metode til at opdage og bekæmpe snyd med løn- og arbejdsforhold, siger han.

Flere kommuner skal med i kampen

Palle Bisgaard håber, at de nye tiltag i København vil have en afsmittende effekt hos landets øvrige kommuner.

- Det er vigtigt, at erfaringerne fra Københavns Kommune også bliver brugt andre steder, for social dumping er ikke et hovedstadsfænomen. Det foregår overalt. Derfor håber vi, at der op til kommunalvalget til efteråret kommer en diskussion af, hvordan man kan lære af erfaringerne og lave et samarbejde på tværs af kommuner om at bekæmpe social dumping, siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt våben mod social dumping:Nu skal der vises ID-kort på byggepladserne

Især ordningen med id-kort er efter fagforeningsmandens mening et effektivt våben mod snyd og underbetaling, fordi der på de store byggerier typisk er en lang kæde af underleverandører, som ellers kan være svær at holde styr på.

20 byggepladser ad gangen

- Vi kræver, at entreprenørerne skal registrere hele deres kæde af leverandører, så vi ved, hvilke firmaer der bliver hyret, og hvem der er ansat i de enkelte firmaer. Vi kan også se arbejdstiden med id-kortet. Vi ved fra vores kontroller, at der bliver snydt med arbejdstiden, så medarbejderen for eksempel arbejder 50 timer men kun får løn for 37 timer, siger David Salomon, der som chef for CSR-afdelingen i Københavns Kommune har ansvaret for udbud og kontrakter.

Ordningen med id-kort kørte som pilotprojekt i 2019 og 2020 og blev gjort permanent sidste år.

Ifølge David Salomonsen er der med bevillingen på fem millikoner kroner om året penge til at brede id-kortet ud til omkring 20 af kommunens byggeprojekter ad gangen.

Københavns Kommune forpligtede sig i 2011 til en arbejdsklausul, og det betyder, at kommunen har et ekstra ansvar for at bekæmpe social dumping og sikre sig, at der ikke sker brud på overenskomsterne.