Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tømrer fra Midtjylland føler sig sat bag i køen efter en mislykket rekruttering med indblanding fra rekrutteringsfirma. Nu tør arbejdsgiveren ikke ansætte ham.

- Det virker som en slags bondefangeri, siger tømrer Jakob Holk, efter at et rekrutteringsfirma forsøgte at afsætte ham til flere virksomheder, selvom hverken arbejdsgiverne eller han selv havde bedt om det.
Niels Åge Skovbo

Efter en kikset jobformidling står Jakob Holk, 41, nu og føler sig sendt bag i køen: Egentlig kan arbejdsgiverne godt bruge ham, men efter indblanding fra et rekrutteringsbureau er flere arbejdsgivere nu i tvivl, om de tør ansætte ham, fordi de frygter at få en regning bagefter.

- Det hele er totalt mislykket. Det virker som en slags bondefangeri, siger Jakob Holk.

I begyndelsen af december fik Jakob Holk, der bor i Galten tæt på Aarhus, med jobcenterets hjælp lavet et knivskarpt cv. Næste morgen bliver han kontaktet af flere rekrutteringsbureauer, der havde fundet hans cv på jobnet.dk. Her skal alle ledige skal have et cv tilgængeligt for arbejdsgiverne.

- De sagde: Hold da op. Du har et godt cv. Vi har lige jobbet til dig, fortæller Jakob Holk.

- Jeg blev glad, og jeg troede selvfølgelig, at de var hyret til at finde en mand til et konkret job, siger han.

Et af rekrutteringsbureauerne, Tempojob ApS, havde nogle telefonnumre og opfordrede Jakob Holk til at ringe. Han fik at vide, at arbejdsgiverne sad og ventede på hans opringning. Det skulle gå stærkt.

Jakob Holk fandt to af virksomhederne særligt interessante og talte med dem begge.

Undervejs i samtalerne går det dog op for begge parter, at ingen af dem har bedt Tempojob om at stå for rekrutteringen.  

Her knækker filmen

Byggeleder Lasse Mølgaard fra byggefirmaet Raunstrup i Silkeborg, som er et af de firmaer, Jakob Holk taler med, fortæller, at han nu ikke tør ansætte Jakob Holk, fordi han ikke ved, om der kommer en regning bagefter.

- Jeg blev ringet op af en ung mand, som sagde, at de kunne hjælpe os med at finde folk. Han tog mig lidt på det forkerte ben, for jeg stod i en mudderpøl ude på en byggeplads. Men jeg sagde ja til at blive ringet op af en ansøger, husker han.

Raunstrup havde en annonce på jobnet, hvor de søgte en tømrer.

Efter samtalen med Jakob Holk samler byggelederen op på, hvad det hele går ud på.

- Jeg har så fået tilsendt en skriftlig kontrakt fra Tempojob. Her fremgår det, at hvis jeg ansætter Jakob, skal jeg betale 25 procent af hans første månedsløn til bureauet. For en faglært tømrer kan det blive op til 8.000-10.000 kroner, siger Lasse Mølgaard.

Han undrer sig over, at nogle forsøger at tjene penge på en ydelse, som han ikke har bedt om.

- For mig knækker filmen, da det går op for mig, at hverken Jakob eller mig har bedt dem om hjælp med rekruttering. Det er da noget mærkeligt noget og lidt sjofelt at forlange penge for noget, ingen har bedt om. Hvis man kan tjene 10.000 kroner på to opringninger, så har jeg da valgt den forkerte branche, siger Lasse Mølgaard.

Han er ret sikker på, at han ikke allerede i telefonen fik besked om, at han skulle betale:

- Hvorfor skulle jeg give penge for noget, jeg kan få gratis? Hvis han havde sagt, at det kan koste op til 10.000, var jeg da faldet bagover i den mudderpøl, jeg stod i, siger Lasse Mølgaard.

Sælger de mine oplysninger?

Fagbladet 3F har talt med en anden arbejdsgiver, som beskriver et næsten tilsvarende forløb. Denne arbejdsgiver har efter eget udsagn sagt klart fra over for Tempojob, men ønsker i øvrigt ikke at stå frem.

I dag synes Jakob Holk, at han står lidt i en klemme.

- Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at et rekrutteringsbureau kan plukke mine oplysninger fra jobnet og forsøge at sælge dem videre til en arbejdsgiver, siger han.

- Nu er jeg kommet bagerst i køen, for nu tør virksomhederne ikke ansætte mig. På grund af Tempojobs indblanden. Det er jeg træt af, siger Jakob Holk.

En dårlig oplevelse

Fagbladet 3F har spurgt rekrutteringsvirksomheden Tempojob ApS, om det er normalt, at de henvender sig til en arbejdsgiver med tilbud om rekruttering, uden at det klart fremgår, at det vil koste penge.

- Nej, og det vil aldrig ske, da vi naturligvis ikke vil arbejde gratis. Det er derfor nødvendigt at informere om vores betingelser og priser, inden vi går i gang med forløbet. Vi sender også tilbud og betingelser efter telefonsamtalen med virksomheden, så der ikke opstår misforståelser, og så virksomheden har det sort på hvidt, lyder det fra Frederik Jensen, job- og virksomhedskonsulent i Tempojob ApS.

Men det er tilsyneladende alligevel sket her.

- Vi er selvfølgelig kede af, at begge parter har haft en dårlig oplevelse med os. Det har vi ingen interesse i, og da slet ikke som nyopstartet virksomhed, siger han.

Frederik Jensen fastholder dog, at virksomheden (Raunstrup) er oplyst om prisen telefonisk ved første henvendelse:

- Det har – i dette tilfælde – åbenbart ikke været tydeligt nok. Der har været tale om dårlig kommunikation, og det beklager vi. Derfor sender vi også en mail efter endt telefonsamtale, så der ikke opstår misforståelser, lyder det i en skriftlig kommentar.

Frederik Jensen afviser i øvrigt, at nogen af virksomhederne risikerer at blive mødt af et økonomisk krav fra Tempojob, selvom de selv vælger at ansætte Jakob Holk alligevel, fordi virksomhederne ikke har indgået en aftale med Tempojob.