Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Årets danmarksmesterskab for håndværksfag bliver skudt i gang torsdag. Frem til lørdag skal landets dygtigste erhvervsskoleelever konkurrere om at være den bedste i netop deres fag.

DM i Skills blev i 2022 afholdt i den vestsjællandske by Høng og var det største DM i Skills til dato med over 67.000 besøgende.
Linda Johansen

De har trænet målrettet i ugevis og er nu ved at være klar til at hoppe i ilden for at forsvare deres faglige stolthed og kæmpe om titlen som Danmarks dygtigste.

Mere end 300 talentfulde unge fra de danske erhvervsskoler skal konkurrere i fag lige fra møbelpolstring til tagdækning.

De er alle deltagere ved DM i Skills, det årlige danmarksmesterskab for unge på erhvervsuddannelser. I år bliver arrangementet holdt i Messe C i Fredericia fra torsdag 2. februar til til lørdag 4. februar.

I alt bliver der dystet i 45 forskellige fag og derudover holdes der opvisninger i 23 demonstrationsfag. Årets udgave af DM i Skills markerer en milepæl for organisationen bag, SkillsDenmark, som i år kan fejre 25 års jubilæum. De har siden 2011 afholdt DM i Skills, med undtagelse af i 2021, hvor arrangementet var aflyst grundet corona-pandemien.   

Rollemodeller og formidling af lærepladser

Fagbladet 3F har taget en snak med formand i SkillsDenmark og forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, om, hvad DM i Skills kan gøre for de unge, for rekruttering til erhvervsuddannelserne og hvordan han håber på, at DM i Skills udvikler sig i fremtiden.

Søren Heisel fortæller, at DM i Skills siden startskuddet i 2011 har arbejdet på at hylde det gode håndværk og gøre opmærksom på, hvad man kan lære på de danske erhvervsskoler. Det er dog også vigtigt for ham, at Skills er opmærksomme på, hvor de kan hjælpe til og gøre den størst mulige forskel.

- DM i Skills er meget vigtigt, fordi det viser de unge, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse og være en dygtig håndværker. Det bliver selvfølgelig vist gennem konkurrencen og demonstrationsstandene, men også via vores prøv-, mærk- og føl-stande. Her får de unge mulighed for at prøve kræfter med faget og mærke på materialerne, siger han og fortsætter.

- Sidste år fik vi monteret et nyt ben på Skills, som hedder “Læreplads Skills”, hvor vi formidler lærepladser for at hjælpe både de unge og de mindre virksomheder. Så DM i Skills favner efterhånden bredt og kommer hele vejen rundt.

Fra mange sider lyder det, at Danmark kommer til at mangle faglærte hænder i fremtiden. En af måderne, man man modgå det på, er ved at få en større andel til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er især her, at Søren Heisel mener, at DM i Skills kan gøre en stor forskel. Ved at fremhæve landets unge dygtige håndværkere og gøre dem til rollemodeller for fremtidens erhvervsskoleelever.

- Hvis man ude på erhvervsskolerne kan fremvise en dygtig ung mand eller kvinde, der har vundet DM i Skills, og de kommer ud for at snakke med de unge og holder oplæg, så er jeg helt sikker på, at frafaldet i den klasse er mindre, end hvis han eller hun ikke havde været der, siger han.

Søren Heisel håber, at DM i Skills i fremtiden vil have en endnu større og stærkere platform for at fremvise samt hylde det danske håndværk og dets talenter. Han håber dog særligt på, at Lærerplads Skills viser sig at blive et stort formidlingsværktøj.

-  Jeg håber på, at Læreplads Skills vokser sig større, og at det kan blive en fast facilitator mellem elev og læreplads, så vi i fremtiden kan hjælpe unge og arbejdsgivere med at finde hinanden og dermed afhjælpe problematikken om ikke at kunne finde enten læreplads eller lærling.