Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kun 7 ud af i alt 271 deltagere til DM i Skills har et ikke-vestligt navn. Mellemfolkeligt Samvirke frygter forskelsbehandling i udvælgelsen, men formand for SkillsDenmark afviser bias og fordomme.

Kun få deltagere til DM i Skills 2023 har et ikke-vestligt navn. På billedet ses danmarksmestrene ved DM i Skills 2020 sammen med statsminister Mette Frederiksen.
Arkiv / Jens Nørgaard Larsen / Ritzau/Scanpix

Etniske minoriteter er underrepræsenteret i det kommende danmarksmesterskab for unge fra landets erhvervsuddannelser, også bedre kendt som DM i Skills. 

Det viser en optælling af konkurrencens deltagere, som Fagbladet 3F har lavet.

Af de i alt 271 deltagere er der kun 16 deltagere med et ikke-danskklingende navn. Ud af de 16 har syv af dem et ikke-vestligt navn, og fire af dem kommer fra samme erhverv og skole.

Det svarer til, at ikke-danskklingende navne udgør 5,9 procent af den samlede deltagerskare til DM i Skills, og ikke-vestlige navne udgør 2,6 procent. 

- Vi undrer os over, at den etniske repræsentation er så lav ved DM i Skills, siger Ditte Ingemann, senior policy advisor hos Mellemfolkeligt Samvirke, og henviser til tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, der viser, at indvandrere og efterkommere udgjorde 16 procent af antallet af elever på de danske erhvervsuddannelser i 2022.

Ifølge Byggeriets Uddannelser bliver eleverne typisk håndplukket af deres faglærere, mestre eller lokale censorer til at deltage i et skolemesterskab eller direkte til regionsmesterskabet, hvorefter vinderne går videre til DM i Skills.

Blandt nogle af de mindre fag udvælges elever direkte til danmarksmesterskabet. Dette gælder blandt andet for tjenerne, siger Michael Jørgensen, uddannelseskonsulent i 3F, Privat Service, Hotel og Restauration.

Ditte Ingemann vil ikke udelukke, at de bedste elever tilfældigvis er etnisk danske. 

- Men generelt er udvælgelsen til konkurrencer, jobsamtaler og lignende ofte ubevidst præget af bias og fordomme, siger hun. 

Jonas, Lasse og Gry, men ingen Mohammad 

Kigger man nærmere på tallene fra Børne- og Undervisningsministeriet og dykker ned i de konkrete fag, så stikker den manglende repræsentation af etniske minoriteter ved danmarksmesterskaberne endnu tydeligere ud. 

Tager man eksempelvis murerfaget, så udgjorde indvandrere og efterkommere 12 procent af de i alt 2.055 elever, der på landsplan gik på en murerfaglig erhvervsuddannelse i 2022. 

Men af de 12 murere og flisemurere, der deltager til DM i Skills om en uge, er der ingen af deltagerne, der har et ikke-danskklingende navn. 

- Man risikerer at holde liv i den forskelsbehandling, der ofte ligger bag, når man afholder konkurrencer med lav repræsentation, siger Ditte Ingemann. 

Derudover er fire ud af de syv deltagere, der har et ikke-vestligt navn, alle slagterelever. De resterende tre deltagere med et ikke-vestligt navn er kokkeelev, urmagerelev og maskinsnedkerelev. Ikke-vestlige herkomster repræsenteres altså kun i 4 ud af de i alt 45 fag, der konkurreres i til DM i Skills 2023. Dette er foruden de resterende 26 demonstrationsfag. 

Færre etniske minoriteter til erhvervsuddannelserne

Den manglende repræsentation kan potentielt mindske chancerne for, at etniske minoriteter søger ind på erhvervsuddannelser. 

Det fortæller professor MSO på Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen, der har forsket i etnicitet på erhvervsuddannelserne.

- Det er problematisk, fordi så kan konkurrencedeltagerne ikke fungere som rollemodeller for de etniske minoriteter. De får ikke samme mulighed for at se deltagere, som de kan identificere sig med og tænke: “Nå, det kunne jo være mig, fordi der står en, der ligner mig.” 

I 2022 var der i alt 67.000 tilskuere ved DM i Skills ifølge arrangørerne selv. Herudover havde de 21.055 følgere på Facebook og 90.000 besøg, herunder 25.000 unikke besøg, på deres hjemmeside under danmarksmesterskaberne. 

- DM i Skills kan sandsynligvis have en positiv effekt på uddannelsesvalg, fordi det viser noget af kvaliteten af det danske håndværk og foregår i nogle omgivelser, hvor alle beundrer det. Derudover får det også meget opmærksomhed, heriblandt i medierne, siger Christian Helms Jørgensen og fortsætter:

- Men det er nok nemmere, når der er nogen fra ens egen minoritet repræsenteret. Hvis de kommer til DM i Skills og ser, at alle de dygtige og udvalgte elever er etnisk danske, så får etniske minoriteter ikke den positive oplevelse af at se en rollemodel, der ellers kan gøre, at de vil overveje, om det er noget for dem.

SkillsDenmark-formand: - Det er de faglige udvalg, der vælger

Fagbladet 3F har fremlagt tallene for Søren Heisel, forbundssekretær i 3F og formand for SkillsDenmark, og spurgt, hvorfor repræsentationen af etniske minoriteter er så lav ved DM i Skills.

Han siger, at SkillsDenmark ikke er ansvarlig for udvælgelsen af deltagere.

- Det er de faglige udvalg, der vælger deres deltagere, siger han.

Adspurgt om SkillsDenmark som arrangør ikke har et ansvar for at sikre en fair repræsentation af minoriteter, svarer Søren Heisel, at han ikke køber præmissen om forskelsbehandling.

- Mit udgangspunkt er, at man sender de bedste uanset etnicitet. Det håber jeg, for det er danmarksmesterskabet, og jeg går ud fra, at skolerne har et ønske om at vinde, siger Søren Heisel.