Gå til hovedindhold

Det udskældte opholdskrav, der stillede folk ulige i dagpengesystemet, skal væk, og der kommer en ny overgangsordning. Det har partierne bag finanslovsaftalen besluttet. Der er stor ros fra a-kasserne.

Fra 1. februar næste år er det såkaldte opholdskrav væk. Det har partierne bag næste års finanslov besluttet.
Philip Davali / Ritzau Scanpix

Fra 1. februar næste år er det såkaldte opholdskrav væk. Det har partierne bag næste års finanslov besluttet. Reglen blev indført af den tidligere regering med få dages varsel lige før jul sidste år og betød, at man i dag skal have opholdt sig i Danmark eller et andet EU-land i mindst syv år inden for de seneste 12 år for at få dagpenge. Dog med overgangsregler i år og næste år.

Men nu er det snart slut. Begrundelsen lyder blandt andet, at opholdskravet har gjort det sværere at tiltrække og fastholde udenlandske specialister og danske lønmodtagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en årrække i udlandet.

Samtidig bliver der indført en overgangsordning, så dem, der har meldt sig ud på grund af opholdskravet, ikke kommer i klemme. I stedet kan de melde sig ind i a-kassen igen og undtages fra reglen om, at man skal være medlem af en a-kasse i 12 måneder for at få dagpenge. I stedet kan de få dagpenge fra første dag i den måned, hvor de beder om at få medlemskabet genoprettet. Til gengæld skal de dog efterbetale kontingent for den periode, hvor de var ude.

Muligheden for genindmeldelse kommer til at gælde fra 1. februar til 31. juli 2020.

“En lille, men vigtig styrkelse af dagpengesystemet”, hedder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på Facebook.

Direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, er tilfreds:

- Det er meget positivt. Når man har erkendt, at der var et flertal imod at bevare opholdskravet - og ministeren i øvrigt har sagt, at det skal afskaffes - så har det jo alene været et spørgsmål om at finde pengene, siger han.

Før forhandlingerne gik i gang, stod det klart, at der var et politisk flertal for at få afskaffet kravet, idet både S, SF, Enhedslisten og De Radikale har meldt ud, at de ville af med opholdskravet. Men det var uklart, om det ville ske ved finanslovsforhandlingerne nu, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i august sagde, at det ikke kunne nås allerede nu.

Lettelse i a-kassen

Også forretningsfører i 3F’s a-kasse Eva Obdrup er lettet over, at opholdskravet nu snart er en parentes i a-kassens historie.

- Vi har tidligere sagt, at opholdskravet skaber A- og B-medlemmer. Nemlig dem, der kan få dagpenge, og dem, der ikke kan. Det kan endda gælde kolleger på samme arbejdsplads. Arbejder man som sine kolleger, skal man ikke have en andenrangsbehandling, pointerer hun.

Desuden har det været vanskeligt at administrere for a-kasserne, da ikke alle lande kunne eller ville levere oplysninger om lediges tidligere bopæl.

Danske A-kasser har ikke registreret, hvor mange der konkret fik nej til dagpenge på grund af opholdskravet, der blev indført fra årsskiftet. Hertil regner man med, at mange har meldt sig ud af a-kasserne, fordi de alligevel ikke ville kunne få dagpenge, hvis de bliver ledige. Antallet er ukendt. Andre igen har villet vente, indtil der kom en politisk afklaring.

- Det er en kæmpe sten i skoen, som vi har kæmpet indædt mod længe. Nu kan vi endelig smide den væk, siger Eva Obdrup.

Prisen for at afskaffe kravet ligger på 80 millioner kroner næste år og på cirka 130-140 millioner årligt de følgende tre år.