Gå til hovedindhold

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil se på, om grænseværdierne for asbest og reglerne for arbejde med de farlige fibre er gode nok. Men det er ikke nok, lyder kritikken fra i Bygge- Anlægs- og Trækartellet.

Det anslås, at der er omkring 100.000 kvadratmeter eternittage med asbest i Danmark. Tagene holder i 40-60 år. Så begynder de at smuldre og udgøre en potentiel sundhedsfare.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Over 30 år efter, at det blev forbudt at anvende asbest herhjemme, har de farlige fibre fortsat fatale konsekvenser for mange danskerne.

Ifølge de seneste tal fra Kræftens Bekæmpelse er i alt 1.543 personer døde af lungehindekræft i perioden 2000-2016. Samtidig har i gennemsnit knap 130 personer hvert år fået stillet den stort set altid dødelige diagnose, og dertil kommer de op mod 400 danskere, som årligt dør af andre asbest-relaterede kræftsygdomme. Dermed er der langt flere, som mister livet på grund af asbest, end der dør i trafikken.

- I de seneste år har der faktisk været en lille stigning i antallet af kvinder, som får lungehindekræft, mens antallet af mænd har ligget nogenlunde stabilt, siger seniorstatistiker og projektchef Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse.

Lever på lånt tid

For den tidligere blikkenslager Dan Henriksen ser fremtiden sort ud. Han blev udsat for asbest for 17 år siden, da han var lærling. I dag er den 43-årige familiefar på vej til at dø af lungehindekræft, der trods en operation har spredt sig i hans krop.

- Jeg lever på lånt tid, siger Dan Henriksen, der efterlyser handling og en klar asbest-lovgivning fra politikerne for at forhindre, at andre ender i samme situation.

“Ingen håndværkere skal udsættes for asbest”

Fagbladet 3F har derfor rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet for at høre, hvad beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil sige til de håndværkere og andre, der ligesom Dan Henriksen har fået en dødsdom af lægerne så mange år efter, at asbest blev forbudt?

Og om ministeren er klar til at slå hårdt ned på bygherrer og arbejdsgivere, der ikke overholder arbejdsmiljøloven og udsætter håndværkere og byggearbejdere for asbest? Om han vil sikre, at Arbejdstilsynet reagerer hurtigt på henvendelser om asbest og altid melder brud på arbejdsmiljøloven og asbest reglerne til politiet? Samt om ministeren vil tage initiativ til en national handlingsplan mod asbest, som der er i Polen? 

- Ingen håndværkere skal udsættes for asbest i deres arbejde i Danmark - det har vi strenge regler for, lyder det fra Peter Hummelgaard i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Minister vil se på reglerne

Her henviser han til, at der i efteråret 2018 blev indgået en bred politisk aftale med henblik på, at færre beskæftigede udsættes for asbest.

- Aftalen står på en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe med både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden og viser, at alle parter - samt et meget stort flertal af Folketingets partier - arbejder sammen om at finde løsninger på området. Arbejdet med at få anbefalingerne ført ud i livet er i gang - og det er godt, lyder det fra ministeren.

-  Men vi skal fortsat have fokus på, hvad vi kan gøre bedre og mere af for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Til efteråret tager vi derfor, som del af den politiske aftale, hul på et serviceeftersyn af reglerne for arbejdet med asbest. Vi vil også se på, om grænseværdien for asbest er lav nok og på arbejdet med viden om forebyggelse, udtaler han.

Behov for flere ressourcer

Men det er slet ikke godt nok, mener Søren Schytte, der er formand for arbejdsmiljøudvalget i Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) og forbundssekretær i Blik & Rør.

- Det er rigtigt, at vi har været med til at lave en række anbefalingerne i forhold til asbest. Men der skal meget, meget hårdere metoder til for at komme asbest-problemerne til livs, siger Søren Schytte.

Han mener ikke, at det vil have nogen effekt at lave nye og skrappere grænseværdier for asbestforurening, da det i forvejen er vanskeligt at måle, fordi asbest-partiklerne er så små. I stedet ønsker han, at Arbejdstilsynet får flere ressourcer og bedre sanktionsmuligheder i forhold til asbest.

Han henviser til en sag fra Espergærde, hvor flere håndværkere gennem halvandet år blev udsat for asbest. På trods af at det ifølge Søren Schytte var veldokumenteret, at der var asbest, hvor de arbejdede.

Sagen blev meldt til Arbejdstilsynet, men da tilsynet troppede op, var områderne med asbest blevet afspærret. Så bygherren og arbejdsgiveren slap med, at tilsynet udstedte en afgørelse uden handlepligt.