Mindre end 565 personer om året.

Så mange personer, der er i beskæftigelse, vil fremover få gavn af den nye seniorpension, som regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti præsenterede torsdag i denne uge.

Resten af de 17.100 danskere, som over seks år vil være på den nye seniorpension, vurderes allerede at være på en anden offentlig overførselsindkomst. Det kan være fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge eller i jobafklaring. Det viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, som Fagbladet 3F har modtaget.

Ifølge de nye tal fra ministeriet vil 5.850 ud af de 17.150 danskere, der fremover kan få seniorpension, være personer, der også allerede i dag opfylder kriterierne for at få førtidspension eller seniorførtidspension.

Tager man den resterende gruppe - de 11.300 personer - regner ministeriet med, at omkring 30 procent vil komme fra såkaldt beskæftigelse, deltid eller selvforsørgelse, fremgår det af de nye tal.

Det betyder, at 3.390 personer, der er i beskæftigelse eller forsørger sig selv, forventes at blive en del af udspillet om seniorpension. Fordeler man dem ud over de seks år, udspillet omfatter, svarer det til 565 personer om året i gennemsnit.

Professor: To vidt forskellige ordninger

Det afspejler, at ordningen i høj grad er rettet mod dem, der allerede står på kanten af arbejdsmarkedet, siger professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

- Det er derfor, at ordningen er så relativt billig. Den koster ikke mange penge, fordi den ikke betyder så meget for arbejdsudbuddet, siger han med henvisning til, at der er afsat 650 millioner kroner om året til ordningen, når den er fuldt indfaset.

Det står i kontrast til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder. Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner til at sende nedslidte danskere på tidligere pension. 

- Med det forslag vil man ramme langt bredere i befolkningen, og det er så også dyrere, siger Bo Sandemann Rasmussen.

“Underlig” opgørelse fra ministeriet

Reelt set vil antallet af danskere, der kommer direkte fra et job til den nye seniorpension, være endnu lavere end de 565 personer om året. For i sin opgørelse putter Beskæftigelsesministeriet nemlig personer i beskæftigelse i samme kategori som personer, der er selvforsørgende. 

Og det er lidt underligt, påpeger Bo Sandemann Rasmussen:

- Der er væsentlig forskel på de kategorier, så det er lidt specielt. Selvforsørgende betaler for eksempel ikke skat, hvilket dem i beskæftigelse gør, siger Bo Sandemann Rasmussen.                

Normalt ville man inddele de personer i to forskellige grupper. Man må derfor gå ud fra, at ministeriet implicit må have en fordeling af de to grupper til at beregne antallet af beskæftigede, der vil gå på seniorpension, siger økonomiprofessoren.

3F: Meget få nedslidte i job vil få hjælp

At Beskæftigelsesministeriet placerer de to grupper af personer i samme kategori, kalder cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, “noget rod”.

Han henviser til mønstret for de personer, der i dag tilkendes den nuværende seniorførtidspension. Her er gruppen af personer, der er selvforsørgende et år før, at de tilkendes en seniorførtidspension, nemlig næsten lige så stor som den gruppe, der er i beskæftigelse et år før, de tilkendes en seniorførtidspension. Det viser en knap tre måneder gammel opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

- Hvis det samme mønster gør sig gældende med den nye ordning, vil det være et meget lille antal nedslidte i job, som den her nye seniorpension kommer til at fange op. Ned til omkring 300 personer årligt - eller kun omkring hver 10. på ordningen, vurderer Frederik I. Pedersen.

800 op imod 8.500

At en meget lille del af af de 17.100 personer, der ventes at være på ordningen, kommer fra beskæftigelse, afspejles også i det tab af arbejdsudbud, ordningen koster. Her opererer ministeriet med et tal på i alt 800 fuldtidspersoner.  

- Når vi skal vurdere det nye tiltag i forhold til Socialdemokratiets forslag om differentieret tilbagetrækning, er det de 800 fuldtidspersoner, vi skal fokusere på, siger Frederik I. Pedersen.

- Regeringen har selv vurderet, at Socialdemokratiets bud på tre milliarder kroner til differentieret pension vil koste et tab af arbejdsudbud og beskæftigelse på samlet 8.500 fuldtidspersoner. Det er altså 10 gange så meget, som der ligger i den nye aftale om seniorpension. Det viser noget om proportionerne i forhold til de to tiltag mod nedslidning, siger Frederik I. Pedersen.