Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Beskæftigelsesordførere på Christiansborg tager skarp afstand fra Nemlig.com's brug af tidligere militærfolk og indpiskere til at presse udenlandske ansatte på lageret i Brøndby. Den slags metoder hører ikke hjemme i Danmark.

Tidligere militærfolk som indpiskere jager ansatte på Nemlig.com til at arbejde hurtigere.
Pressefoto

Det vækker forargelse hos flere politikere på Christiansborg, at Nemlig.com bruger tidligere militærfolk og indpiskere til at presse deres ansatte på lageret i Brøndby, der primært består af udenlandske borgere.

Fagbladet 3F afslørede tidligere i dag, mandag, hvordan flere ledende medarbejdere på Nemlig.com’s lager i Brøndby er tidligere militærfolk. Flere ansatte fortæller, at de konstant bliver overvåget og råbt ad af indpiskere, der skal klemme maksimal effektivitet ud af lagerfolkene.

Hvis det går for langsomt, bliver det noteret, og tonen er hård med råb som “løb, løb, løb” for at få fart på de ansatte, der føler sig som slaver.

Enhedslisten: Fuldstændig vanvittigt

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, mener, at det vidner om en arbejdskultur, hvor virksomheden skal tjene penge på bekostning af medarbejderne. 

Enhedslisten har indkaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd 21. april om arbejdsforholdene for de Nemlig.com-ansatte. Her vil hun også bede ministeren om at svare på, hvad han vil gøre for at sikre, at det ikke finder sted. 

- Det lyder fuldstændig vanvittigt, at nogen på arbejdspladsen står og råber og skriger, som om man er i krig. Det lyder, som om de bliver motiveret til at bruge en kultur, der handler om at presse ansatte til at overskride deres grænser. Det må aldrig blive normalen på det danske arbejdsmarked, siger Victoria Velásquez.

LÆS OGSÅ: Nemlig.com har tidligere militærfolk og indpiskere til at presse ansatte

Victoria Velásquez mener, at der er behov for, at Arbejdstilsynet får styrket mulighederne for at gribe ind over for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

- Der skal være bedre muligheder for at gribe ind hurtigere og hårdere. Arbejdstilsynet har for lillle et manøvrerum i forhold til psykisk arbejdsmiljø, og i forhold til de rigtigt store udfordringer mangler der stadig ressourcer, siger hun.

 SF: Oldgamle metoder

Det synspunkt bakkes op af SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge. Han mener, at Arbejdstilsynet skal have en ny rolle, så de aktivt kan gå ind og kræve, at der bliver valgt en arbejdsmiljørepræsentant i virksomheder.

Han mener, at beskrivelsen af arbejdsforholdene hos Nemlig.com understeger, hvor vigtigt det er, at medarbejderne er fagligt organiserede og tør sige fra over for ledelsen.

- Nemlig.com bruger oldgamle arbejdsmetoder, som ikke hører hjemme nogen steder i Danmark. Det er et reality-tjek på, hvor vigtigt det er, at man er organiseret og tør at slå i bordet, siger han.

I et Facebook-jobopslag fra Nemlig.com’s logistikdirektør, Jonas Rolandsen, har selskabet sågar søgt efter “2-3 dygtige tidligere sergenter eller oversergenter til et performanceteam hos Nemlig.com”.

DF: Nemlig.com skulle skamme sig

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, mener, at der som udgangspunkt ikke er noget galt med at ansætte tidligere sergenter. Men der er et stort “men”:

- Hvis tidligere befalingsmænd bliver hyret til at jage de ansatte rundt og være indpiskere, så skulle Nemlig.com skamme sig. Sådan gør vi ikke i Danmark, og det er ikke det arbejdsmarked, vi ønsker, siger Bent Bøgsted.

Størstedelen af lagerarbejdere hos Nemlig.com er af udenlandsk herkomst, og Bent Bøgsted har en alvorlig mistanke om, at Nemlig.com ikke orienterer de ansatte om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer.

- De finder i stedet nogle ledere, der kan være hårde over for dem og få dem til at makke ret. Det er heller ikke forhold, vi ønsker i Danmark, siger han.