Hvis flere skal væk fra arbejdsløshed og ud i job, er det ikke nok bare at skære i dagpenge, afskaffe efterlønnen og sende folk på senere pension.

I stedet er der brug for at gøre erhvervsskolerne lige så lækre som gymnasierne. Hjælpe ordblinde hurtigere og bedre. Gøre arbejdsmiljøet bedre. Oprette flere fuldtidsstillinger. Og meget mere.

Sådan nogenlunde kan man beskrive det, som med et ikke helt kort ord bliver kaldt “andengenerationsreformer”.

- Det er et forsøg på at sige, at økonomiske incitamenter ikke kan løse problemerne. At man nogle gange skal give gulerod i stedet for pisk, siger Bent Greve, økonom og professor ved RUC.

Emnet var tema på “Lønmodtagernes Topmøde” i København tirsdag, arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og med deltagelse af blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S), Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og hvad der ellers kan kravle og gå af repræsentanter for fagbevægelse, arbejdsgivere og den politiske verden her i landet.

Skruer på håndtag

De seneste mange år har de såkaldte “førstegenerationsreformer” fyldt rigtigt meget i den politiske debat.

Det handler kort sagt om, at økonomer har regnet sig frem til, at hvis bare man giver lavere dagpenge, stiller krav om at unge hurtigere tager en uddannelse, afskaffer efterlønnen, kræver at arbejdsløse skal søge en masse job og så videre – ja, så vil det også få flere i uddannelse og i job.

Men nu har en af arkitikterne bag de mange reformer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith, erkendt, at det nok ikke er nok.

- Vi har brugt de instrumenter så meget, der kommer ikke ret meget ud af modellerne længere, selv når vi skruer rigtigt hårdt på håndtagene, sagde Nina Smith på FH-konferencen med henvisning til førstegenerationsreformerne.

Problemet ikke løst

Men hvad er det for et problem, som man gerne vil løse og ikke rigtigt har haft succes med?

Det handler især om omkring 200.000 personer, som bliver ved med at være på det, som økonomerne kalder “midlertidige ydelser”. Det handler altså om dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering, ressoruceforløb, integrationsydelse og så videre.

Problemet er, at dette tal er nogenlunde konstant, på trods af at pisken er blevet svunget i stor stil i de seneste mange år.

Noget andet skal altså til.

- Vi bliver nødt til at tage fat på andre problemstillinger, som vi slet ikke har set, og som det glæder mig ufatteligt meget, at vi begynder at sætte på dagsorden. Og her har vi økonomer et stort ansvar for ikke at være gode nok til at få øje på andre ting, der er fuldstændigt oplagte, sagde Nina Smith.

Her er FH er på banen med hele 110 forslag til, hvad man kan gøre. Det er alt fra flere penge til ordblindeundervisning, obligatorisk erhvervpraktik i folkeskolen, permanente bevillinger til Arbejdstilsynet, bedre muligheder for jobrotation, flere fuldtidsstillinger i kommuner og regioner og meget mere.

Nyt Kanslergadeforlig

Spørgsmålet er så, om de mange forslag har en politisk gang på jord.

På topmødet var det i hvert fald ikke de fine hensigtserklæringer, som det skortede på:

- Vi skal bruge det momentum, som vi har med højkonjunkturen, klogt som trædesten til at fremtidssikre samfundet, lød det fra finansminster Nicolai Wammen (S). 

Og så svingede han sig ellers op i den store helikopter: 

- Ligesom Stauning lavede en bred aftale med Kanslergadeforliget, håber jeg, at vi kan lave noget i fællesskab til gavn for dette land. 

Men når det kom til det konkrete, var svaret noget mere mudret. Kritikken er gået meget på, at det er svært at vedtage noget politisk, hvis det ikke umiddelbart giver effekt i Finansministeriets omstridte regnemaskine, hvor der ikke er plads til de mere forebyggende og bløde initiativer, der er sværere at måle og veje. 

Ifølge Nicolai Wammen overvejer hans ministerium at justere på det, hvis ellers de økomiske vismænd synes, at det kunne være en god idé.

- Hvis de fremmeste økonomer når frem til, at det kan gøres anderledes i forhold til vores regnemaskine, så vil vi lytte til det. Hvis det for eksempel på arbejdsmiljø når frem til, at noget kan regnes anderledes, så tager vi det med, lød det fra finansministeren.