12 kilo. Det er, hvad en ungarbejder må løfte på sin arbejdsplads. 

Alligevel løfter 22 procent af ungarbejderne mere, end hvad de må. 

Det viser foreløbige tal fra Jobpatruljen, der igen i år er på besøg landet over for at afdække, hvordan de unge har det på arbejdsmarkedet. 

I Jobpatruljens undersøgelse fortæller 12 procent af de unge fritidsarbejdere, at de får eller har fået fysiske mén af at være på arbejde. 

- Alt for mange løfter og skubber for meget, når de er på arbejde. Det er en helt klar arbejdsmiljølov, der siger, hvor meget man må skubbe og løfte. Det bliver desværre bare ikke overholdt derude, siger Jon Henningsen, jobpatruljekonsulent i HK Danmark. 

Jobpatruljen har indtil videre spurgt 1.396 unge fritidsjobbere og vil de næste uger fortsætte deres undersøgelse. Tallene viser også, at 28 procent af de unge ikke har fået instruktioner i at undgå arbejdsskader. 

- Det er ikke en fed måde at møde arbejdsmarkedet på eller gå i gang med sit arbejdsliv, siger Jon Henningsen. 

Unge siger ikke fra 

Mange af de unge, Jobpatruljen besøger, er enten midlertidigt ansat i sommerperioden eller bruger fritiden på at sætte ølkasser og varer op på hylderne i supermarkedet.

At være midlertidigt ansat som ung har ifølge Mette Lykke Nielsen, lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, en betydning for, hvordan de unge tænker om deres job. Også selvom de unge kan mærke, at deres arbejde er hårdt.

- Typisk vil de tænke, at det arbejde, de har, er i sommerferieperioden. Det er ikke noget, de skal gøre resten af deres liv, siger Mette Lykke Nielsen.

Den type ansættelse har derfor en betydning for, hvordan de opfatter risikofyldt arbejde, og hvor meget de accepterer, når de arbejder.  

Både Jon Henningsen og Mette Lykke Nielsen peger også på, at de unge ikke ved, hvor meget de må løfte. Og hvis de kommer til skade, rapporterer de unge det sjældent til deres arbejdsgiver.

- De går ikke op imod en arbejdsgiver. De siger ikke fra, hvis de oplever, at de skal løfte for meget, fordi de som regel er nederst i hierarkiet og ikke er dem, der siger fra, siger Mette Lykke Nielsen.

Og det er problematisk, mener hun.

- Det har jo en socialiserende effekt – altså hvad vi lærer de unge om, hvad der er normen på en arbejdsplads. Derfor synes jeg også, vi skal sætte barren højt. Det skal jo ikke være normen, at de skal løfte for meget og slide deres krop, siger Mette Lykke Nielsen. 

3F: Groft svigt fra flere sider

Gruppeformand for Privat Service, Hotel & Restaurationsbranchen i 3F, Tina Møller Madsen, kalder tendensen for et “groft svigt”, når arbejdsgiverne ikke sørger for, at arbejdet kan udføres forsvarligt. Især hvis det er de unges første møde med arbejdslivet. 

- Det er vigtigt, at den oplevelse bliver en god oplevelse. Det er her, de skal lære hvordan arbejdslivet fungerer, og det er her, motivationen til et langt liv på arbejdsmarkedet skal næres, siger hun.