Helene OlesenNye tal viser, at lønstigningerne er de største i 13 år. Men med de prishop, der også er på fødevarer og benzin, kan reallønnen stadig være truet – så arbejdsgiverne må til lommerne, lyder det fra 3F Industri.
2022 har budt på den største lønstigning i 13 år.
3,8 procent er lønningerne nemlig steget i første kvartal, hvis man sammenligner med samme kvartal sidste år. Og så højt et hop er ikke set siden 2009, viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Det er især brancherne fremstilling og service, der trækker stigningen op, mens bygge- og anlæg har en uændret lønudvikling ifølge opgørelsen.
Formanden for 3F Industri, Mads Andersen, siger, at 3,8 procent i lønstigninger lyder som en fin stigning. Men at der er et men:
- Generelt er jeg da positiv over, at arbejdsgiverne ser ud til at have reguleret lønnen pænt opad. Men først om et par måneder har vi et mere klart billede af, hvordan det reelt ser ud for vores medlemmer, siger Mads Andersen med henvisning til, at der dels er virksomheder, der ikke er færdige med at forhandle lokalt endnu, dels er en høj inflation.
Så rækker 3,8 procent ikke langt
For når smør, æg og mælk ifølge Danmarks Statistik er steget 14 procent på et år, og benzin 28 procent, rækker en lønstigning på 3,8 procent jo ikke langt, understreger Mads Andersen.
Læs også: Højere benzinpriser truer virksomheders vækst
- Jeg er bekymret på vores medlemmers vegne i forhold til de prisstigninger, vi ser i øjeblikket. Det har stor indflydelse på, om de her lønstigninger er “gode” eller ej, siger Mads Andersen.
Han henviser blandt andet til en nylig undersøgelse fra 3F blandt 447 tillidsvalgte. Her svarede 87 procent, at stigende priser påvirker dem selv og deres kollegaers privatøkonomi negativt.
- Det er et tydeligt bevis på, at medlemmerne har fået færre penge mellem hænderne, og at reallønnen er faldet. Så jeg er spændt på at se, hvordan inflationen ser ud om nogle måneder, siger formanden for 3F Industri.
Tendensen skal fortsætte
I industrien har man typisk lokale lønforhandlinger i marts. Det er her, de vigtigste lønstigninger sker i praksis, ikke ved det centrale overenskomstbord. Men der kan godt være lokale forhandlinger, der trækker ud.
- Derfor er det vigtigt, at den tendens, vi ser i DA’s tal – at lønnen stiger mere end den har gjort tidligere – fortsætter. Det skal virksomhederne forstå, så der ikke kommer en realløn-nedgang, siger Mads Andersen.
Ifølge en nylig analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har alle lønmodtagere fået forbedret deres købekraft år efter år i over ti år. Det vil sige, at reallønnen steg.
Men det ser ud til at vende i år, ifølge AE-analysen. Reallønnen risikerer at falde med cirka 1,6 procent i år på grund af inflationen, fremskriver analysen.
