Anna Lohmann Ahlbom
Nina Bram Nielsen
Alexander Sokoler
Helene OlesenMax Linnebjerg er ikke i tvivl om, at mistillid fra kommunen var med til at give ham en depression. Han opfordrer politikerne til at gennemgå de syge borgeres sager.
Sammenbruddet kom på Rigshospitalets smerteklinik for fire år siden. Lægen konstaterede igen-igen, at Max Linnebjergs ryg var ødelagt.
Udsigten til flere års jobcenter-tomgang var mere, end Max Linnebjerg kunne klare:
- Jeg hulkede, mens jeg overvejede, hvor fyldt morfinglasset var derhjemme, fortæller 62-årige Max Linnebjerg.
Lægen sendte Max på den psykiatriske skadestue.
- Jeg fik først lov at gå hjem, da jeg gav håndslag på ikke at tage mit eget liv, siger han.
Fem operationer
“Showet med jobcenteret”, som Max Linnebjerg kalder det, begyndte i 2010.
Max Linnebjerg mistede sit fleksjob som chauffør i Zoologisk Have. Oven på en voldsom arbejdsulykke i 2005 og efter fem operationer i ryggen var smerterne nu så stærke, at jobbet i lastbilen ikke kunne lade sig gøre:
- Se min ryg. Der er 16 skruer og 30 centimeter sting, der holder det sammen, siger Max.
Men selvom lægejournalen dokumenterede stærke smerter og store doser medicin, blev Max sendt i arbejdsprøvninger: Som cykelsmed foroverbøjet på en lille skammel. Som stående frokostvagt på Glyptoteket. Som julegaveindpakker i en kold lagerhal i november.
Smerterne i ryggen blev flere gange værre under arbejdsprøvningerne, og Max Linnebjerg måtte øge mængden af smertelindrende medicin.
Følte sig mistænkeliggjort
På jobcenteret blev hans egen holdning i sagsbehandlingen overset, mener Max Linnebjerg. Han følte sig mistænkeliggjort og misforstået af kommunen.
Som om han skulle passe ind i en bestemt kasse som en “nassende arbejdsløs”, til trods for at han har arbejdet og betalt skat, siden han var 14 år.
Nervøsiteten sætter ind en uge før hvert møde på jobcenteret. I løbet af 2014 udvikler det psykiske pres sig til en egentlig depression:
- Jeg blev ligeglad med alting og kom sjældent uden for min lejlighed. Der var ikke noget at stå op til. Jeg kunne ligge i sengen til langt ud på eftermiddagen. Jeg tabte 15 kilo, for det at gå i Netto var en kraftanstrengelse, fortæller Max Linnebjerg.
Efter halvandet års behandling med psykologsamtaler og antidepressiv medicin er han ikke i tvivl om, at den konsekvente mistillid og manglende forståelse fra kommunens side kørte ham ned.
- Ingen spurgte, hvordan jeg havde det, eller hvad jeg ville. Til sidst var jeg så magtesløs, fortæller Max.
Genoptag sagerne
I dag er Max ude af depressionen. Efter syv års kamp fik han i august 2017 en seniorførtidspension fra Københavns Kommune.
- Jeg er selvfølgelig lettet, men også mærket af den mistro, jeg har mødt, siger Max Linnebjerg.
Af samme grund mener han ligesom en række juridiske eksperter, Fagbladet 3F har talt med, at kommunen bør gennemgå de sager, hvor syge borgere kan sidde fast i sagsbehandlingen:
- Hvis ikke jeg var blevet gammel nok til at søge om seniorførtidspension, så havde jeg stadig siddet fast i en af kommunens kasser. Der er så mange fejl og forkerte beslutninger i København, at de burde gennemgå samtlige sager, de har med syge borgere, siger han.
Røngtenbillede af Max Linnebjergs rygskade.
