Der er ingen grund til at lempe reglerne, så flere kan komme langvejs fra for at arbejde i Danmark. For manglen på arbejdskraft er slet ikke så stor, som den bliver gjort til.

Faktisk ligger Danmark i den lave ende, sammenlignet med andre EU-lande, når det gælder mangel på arbejdskraft.

Det fremgår af en analyse, som 3F har lavet på baggrund af data fra EU-Kommissionen. 

Analysen viser, at Danmark ligger på en 19. plads ud af 28 EU-lande. Ungarn er det land, hvor virksomhederne skriger mest på arbejdskraft. Sverige ligger på tredjepladsen og Tyskland nummer otte. I den modsatte ende ligger nogle af de sydeuropæiske lande såsom Spanien og Grækenland. De har til gengæld høj ledighed.

Danmark ligger nede på en 19. plads i den samlede opgørelse over arbejdskraftmangel. Jo højere tal, jo højere mangel.

(Kilde: 3F pga. tal fra EU)

3F: Lemp ikke reglerne

Analysen får 3F’s forbundsformand Per Christensen til at advare mod at lempe reglerne for import af arbejdskraft fra lande uden for EU, som regeringen og erhvervslivet ønsker.

- Det er simpelthen forkert at påstå, at manglen på arbejdskraft fører til lavere vækst end vores nabolande, siger Per Christensen.

Konkret handler det om et forslag om at sænke den såkaldte beløbsgrænse. I dag kan en udlænding uden for EU få arbejde i Danmark, hvis han eller hun kan tjene 418.000 kroner om året. Det er den grænse, som arbejdsgiverne vil have sat ned til 325.000 kroner. Det vil gøre det lettere for eksempelvis indere eller amerikanere at arbejde her i landet. Begrundelsen er, at virksomhederne mister ordrer, fordi de mangler arbejdskraft.

- Det kan godt være, at man kan finde helt specifikke eksempler på mangel på en helt bestemt type arbejdskraft. Men som analysen dokumenterer, er der ingen generel mangel, pointerer Per Christensen.

DA: Arbejdskraftmangel er det største problem

Chefkonsulent i DA (Dansk Arbejdsgiverforening) Jens Troldborg, kalder analysen interessant. Men hans konklusion er modsat Per Christensens:

- Vi ser mangel på arbejdskraft som det største problem på arbejdsmarkedet aktuelt, og at andre lande har større mangel på arbejdskraft end os, gør jo kun udfordringen endnu værre. Især når det gælder Polen, Sverige og Tyskland, fordi vi konkurrerer om den samme arbejdskraft. Det betyder jo, at konkurrencen vil blive større, siger Jens Troldborg.

Generelt er der ikke mangel på ledige hænder i EU. Der er 18 millioner ledige i EU - heraf mange i Sydeuropa -  som gerne må tage til Danmark og arbejde, fordi der er fri bevægelighed inden for EU.

- Så længe vi har millioner af arbejdsløse i EU, og så længe vi har ledige ressourcer herhjemme, er der ingen grund til at diskutere yderligere import fra andre lande, mener 3F’s formand Per Christensen.

Men trods de mange ledige europæere er der ifølge Jens Troldborg områder, hvor danske virksomheder har brug for arbejdskraft uden for EU.

- Det gælder mere specialiserede områder, for eksempel i it. Her er det ikke sikkert, at den rette arbejdskraft kan findes i Europa. Vi kan bare se, at det kan være et problem, og derfor vil det være en fordel at sætte beløbsgrænsen ned, så virksomhederne kan tiltrække folk udefra, mener han.

Reformer har været succes

I 2017 steg beskæftigelsen herhjemme med 45.000 personer. Ifølge Per Christensen er det blandt andet flere reformer - for eksempel tilbagetrækningsreformen - der har været med til at øge arbejdsstyrken.

- Vi har langt fra set alle effekterne endnu. Arbejdsstyrken herhjemme vil fortsat stige de kommende år. Når der er gang i virksomhederne giver det os samtidig en mulighed for at få alle med, hvis vi i stedet satser på opkvalificering, uddannelse og praktikpladser til de unge. Det er en gylden mulighed, pointerer han.

DA’s Jens Troldborg er enig i, at reformerne har været en succes.

- Vi kan bare se, at der mangler arbejdskraft på mange områder, og derfor er vi nødt til at gøre det lettere.

Se analysen her.