Telefonopkald, samtaler, forgæves besøg.

25-årige Patrick Sonne har prøvet en del i sin søgen efter en læreplads. Han er i gang med tømreruddannelsen på Aarhus Tech og er i øjeblikket i skolepraktik.

Skolepraktikken er dér, hvor man kan være i kortere eller længere tid, hvis man ikke kan finde en læreplads.

- Jeg tænker da lidt, at medierne taler hele tiden om, at der er mangel på arbejdskraft, så hvorfor er jeg så ikke ude at arbejde? siger Patrick Sonne.

Patrick Sonne er langtfra den eneste, der går på en erhvervsuddannelse og står uden en læreplads.

De nyeste tal fra august 2021 viser, at 8.714 er aktivt praktikpladssøgende, ifølge Undervisningsministeriet. 

Det tal dækker over unge, der enten er i skolepraktik, søger læreplads, imens de er på uddannelsens grundforløb, eller har afsluttet deres grundforløb, men mangler en læreplads for at kunne gøre deres uddannelse færdig.

“Man havner i en bunke”

Patrick Sonne hører til den første gruppe, der er i skolepraktik, og der er han nu på tredje måned.

- Mange mestre siger, at de har lærlinge allerede, eller har fundet en anden – for eksempel én, der bor tættere på. Andre siger, at der ikke er plads lige nu, men man kan sende en ansøgning – så kigger de på det senere. Så ved man godt, at man havner i en bunke og bliver glemt, fortæller Patrick Sonne.

- Andre igen siger, de godt ville sige ja til en svend – men ikke en lærling, siger han.

Problemet med at skaffe lærepladser nok er langtfra nyt. Med udsving lidt op og ned har manglen på lærepladser ligget på omkring 10.000 de seneste otte år.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd følger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl antallet af lærepladser tæt. Hun undrer sig over, at der stadig er en stabil mangel – samtidig med at arbejdsmarkedet er i en rigtig god gænge.

Mangler arbejdskraft

For manglen på lærepladser finder i øjeblikket sted, samtidig med at erhvervslivet skriger på arbejdskraft.

47 procent af virksomhederne inden for byggeriet meldte i oktober 2021, at de manglede arbejdskraft, ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

For servicevirksomhederne var det cirka hver tredje. Og i industrien meldte omkring 38 procent af virksomhederne i tredje kvartal 2021 om mangel på hænder.

Overordnet set bør man spørge, om virksomhederne løfter dét, som de skal, mener Mie Dalskov Pihl:

- Virksomheder burde jo tage lærlinge i gode tider, mens det er mere forståeligt, at de måske er mere tilbageholdende i de dårlige tider. Men der er bare ikke noget, som tyder på, at virksomhederne tager flere lærlinge i de gode tider, vi har nu – måske fordi tingene går så stærkt, at de ikke får det gjort. Men på den måde ligger virksomhederne jo, som de har redt, siger Mie Dalskov Pihl.

Hun understreger dog samtidig, at manglen på lærepladser dækker over forskellige tendenser. For eksempel svinger tallet, i forhold til hvor man er i landet, og hvilken branche man dykker ned i.

- Vi har lavet analyser, der viser, at man i Jylland typisk er bedre til at tage lærlinge end i resten af landet. Byggeriet er også bedre, og så tager små virksomheder flere lærlinge, end for eksempel nogle store industrivirksomheder gør, siger Mie Dalskov Pihl.

Mismatch

Hos Dansk Industri (DI) vurderer man, at udfordringen med lærlinge er den samme som med de arbejdsløse, hvor der heller ikke er nogen, der tror på en arbejdsløshedsprocent på nul.

Sådan lyder det fra seniorchefkonsulent Anja Trier Wang, der sidder i afdelingen for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i DI.

- Du kan ikke lave en formel på et match, der virker på alle. Det vil altid handle om den konkrete virksomhed og den konkrete elev, der søger en læreplads. Nogle finder hurtigt den rette hylde for dem. Andre har betydeligt sværere ved at finde en læreplads, og der vil altid være et vist mismatch, siger Anja Trier Wang.

Hun fremhæver, at kvalifikationer, alder, de enkelte erhvervsuddannelser, branche, geografi, fremtoning og kemi spiller en vigtig rolle, når en lærling skal matches med en virksomhed – og omvendt.

Udenlandsk arbejdskraft

- Men skriger det ikke til himlen, at så mange tusinde lærlinge mangler en læreplads, samtidig med at virksomhederne mangler arbejdskraft og hyrer ansatte fra udlandet?

- Der er mange virksomheder, som har svært ved at få kvalificerede lærlinge, hvilket skolerne også melder ud. Så uddannelsen af lærlinge udelukker ikke, at virksomhederne også henter kvalificeret arbejdskraft i udlandet. Det er to forskellige ting, siger Anja Trier Wang.

- Det er heller ikke sikkert, at det er inden for de samme områder, hvor der er behov for arbejdskraft, at lærlinge også mangler en læreplads. Og hvis en arbejdsgiver har brug for kvalificeret arbejdskraft, er der forskel på, om du er erfaren eller ej, siger hun. 

Svært at acceptere et nederlag

I 3F har forbundssekretær Søren Heisel ansvaret for uddannelsesområdet.

Han kalder det “komplet uforståeligt”, at virksomhederne ikke bare river eleverne ud fra skolerne og ind i lære.

- Sådan som virksomhederne siger, de mangler arbejdskraft, så ligger det da lige for at tage en flok lærlinge ind. Og der er altså lærlinge at tage inden for langt de fleste fag og områder i Danmark, siger Søren Heisel.