Gå til hovedindhold

Når mødet med systemet bliver for overvældende, rammer det troen på nyt job. Det viser en ny undersøgelse fra RUC.

Som arbejdsløs møder du en skov af regler. Jo mere systemet føles som en byrde, des mindre kontrol føler man over, om man får arbejde, peger ny forskning på.
arkiv

Møder i jobcenter og a-kasse. Aktivering. Jobsøgning. Registrering.

Når du er arbejdsløs, møder du en skov af regler og krav.

Jo mere mødet med systemet føles som en byrde, des mindre føler man kontrol over, om man får arbejde igen.

Det viser en ny rapport fra to forskere fra RUC, Roskilde Universitet, som er lavet i samarbejde med 3F’s a-kasse.

Forskerne har i juli måned spurgt cirka 5.000 ledige fra a-kassen - og fået cirka 1.000 svar på, hvordan de har oplevet mødet med dagpengesystemet.

- Når folk oplever, at mødet med reglerne er bøvlede, angiver de, at de føler mindre kontrol over, om de kommer tilbage i arbejde, siger den ene forsker, Jonas Krogh Madsen.

Følelsen af kontrol forsvinder

- Oplevelsen af et byrdefuldt system tager følelsen af kontrol væk fra dig, siger Jonas Krogh Madsen.

Han pointerer, at undersøgelsen ikke siger noget om, om hvorvidt systemet vitterlig er tungt. Kun, hvordan det opleves.

Rapporten viser også, at mange ledige mener, at det er svært at navigere i dagpengesystemet - de oplever, at reglerne er svære at forstå.

En anden konklusion er, at mange af 3F’s ledige mener, at virksomhederne er for kræsne. At der er stor konkurrence om de ledige job. Og at virksomhederne hellere vil ansætte billig udenlandsk arbejdskraft. Altså at de samfundsmæssige vilkår betyder meget for, om det er let at finde et nyt arbejde.

Forenklinger på vej

Det er ikke nyt, at dagpengesystemet og beskæftigelsesindsatsen er lidt af en jungle. Flere beskæftigelsesministre har da også haft det som erklæret mål, at systemet skulle være mere enkelt. Fra næste år træder en række forenklinger i kraft. Blandt andet at man slipper for at søge job, hvis man er på vej på barsel, efterløn eller i arbejdsfordeling.

RUC-forskerne tør ikke spå om, hvorvidt det vil ændre opfattelsen blandt ledige.

- Det er svært at sige, om svarene vil være de samme, selv hvis systemet bliver mere enkelt. Men en forenkling af indsatsen er nok en god idé, siger Jonas Krogh Madsen.

Ledighed rammer også helbred

Tidligere har også anden forskning vist, at man mister andet og mere end bare sin løn, når man bliver ramt af ledighed. Blandt andet, at ledighed rammer helbredet.

- Det er ret veldokumenteret, at ledighed påvirker helbredet i form af øget forekomst af stress, depression og endda højere selvmordsrater, siger Henrik Lindegaard Andersen, forsker i VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd).

Han mener desuden, at risikoen stiger ved længerevarende ledighed.

- Jo flere nederlag, man oplever, desto sværere er det at bevare troen på at få arbejde igen. Jo længere der går, strammer systemet ind, og der stilles flere krav. Det kan også påvirke negativt, siger Henrik Lindegaard Andersen.

Andre steder har man forsøgt med en form for indkomst - “borgerløn” - uden at stille krav til de ledige, for eksempel i Finland. Men effekterne er ikke kendte endnu.