Asger Westh7 ud af 10 medlemmer af 3F undlader at gå til fysioterapeut og psykolog, hvis de selv skal betale.
Penge har stor betydning for, hvem der kommer på briksen hos landets fysioterapeuter, psykologer og andre behandlere.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for 3F.
Her svarer 7 ud af 10, at de ikke gør brug af fysioterapeuter, psykologer eller lignende behandlingstilbud, hvor de selv skal til lommerne. Samtidig svarer knap 5 ud af 10, at egenbetaling har betydning for, om de gør brug af tilbuddene. Blandt 3F’ere med en årsløn på 199.999 kroner eller mindre er tallet endnu højere. Her svarer godt 6 ud af 10, at de ikke benytter sig af behandlingstilbud, hvis der er en egenbetaling.
Svært ved at overskue mulighederne
Det er ikke så overraskende, mener Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.
- Selvfølgelig betyder det noget for folk med få penge, om de selv skal betale. Men selv hvis de ikke skal det, er der mange, som føler sig så pressede eller ikke kan overskue deres liv og opsøge den rette hjælp og behandling, siger Peter Hasle.
- Der er en lang række undersøgelser, som bekræfter, at folk med de korteste uddannelser og de laveste lønninger har svært ved at udnytte og overskue mulighederne i sundhedssystemet, siger han.
Behov for en national handlingsplan
I juni i år viste en lignende undersøgelse, at økonomien gør, at mange faglærte og ufaglærte ikke går til tandlæge eller køber den medicin, som de har brug for.
3F’s næstformand Tina Christensen mener, at tallene er så alarmerende, at der er behov for en national handlingsplan.
- Det er enormt problematisk, at vi har så stor en ulighed i samfundet, at nogle mennesker ikke har råd til at få eller gå i den behandling, som de har brug for. En ting er kroner og ører. Noget andet er, at mange heller ikke har mulighed for at gå til behandling i deres arbejdstid eller råd til at holde fri for at gøre det, siger Tina Christensen.
- For at få stoppet den stigende ulighed i sundhedssystemet, er der brug for en langt større forebyggende indsats. En af de ting, som vi ved virker, er, når forebyggelsen sker i fællesskab med kollegerne ude på arbejdspladserne i form af pause-gymnastik, styrketræning eller lignende. Det er med til at sætte tingene på dagsordenen, siger hun.
