Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fagbladet 3F’s afsløringer af forholdene for polske rengøringsarbejdere får nu en række kunder til at kontakte deres leverandør af rengøring, Hr. Larsens Rengøringskompagni.

Polske rengøringsarbejdere er stoppet med at arbejde for vikarbureauet Hr. Larsens Produktionskompagni, efter at de ikke ville bo til leje i chefens hus, som har været udsat for en voldsom brand.
Kristine Kiilerich

En række af kunderne hos Hr. Larsens Rengøringskompagni kræver nu en forklaring fra det odenseanske firma. Det oplyser kunderne til Fagbladet 3F.

Kravet kommer efter Fagbladet 3F’s afsløringer af forholdene for polske rengøringsarbejdere, der enten gør rent for firmaet eller for nylig har gjort det. De er eller har været ansat i søsterselskabet Hr. Larsens Produktionskompagni.

Flere af polakkerne bor til leje hos chefen til hver 3.000 kroner om måneden i et brandskadet hus ved Odense. De tjener en timeløn på 100 eller 106 kroner for alle timer. Og de er udsat for en kundeklausul, der betyder, at de hver skal betale 30.000 kroner til deres tidligere arbejdsgiver, hvis de tager arbejde for firmaets kunder, underentreprenører eller samarbejdspartnere inden for tre måneder efter deres ansættelsesstop hos firmaet.  

HTH Ejendomme i Odense laver totalrenoveringer af køkkener og badeværelser og har i mange år benyttet Hr. Larsens Rengøringskompagni til rengøring, oplyser afdelingschef Søren Larsen.

- HTH tager på det skarpeste afstand fra disse forhold, skriver Søren Larsen i en e-mail til Fagbladet 3F.

Afdelingschefen oplyser, at han er rystet over polakkernes løn. Han vil nu tage kontakt til direktøren for Hr. Larsens Rengøringskompagni, inden han afgør, om HTH forsat vil samarbejde med firmaet.  

- Set ud fra disse oplysninger, jeg her har fået, så klart nej. Men min erfaring siger mig, at der altid er to sider af en sag, skriver Søren Larsen i e-mailen.  

Læs også: 3F om rengøringsfolk: De er blevet udnyttet

(Artiklen fortsætter under billedet)

Timelønnen var 100 kroner - også for overarbejdstimer.
Timelønnen var 100 kroner - også for overarbejdstimer.

Restaurant: Vi vil kraftigt overveje at skifte

Hos Mamma’s Pizzeria i Odense oplyser restaurantchef Rebecca Broe, at hun ikke kender “så meget” til forholdene for de ansatte hos Hr. Larsen Rengøringskompagni.

- Men de forhold, som er beskrevet i jeres artikler, ser ikke godt ud. Vi har haft tillid til, at de blev behandlet godt, blandt andet på grund af samtaler med firmaet om dette. Og i og med, at vi betaler en forholdsvis høj pris for at få gjort rent, skriver Rebecca Broe i en e-mail til Fagbladet 3F.

- Vi vil kraftig overveje at skifte, men da dette er helt nyt for os, må dette også først bero på en samtale med det pågældende firma. Stemmer alt det, I skriver, har jeg svært ved at se os fortsætte med dem som vores rengøringsfirma. Det er klart, skriver restaurantchefen.

Læs også: Ansatte flygter fra chefens brandskadede hus

Billede af køkkenet efter branden for nylig.
Billede af køkkenet efter branden for nylig.

Vil kontakte firmaet

Hos Dansk Skilte Center oplyser administrationschef Ingrid Flindt, at virksomheden arbejder for ordentlige og gode arbejdsforhold på egen arbejdsplads og forventer, at dens underleverandører gør det samme. Samt at oplysningerne fra Fagbladet 3F om arbejdsforholdene for de polske rengøringsarbejdere er nye for Dansk Skilte Center.  

- Vi ønsker for nu ikke at kommentere videre på det. Vi tager selv kontakt til Hr. Larsen Rengøringskompagni i forhold til det samarbejde, vi har pt., og vi kan derfor heller ikke angive, hvorvidt vi fortsat vil bruge Hr. Larsens Rengøringskompagni, skriver Ingrid Flindt i en e-mail til Fagbladet 3F.

Kommentarerne fra bestyreren af Heidi’s Bier Bar i Odense, Sebastian Hansen, og fra bestyreren af LA Tequila Bar, Tobias Jørgensen, er fuldstændigt enslydende:

- I henhold til vores aftale er Hr. Larsens Rengøringskompagni naturligvis forpligtet til at overholde gældende dansk lovgivning, og det har vi ikke haft anledning til at tro, at de ikke gør. Vi har en løbende dialog med alle vores leverandører, og vi vil naturligvis ved vores næstkommende møde med den pågældende leverandør følge op og sikre os, at de lever op til kravene i vores aftale.

Læs også: Firma til rengøringsvikarer: Det koster dig 30.000 kroner at arbejde for vores kunder

Ingen kommentarer

Kundeklausulen i rengøringsarbejdernes kontrakt.
Kundeklausulen i rengøringsarbejdernes kontrakt. FOTO: Ansættelseskontrakt fra Hr. Larsens Produktionskompagni.

Forretningsfører for det selvejende boligselskab i Odense Folkebo, John Lund, oplyser, at Folkebo generelt ikke ønsker at udtale sig til pressen. Og at han derfor ikke kan kommentere på Fagbladet 3F’s henvendelse.

Direktør hos Phønix Tag Fyn, John Trier Lauridsen, oplyser, at firmaet ikke ønsker at kommentere forholdene hos Hr. Larsens Rengøringskompagni.

Hos ejendomsmæglerfirmaet Lillienhoff oplyser man, at Hans Lilienhoff holder ferie, og at firmaet derfor ikke har mulighed for at kommentere sagen nu.

En række virksomheder som Odense Eventyr Golf, EDC Kjær & Co., Ideal Advokatfirma, Bolighuset Werenberg og Byrgesens Auto har ikke reageret på Fagbladet 3F’s henvendelser.