Asger Havstein EriksenSimon Jørgensen har en god fysik, men ryggen holdt ikke til at løfte kasser på op til 38 kilo i dårlige arbejdsstillinger dagen lang. Han protesterede, og kort efter fyrede Jysk ham. Arbejdet er uforsvarligt, siger professor. Jysk afviser kritik.
- Det var modbydeligt at løfte så meget og så tunge kasser. Jeg var ikke andet end en menneskelig kran på Jysk.
Sådan siger 22-årige Simon Jørgensen, der er uddannet tømrer og vant til at gå til den. Men efter syv måneder på Jysk i Uldum sagde kroppen stop. Løft fra morgen til fyraften – langt over Arbejdstilsynets tilladte grænser – sled ham op.
Han blev ansat på Jysks hovedlager i Jylland med 700 ansatte i april 2020. Veltrænet og i god form. Det gik fint de første måneder, hvor han nåede sit såkaldte kollital – det daglige antal varer, som han skal håndtere.
Men da han blev flyttet til afdelingen MP – Manuel Pluk – gik det galt fra første dag.
Kasserne var alt for tunge
- Kasserne var alt for tunge. Jeg var færdig i ryggen og havde ondt efter fyraften og hele weekenden, siger Simon Jørgensen, der bor i Horsens.
Sådan var det det meste af tiden, forklarer han:
- Jeg var glad for mit arbejde, men ryggen kunne ikke holde til at løfte kasser på op til 38 kilo i dårlige arbejdsstillinger. Jeg sagde tit til mellemlederne, at kasserne var for tunge. Deres svar var, at så måtte mine kollegaer hjælpe.
Men når han stod stille og ventede på hjælp, kom en anden mellemleder og sagde: “Kom i gang, det skal gå hurtigere”.
- Jeg fik en henstilling af min leder, som bad mig om at arbejde hurtigere. Det er en umulig situation. Der var kun én ting at gøre: at løfte alle ting og tilsidesætte mig selv og mit helbred, siger han.
Ud over kasserne på 38 kilo håndterede han i løbet af en arbejdsdag også mange kasser på 30, 20 og 15 kilo.
De 38 kilo tunge kasser, som du kan se Simon Jørgensen håndtere i en video fra 2020 her i artiklen, strider klart mod Arbejdstilsynets regler om manuel håndtering.
Artiklen fortsætter under videoen
Professor: Uforsvarligt
Professor og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Johan Hviid Andersen siger, at løft i den vægtklasse er uforsvarlige og langt over stregen.
- Så tunge løft kan man ikke klare ret længe. Det er en sag for Arbejdstilsynet, der afgjort vil udstede en række påbud for den slags løft og følge op på det. Det lyder ikke som noget, der umiddelbart kan ordnes i mindelighed, siger han.
Han slår fast, at de tunge løft ikke bare kan skade ryggen, men også skuldre og arme.
- Det er usundt at løfte så meget. Hvis man bare lader stå til og trækker den for langt, ender man med at blive ødelagt i kroppen, siger han.
Han er ikke i tvivl om, at man godt kan indrette løftearbejdet, så det er langt mindre belastende.
- Det kan man godt i dag. Det er der mange andre, der kan. Man har også pligt til at tilrettelægge arbejdet ordentligt som arbejdsgiver, siger han og fortsætter:
- Det kunne godt lyde, som om der er noget galt med ledelsen eller mellemlederne.
Løfter i rød zone
Arbejdstilsynet placerer løft i grøn, gul eller rød kategori. Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige, hvor der skal træffes foranstaltninger for at undgå risikoen, oplyser Arbejdstilsynet. Hvilket vil sige, at Arbejdstilsynets hammer falder, hvis de opdager den slags løft.
Simon Jørgensens løft af kasser på 38 kilo skete i armsafstand og er i rød kategori. For at komme ned i det grønne område, hvor løft ikke regnes for sundhedsskadelige, er højest tilladte løft i den stilling blot tre kilo.
Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af belastningen. Blandt andet af måden, der løftes på, for at afklare om løftet er sundhedsskadeligt.
Strakspåbud fra Arbejdstilsynet
Aktindsigt viser, at Arbejdstilsynets seneste påbud om tunge løft på Jysk i Uldum blev afgivet i 2015 som strakspåbud.
Jysk blev påbudt omgående at sikre, at arbejdet med løft af kasser planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så risikoen ved løft af kasser undgås.
Arbejdstilsynet begrundede påbuddet med, at arbejdet udsætter de ansatte for belastninger, der kan medføre skade på især lænderyg.
Tilsynet konstaterede, at de ansatte løftede kasser, der vejede 29 kilo, og at håndteringen foregik i underarmsafstand.
Arbejdstilsynet vurderede samtidig, at der var forværrende faktorer, fordi de ansatte løftede i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger – asymmetrisk og med foroverbøjet ryg.
Kan ikke nå at bruge hjælpemidler
Sådan foregår løft stadigvæk ifølge Simon Jørgensen, der oplyser, at der er hjælpemidler til rådighed, men til ringe nytte.
Blandt andet i form af såkaldte sug på nogle af el-hestene, som er en lille truck til at stå på med bagudvendte gafler. Man placerer en sugekop på kassen, der ved hjælp af vakuum suger sig fast, og så kan en kran løfte kassen.
- Men hvis man bruger suget, kan man umuligt nå sine kollital. Der tager alt for lang tid at sætte det på og tage det af, og det virker dårligt. Det jeg brugte suget, fik jeg da også at vide, at arbejdet gik for langsomt, siger han.
Der var ikke sug til rådighed, da han blev sat til at løfte kasserne på 38 kilo.
Overrasket over fyring
De tunge løft førte til en kort sygemelding med rygsmerter. Under sygemeldingen mailede han til sin leder, at der ikke er tid til at bruge passende hjælpemidler.
- Det kunne lederen ikke se, var et problem. “Jeg kunne jo bare spørge om hjælp”, forklarer han.
Han pointerer, at kasserne på 38 kilo er det værste, han har prøvet på Jysk.
Efter sygemeldingen blev han indkaldt til en “bekymringssamtale”. Nogle dage efter blev han i ringet op og fyret i en samtale på under et minut.
Fyresedlen lå i e-boksen med følgende korte forklaring: “Da du ikke lever op til de forventninger, vi havde ved ansættelsen”.
- Jeg blev meget overrasket og ærgerlig, for Jysk er en god arbejdsplads. På nær lederne, der ødelægger jobbet med mistro og mistillid. Jeg kunne ikke få uddybet, hvorfor jeg blev fyret, siger han og fortsætter:
- Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var, fordi jeg protesterede over løft og dårlige hjælpemidler mundtligt og på mail, siger Simon Jørgensen, der lige nu søger nyt arbejde.
Områdeansvarlig: Den er gal
Mikkel Haun Christiansen, der i august sidste år fik nok og sagde op efter halvandet år som områdeansvarlig på Jysk i Uldum, nikker genkendende til Simon Jørgensens historie om tunge løft og dårlige hjælpemidler. Dem har han et godt kendskab set fra den anden side af bordet som områdeansvarlig.
Den områdeansvarlige er lederens højre hånd, der skal motivere medarbejderne og sørge for, at tingene har et godt flow. Og sørge for at have planlagt arbejdsdagen og have overblikket, forklarer han.
- Jeg kan 100 procent genkende kritikken. De ansatte har godt nok sugeaggregater i loftet til rådighed i nogle områder, som lederne bede dem bruge. Men de er langsomme og dårlige. Da jeg var ansat, efterspurgte vi længe at få nogle sug, der virker. Men det lykkedes ikke. Når de ikke virker godt nok, bliver de ikke brugt, siger han og fortsætter:
- Det er fuldstændig korrekt, at i afdelingen manuel pluk kan man ikke nå kollitallene, hvis man bruger hjælpemidler. De sug, der sidder på el-hestene, er virkeligt dårlige. Så de fleste gange løfter folk bare selv og bruger kroppen. Ellers kommer lederne efter dem og siger, at det går for langsomt, siger han.
Han pointerer, at den øverste ledelse er helt klar over, hvordan tingene kører.
- Selvfølgelig ved de det. De er jævnligt ude at gå en tur rundt på lageret. De kan ikke undgå at se og høre, at der bliver løftet forkert og for meget, siger han og og fortsætter:
- Der er hundredvis af skæve og dårlige løft hver dag på Jysk. Men folk frygter fyring, hvis ikke når deres kollital, og de protesterer, fortæller han.
Jysk: Vi scorer højt i medarbejderundersøgelser
Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Jysk, hvor kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen svarer på mail:
- Jysk arbejder både med interne ressourcer og eksterne rådgivere om at skabe de bedst mulige arbejdsforhold. I vores anonymiserede medarbejderundersøgelser scorer vores medarbejdere Jysk højt og over gennemsnittet i Danmark, både når det gælder fysiske arbejdsforhold, hjælpemidler og instruktion i løft og lignende, skriver han.
Han skriver videre, at det billede bekræftes af, at Jysk ikke har fået nogen påbud fra arbejdstilsynet i over fem år.
- Jysk ønsker ikke at kommentere på kritikken fra tidligere medarbejdere, men det er vigtigt at understrege, at medarbejdere selvfølgelig forventes at arbejde ud fra de retningslinjer, der bliver beskrevet i forhold til løft og lignende. Det er både for medarbejderens og for Jysks skyld, skriver kommunikationsdirektøren.
