Morten HalskovSiden 2011 har mere end 130 personer været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark. Det vurderer Center mod Menneskehandel. Men ikke en eneste bagmand er blevet dømt for en sådan forbrydelse efter straffeloven.
Gang på gang har Center mod Menneskehandel (CMM) fundet ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark. Senest har to spanske landbrugsmedarbejdere været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i efteråret 2022 på en gård i Sønderjylland. Det har Fagbladet 3F afdækket de seneste dage.
I alt har CMM i perioden fra 2011 til og med 2021 vurderet, at 129 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, viser Fagbladet 3F’s optælling ud fra CMM’s årsrapporter.
Men i samme periode er ikke en eneste bagmand blevet dømt efter straffeloven for menneskehandel til tvangsarbejde, som kan give op til ti års fængsel.
Ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet Laura Linde forsker i menneskehandel og undersøger blandt andet, om det strafferetlige værn om ofre for menneskehandel er tilstrækkeligt. Hun peger på flere årsager til, at det er udfordrende for myndighederne at løfte sager om menneskehandel.
- Sagerne er typisk tids- og ressourcekrævende at efterforske og retsforfølge, siger hun til Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: Udnyttet til tvangsarbejde i Danmark: Frygtede for sit liv
Ekspert: Svært at bevise tvang
Bestemmelsen i straffeloven om menneskehandel – paragraf 262 a – forudsætter, at man kan bevise, at der er foretaget en handling, og at der har været anvendt bestemte tvangsmidler med et bestemt formål for øje, forklarer Laura Linde.
- Tvangselementet er ofte ganske svært at bevise for anklagemyndigheden, og det stiller også store krav til efterforskningen. Det kan desuden være svært at bevise, hvis der er gjort brug af mere subtile former for tvang. For eksempel trusler mod familien i hjemlandet, som typisk er svært at dokumentere, siger forskeren.
Fagbladet 3F har afsløret eller afdækket fire sager, hvor en eller flere bagmænd har været tiltalt ved retten for menneskehandel til tvangsarbejde.
1. Ghaneserne i Thyborøn
Den seneste sag handlede om et dansk rederi fra Thyborøn, der gennem mere end tre år betalte mindre end 9.000 kroner om måneden i løn til to ghanesiske arbejdere. For 11 timers arbejde hver af ugens seks første dage. Ifølge politiets anklageskrift i straffesagen berigede arbejdsgiveren sig for mindst 2,9 millioner kroner på bekostning af de to afrikanere ved at spare udgifter til løn og feriepenge til dem.
I 2021 frifandt Retten i Holstebro dog den tiltalte for hovedanklagen om menneskehandel. Men samtidig idømte byretten skibsrederen en betinget fængselsstraf på halvandet år samt 250 timers samfundstjeneste for økonomisk udnyttelse af afrikanerne og brug af deres illegale arbejdskraft. Derudover blev rederiet idømt en bøde på tre millioner kroner for de samme lovovertrædelser.
LÆS OGSÅ: Center: To asiatiske kvinder var ofre for menneskehandel hos dansk landmand
(Artiklen fortsætter under billedet)
2. Slumlejren i Padborg
I 2018 afslørede Fagbladet 3F, at op mod 200 filippinske lastbilchauffører boede i containere i en slumlejr i Padborg. De tjente cirka 15 kroner i timen for udmarvende arbejdsdage på europæiske veje. 22 filippinske og fire srilankanske chauffører blev efterfølgende af CMM vurderet til at være ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.
Men i 2021 frifandt Retten i Sønderborg alle de fire tiltalte for tiltalen om menneskehandel til tvangsarbejde i den såkaldte Padborg-sag.
Det store vognmandsselskab Kurt Beier Transport A/S og firmaets direktør, Karsten Beier, blev dog af byretten idømt bøder på i alt 125.000 kroner for at bryde lovgivningen i forbindelse med, at de asiatiske chauffører var indkvarteret i slumlejren i Padborg.
LÆS OGSÅ: Beløbsordningen: Filippinske Greg måtte bade på køkkengulv og sove i baglokale
(Artiklen fortsætter under billedet)
3. “Garage-sagen”
Tilbage i 2012 afdækkede Fagbladet 3F den såkaldte “garage-sag”. Sagen drejede sig om en række rumænske rengøringsmedarbejdere, der arbejdede for danske bagmænd i mere end otte timer om dagen for en kontantbetaling på cirka 3.000 kroner om måneden til hver. Rumænerne var samtidig indkvarteret i chefens garage.
De to danske rengøringsbosser blev senere frifundet i både byretten og landsretten for hovedanklagen om menneskehandel til tvangsarbejde over for syv rumænere. De to bagmænd blev dog i landsretten idømt henholdsvis tre og to års fængsel for blandt andet økonomisk udnyttelse af ni rumænere.
4. Kælder-sagen
Danmarks første retssag om menneskehandel til tvangsarbejde, den såkaldte “kælder-sag”, går tilbage til 2011. Her havde en rengøringsboss i Helsingør ifølge politiets anklageskrift lovet fire rumænske arbejdere en månedsløn på 500 euro – svarende til cirka 3.750 kroner.
Derudover havde arbejdsgiveren ifølge tiltalen inddraget rumænernes identitetspapirer, fremsat trusler om vold mod dem og huset dem i en kælder under kummerlige forhold uden el og vand. Arbejdsgiveren havde fået rumænerne til at arbejde cirka 18 timer om dagen uden at betale løn, ligesom den tiltalte skulle have ladet rumænerne arbejde gælden for transporten af, stod der i anklageskriftet.
Men Retten i Helsingør frifandt den anklagede rengøringsboss for menneskehandel. Byretten vurderede, at anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejeloven. Desuden bemærkede retten, at politiets anklagemyndighed ikke havde ført et tilstrækkeligt bevis i sagen for, at rumænerne havde været udnyttet til tvangsarbejde.
LÆS OGSÅ: Dansk myndighed: Byggearbejdere er ofre for menneskehandel
Ny paragraf i straffeloven
Med virkning fra 1. juni 2022 blev der indført en ny paragraf i straffeloven – 262 b – som har gjort det ulovligt at udnytte andre mennesker under “åbenlyst urimelige forhold”. Her er strafferammen op til seks års fængsel.
Forsker Laura Linde slår fast, at den nye bestemmelse om menneskeudnyttelse kan være relevant i sager om grov udnyttelse af arbejdskraft, hvis en sag ikke kan løftes som en sag om menneskehandel.
- Bestemmelsen kom jo til verden, fordi politikerne ønskede at udbygge det strafferetlige værn mod udnyttelse af arbejdstagere, siger hun.
Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er ingen i Danmark blevet dømt efter den nye paragraf i straffeloven omkring menneskeudnyttelse.
