Gå til hovedindhold

En stor gruppe elever i hotel- og restaurationsbranchen ser sexchikane som en del af jobbet. Eksperter råber på kulturændring.

Der er brug for en kulturændring i kokke- og tjenerbranchen, mener eksperter og 3F, efter en rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at sexchikane af elever er voldsomt udbredt inden for faget.
Arkivfoto: Ulrik Jantzen

Selvom det ikke står i jobbeskrivelsen, er det en del af arbejdet, når kollegaens fingre, læber eller mund kæler for unge elevers modvillige kroppe. Det mener en stor del af eleverne i hvert fald selv, viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. 

- Ser vi på det overordnede arbejdsmiljø, så er det stærkt ildevarslende, siger Bjarke Oxlund, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. 

Han er en af forfatterne bag en undersøgelse af sexchikane rettet mod elever i hotel- og restaurationsbranchen, som viser, at knap en sjettedel af eleverne mener, at seksuelle tilnærmelser er en del af jobbet. 

I rapporten tegnes et unægteligt billede af, at kokke, receptionister og tjenere har svært ved at holde sig væk fra de elever, som dagligt møder ind på arbejde i landets barer og restauranter.

Hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen har ifølge undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder været udsat for et klap i røven, en hånd på låret eller anden fysisk sexchikane.

Kollegaen gramser

Og langt de fleste krænkelser sker, fordi en kollega ikke kan styre sine seksuelle lyster. Mere end halvfjerds procent af eleverne fortæller nemlig, at det er en kollega, som har krænket dem. 

- Det vidner om problemer med den interne kultur, siger Bjarke Oxlund.

Han mener, at elevernes hårde arbejdsmiljø kan skyldes sammenblandingen af alkohol, aften- og servicearbejde.

- Men også, at der er en tradition for frisprog og ramasjang blandt tjenere og kokke. Undersøgelsen tyder på, at den kultur nemt kan kamme over og blive til sexchikane, siger han.

Ingen hjælp 

Hver fjerde af de elever, som har været udsat for seksuelle tilnærmelser, siger, at de ikke gjorde noget efterfølgende, da det er almindeligt med seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.

Men selv i de tilfælde, hvor eleverne klager, er der er ingen garanti for, at chikanen stopper. Knap hver tredje af de elever, som gik til chefen, tillidsrepræsentanten, fagforeningen eller skolen og fortalte om problemet, oplevede, at tilnærmelserne fortsatte. 

- Det er dybt problematisk, at der ikke sker noget. Der skal være en procedure på arbejdspladsen, så der bliver taget hånd om eleverne, siger Anette Borchhorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet. 

Hun mener, at fagbevægelsen og arbejdsgivere er nødt til at reagere.

- De skal sikre, at der er klare rutiner, når nogen bliver udsat for seksuelle krænkelser, siger hun.

Anette Borchhorst understreger, at det er muligt at ændre en arbejdskultur, så sexchikane bliver mindre udbredt.

Hun nævner, at der tidligere var mange seksuelle krænkelser i frisørfaget.

- Men her lykkedes det fagforeningen at ændre på forholdene. Det er min vurdering, at hvis fagforeningen aktivt gør noget ved problemet, så ændrer det her sig, siger hun.

3F: Omfanget overrasker

At så mange elever udsættes for sexchikane, kommer bag på Bo Christensen, der er forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

- Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at omfanget var så stort, siger han.

Bo Christensen er særligt rystet over, at mange af de elever, som rækker ud efter hjælp, ikke får den. 

- I de tilfælde, hvor eleven, efter at være gået til en officiel person, oplever, at chikanen fortsætter, kan jeg kun rådgive eleven til at henvende sig til fagforeningen, så de kan få hjælp til at finde en ny læreplads, siger han. 

Bo Christensen vil nu bede 3F’s medlemmer i restuarationsskolernes uddannelsesudvalg om at vurdere, om undervisning i sexchikane skal være et selvstændigt fag på skemaet.

- Vi anbefaler især at få det implementeret i grundforløbet, så eleverne er forberedt på, at det kan ske, og dermed også ved, hvordan de skal håndtere det, siger han.

I sidste ende er det dog arbejdsgivernes ansvar at sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø, påpeger Bo Christensen. 

- Der bør være en nultolerance over for sexchikane. Både fra gæster og kunder. Men især fra kolleger og chefer, siger han. 

Bo Christensen understreger, at fagforeningen allerede har taget en række initiativer - blandt andet i form undervisningsmateriale - som skal sikre mod sexchikane.

- Vi skal være med til brede debatten ud på arbejdspladserne. Både gennem tillidsrepræsentanter og ved at tage fat i chefer og mellemledere, så de forstår, at det er alvorligt ment, siger han. 

Skolen erkender ansvar

Anne-Birgitte Agger, direktør på Hotel- og Restaurantskolen i København, fortæller, at skolen er ved at etablere et mentorkorps med kvindelige kokke, som skal hjælpe og vejlede eleverne.

- Og så ansætter vi i det nye år en elevombudsmand på skolen, som eleverne kan gå til med blandt andet den her slags sager, siger hun.

Ifølge direktøren har skolen, sammen med arbejdsgiverne og fagforeningen, et ansvar for at ændre forholdene i branchen. Modsat Bo Christensen tror hun dog ikke, at det i hjælper at sætte sexchikane på skoleskemaet.

- Vi skal lære vores elever, hvordan man skal opføre sig over for hinanden. De er fremtidens kokke og tjenere, så det er sammen med dem, at vi skal skal skabe en ny kultur, siger hun. 

Branchen: Det er uacceptabelt

Det har ikke været muligt at få et interview med Horesta, brancheorganisationen for hoteller og restauranter om kulturen på de danske barer, hoteller og restauranter. Men i et skriftligt svar til Fagbladet 3F forklarer juridisk direktør, Pia E. Voss, at “ingen former for mobning, krænkende handlinger eller uønsket seksuel opmærksomhed er acceptable”.

- Og der er ingen tvivl om, at arbejdsgiver i medfør af Arbejdsmiljølovgivningen har et generelt ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø, skriver hun.

Derudover gør Pia E. Voss opmærksom på, at Horesta er gået sammen med 3F om at lave mere materiale til virksomhederne, som de kan bruge til at forebygge og håndtere “konkrete hændelser”.