Det er et af landets fornemmeste erhverv at være Folketingets formand. Formanden skal ud over at holde styr på debatten i folketingssalen også sørge for, at lovgivningsarbejdet foregår efter beskrivelserne i grundloven. Derudover skal formanden være ansigtet udadtil, for eksempel når der kommer gæster fra ind- og udland, der skal besøge Folketinget.

For at kunne udfylde disse forskellige roller på den bedst mulige måde er der en tradition for, at formanden fremstår som en værdig og sober repræsentant for hele Folketinget. Men denne ordentlighed har Folketingets nuværende formand, Pia Kjærsgaard, på ingen måde levet op til det sidste stykke tid. Tværtimod har hendes stil mere mindet om en gadedrengs!

Pia K i hårdt angreb på danskere, der har svært ved at stave

For to uger siden formåede Pia Kjærsgaard at omtale folk, der har svært ved at stave, på en meget nedladende måde. Kjærsgaards sprogbrug var så grimt, at det fik Ordblindeforeningen på banen: “Hun trækker debatten helt ned, hvor den slet ikke hører hjemme. Det ligner ikke noget at gå ind og påpege stavefejl på den måde, som hun har gjort. Det er simpelthen så nedværdigeende og ikke Folketingets formand værdigt,” udtalte formanden for Ordblindeforeningen, Mogens Schmidt. 

Men det skulle han ikke have sagt. For det fik straks Pia Kjærsgaard op i det røde felt, og hun meddelte, at Ordblindeforeningen hellere skulle beskæftige sig med noget mere væsentligt. En del vil nok mene, at det er væsentligt, at Ordblindeforeningen går ud og forsvarer sig, når det handler om at Folketingets formand - som besidder en af landets højeste poster - latterliggører mennesker, der har problemer med at stave.

Kjærsgaard banker løs på alle

Men det var ikke kun folk, der har svært ved at stave, som fik én over nallerne af Folketingets formand. På kvindernes kampdag langede Pia Kjærsgaard ud efter kvinder, der kæmper for ligestilling. Man skulle ellers tro, at Pia Kjærsgaard er glad for, at der er nogen, der har kæmpet og fortsat kæmper kvindernes sag, så hun for eksempel kan sidde som den første kvindelige formand. Historisk set har der været 32 formænd for Folketinget, og Pia Kjærsgaard er den første kvinde, så det er ikke en post, hvor ligestillingen plejer at være i top.

For nogle uger siden fik Pia Kjærsgaard også langet ud efter Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund. Kjærsgaard mente, at Vermund var “ynkelig” i hendes debatniveau med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Pia Kjærsgaard brød altså den tradition, der er for, at Folketingets formand ikke bruger posten til at føre partipolitik.

Senest er Pia Kjærsgaards raseri gået ud over den konservative gruppeformand Mette Abildgaard, der fik at vide, at hun var “uønsket med sit barn i folketingssalen”. Abildgaard beskriver episoden på sin Facebook-profil. Flere kolleger er kommet Abildgaard til undsætning. Blandt andet skriver Enhedslistens Christian Juhl, der er medlem af Folketingets præsidium, på Twitter: “Kære Mette. Når jeg sidder i formandsstolen, er du og Esther Marie velkomne”.

Hvorfor er Kjærsgaard på krigsstien?

Det store spørgsmål er, hvorfor Pia Kjærsgaard pludselig er sådan på krigsstien. Umiddelbart er der to forklaringer på denne bizarre opførelse. Den første handler om, at hendes parti, DF, er ramt af en gevaldig vælgernedtur. Pia Kjærsgaard har derfor valgt at kaste sig ud i et hundeslagsmål med alt og alle for at forsøge at stoppe vælgerblødningen.

Den anden mulighed er, at magten er ved at stige Pia Kjærsgaard til hovedet, og at hun tror, at hun kan tale til folk, som hun vil. Det er set før i historien, at folk, der i mange år har haft magtfulde poster, mister jordforbindelsen. Kjærsgaard har siddet i Folketinget i 35 år, er omgivet af en stor medarbejderstab, har privatchauffør, omgås dagligt eliten i Danmark og har en millionløn.

Lige meget hvad, der er årsagen til hendes dårlige opførsel, er det problematisk, at Folketingets formand har tillagt sig en så konfrontatorisk og nedladende facon. For i denne tid er det vigtigt, at vi bevarer tilliden til vores folkestyre og de demokratiske institutioner. Vi behøver bare at kaste et blik ud i verden for at se, hvor skrøbeligt demokratiet er. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at Folketingets formand fremstår som en demokratisk rollemodel samt har en ordentlig og respektfuld tone!