Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Få svar på de fem vigtigste spørgsmål om epoxy og Vestas’ brug af det giftige kemikalie, når de bygger vindmøller i Danmark og andre lande.

De ansatte på Vestas-fabrikken i Spanien bliver syge af at arbejde med epoxy.
Foto: Privat

Ansatte på en Vestas-fabrik i Spanien bliver syge af at arbejde med kemikalier.

Ifølge lægejournaler og pensionspapirer fra en række tidligere medarbejdere skyldes det særligt arbejdet med epoxy.

Hvis epoxy gør ansatte syge, hvorfor bruger Vestas det så til at lave vindmøller?

Det korte svar er, at epoxy er tæt på uundværligt.

I hærdet form er epoxy både hårdt og slidstærkt. Værdsatte egenskaber ved en vindmøllevinge, som skal kunne producere energi, når den trækkes rundt ved naturens kraft.

I øvrigt er epoxy ufarligt, når det er hærdet. Derfor kan dine dåser med hakkede tomater også være overtrukket med lak af epoxy, så de ikke ruster. På samme måde indeholder meget af den maling, vi bruger, epoxy.

Men det er altså først, når epoxy er hærdet, at det er harmløst for mennesker.

Hvorfor er epoxy giftigt, når det ikke er hærdet?

Når epoxy hærder, danner molekylerne forbindelser på kryds og tværs, så massen stivner og klæber fast i det underlag, det er påført. For eksempel en vindmøllevinge i glasfiber.

LÆS OGSÅ: Voldsom allergisk reaktion: Antonio skovlede farlig kemi

Men i uhærdet form er forbindelserne ikke dannet, og de frie molekyler kan trænge ind i kroppen.

Derfor er det vigtigt ikke at komme i kontakt med uhærdet epoxy for at undgå luftvejsirritation og allergisk eksem.

Hvad sker der, hvis du bliver allergisk?

De ansatte, som bliver allergiske over for epoxy, må meget ofte droppe jobbet.

Samtidig lukker allergien en række døre på arbejdsmarkedet, fordi de ansatte ikke kan tåle selv små mængder af epoxy uden at få en allergisk reaktion. Allergien varer resten af livet.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Vestas-kemi kan være livsfarlig

Hvis en person med allergi alligevel udsættes for epoxy, kan huden svulme op og danne væskefyldte blærer.

- Allergien fører til ulidelig kløe med hævelser, rødme og små sår. Reaktionen er ikke altid afgrænset til et lille område, men kan sprede sig på hele kroppen, forklarer Jeanne Duus, professor og overlæge ved allergiafdelingen på Gentofte Hospital.

Ud over epoxy anvendes også de såkaldte “isocyanater” i produktionen af møllevinger.  

Dampene fra isocyanater kan give vejrtrækningsbesvær, trykken for brystet og astma.

- Det er potentielt livsfarligt og ekstremt angstprovokerende, siger hun.

Men ved Vestas ikke, at epoxy er farligt?

Jo. Det gør de. Tilbage i 2016 afslørede en række danske medier, at ansatte på Vestas og Siemens blev syge af arbejdet med epoxy.

Alene hos Vestas blev det afdækket, at 86 medarbejdere i Danmark var blevet kronisk syge af arbejdet.

- Selv én sag er én for meget. Det er sikkert. Vi prioriterer vores medarbejderes sundhed og sikkerhed helt i top i hele virksomheden, sagde daværende pressechef Michael Zarin dengang til DR.

I Danmark er det også lovpligtigt at tage et kursus, inden du begynder at håndtere epoxy på arbejdet.

Men hvorfor ser Vestas’ fabrik i Spanien så ud som på billederne?

Det har Fagbladet 3F spurgt Vestas om. 

Ifølge en række eksperter, som vi har talt med, overholder Vestas tilsyneladende ikke de regler om sikkerhed og arbejdsforhold, som stort set er de samme i Spanien som i Danmark, når man skal arbejde med blandt andet epoxy.

Samtidig gav arbejdstilsynet i Spanien i 2017 en række skrappe påbud til Vestas, fordi arbejdstilsynet mente, at kontakten til den farlige kemi var af “meget høj risiko” for de ansatte - og at kravene til sikkerheden skulle skrues op. 

LÆS OGSÅ: Ansatte udsat for giftig kemi: Spansk arbejdstilsyn kritiserer Vestas

Arbejdstilsynet ville også have undersøgt, hvorfor så mange ansatte blev syge. Men Vestas ankede afgørelsen fra arbejdstilsynet.

Derfor vil vi blandt andet gerne vide, om der er styr på sikkerheden på Vestas-fabrikken.

I et mailsvar til Fagbladet 3F skriver Vestas følgende:

“Vestas kan og vil ikke acceptere, at vores medarbejdere bliver syge ved deres arbejde. Af samme årsager vil Vestas undersøge forholdene på vores fabrik i Daimiel nærmere, da billederne og medarbejdernes udsagn hverken er i overensstemmelse med vores retningslinjer eller vores generelle opfattelse af forholdene på fabrikken”, skriver Vestas’ pressechef, Anders Riis.

Han skriver også, at Vestas nu vil foretage “en gennemgang af alle rapporterede uheld på fabrikken”.