Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Medarbejdere får lungesygdomme og allergi af arbejdet på Vestas.

En søndag midt i marts demonstrerede tidligere og nuværende medarbejdere på Vestas’ vingefabrik i provinshovedstaden Ciudad Real syd for den spanske hovedstad Madrid. De protesterede mod Vestas’ manglende vilje til at tage ansvar for syge og forgiftede medarbejdere, som de mener, betaler prisen for Danmarks vindmølle- og erhvervseventyr.

Blandt de syge er 33-årige Diego Perez. Han måtte stoppe arbejdet på Vestas i 2017, da han fik alvorlig epoxyallergi.

- Jeg havde det forfærdeligt. Mit ansigt hævede op, min hud kløede, og armene blev røde, fortæller han.

At sygdommen skyldes arbejdet fremgår af dokumenter fra Diego Perez’ læge. Han tror, allergien kom, da han dagligt stod for at åbne de såkaldte vingeforme.

- Dampen fra kemikalierne stod lige op i mit hoved. Jeg spurgte min overordnede, om det var farligt. Han svarede, at vi ikke behøvede en maske ifølge selskabets sikkerhedsinstruktioner, siger han.

Vestas bekræfter over for Fagbladet 3F, at der ikke anvendes masker ved vingeformene, hvilket de begrunder med, at det kemiske udslip er så lavt, det ikke kan måles.

Én syg for mange

Fagbladet 3F har talt med en række ansatte på fabrikken i Spanien, som fortæller om et farligt arbejdsmiljø.

12 tidligere ansatte har fremvist lægedokumentation for, at arbejdet hos den danske vindmøllegigant gjorde dem syge. Syv af dem har fremlagt dokumentation for, at sygdommen har været så invaliderende, at de modtager eller har modtaget invalidepension fra et forsikringsselskab tilknyttet Vestas.

Yderligere to fortæller, at de har modtaget pension.

Ansigt hævede og armene blev røde, fortæller Diego Perez om allergien han fik på arbejdet for Vestas.
Ansigt hævede og armene blev røde, fortæller Diego Perez om allergien han fik på arbejdet for Vestas. FOTO: Gianfranco Tripodo
 
Diego Perez og de andre ansattes kritik af forholdene på fabrikken skal ses i lyset af den bratte opvågning, som den danske vindmølleindustri oplevede i 2016.

Her kunne en række medier beskrive, hvordan ansatte udviklede kraftige allergier fra arbejdet med epoxy. Alene hos Vestas var 86 medarbejdere i Danmark blevet kronisk syge af arbejdet over en 11-årig periode.

- Selv én sag er én for meget. Det er sikkert. Vi prioriterer vores medarbejderes sundhed og sikkerhed helt i top i hele virksomheden, sagde daværende pressechef Michael Zarin dengang til DR.

Bekymret lokal læge

Siden har selskabet sammen med resten af branchen arbejdet på at forbedre forholdene for de ansatte i Danmark.

De 12 spaniere, Fagbladet 3F har talt med, har først fået sygdommene diagnosticeret, efter den seneste skandale i virksomheden. Vestas’ viden om sammenhængen mellem allergi, lungesygdomme og vindmøllevinger forarger Diego Perez:

- De efterlader os syge, men vidste allerede, hvad der var sket i Danmark, siger han.

Pedro Angel Galindo Bonilla er speciallæge for allergi på hospitalet i den nærliggende by, Ciudad Real. Han fortæller, at de har set en del sager:

- Jeg er selvfølgelig bekymret for de tilfælde af allergi, der kommer fra Vestas’ vingefabrik, siger han.

Menneskelig lynafleder

29-årige Jesús Sesma er også syg efter arbejdet hos Vestas. På fabrikken limede han kobberkabler på vingerne, som sikrer mod lynnedslag, når møllen er opstillet.

Arbejdet foregik ifølge Jesús Sesma uden maske og med et materiale, der indeholdt uhærdede isocyanater og epoxy. Han er i dag tilkendt invalidepension, da han er overfølsom over for epoxy og har levet med udslæt på hele kroppen og hævelser i ansigtet.

- Min astma gør, at jeg ikke kan gå i raskt tempo længere, siger José Contreras. Lægepapirer viser, at han fik astma af arbejdet på Vestas.
- Min astma gør, at jeg ikke kan gå i raskt tempo længere, siger José Contreras. Lægepapirer viser, at han fik astma af arbejdet på Vestas. FOTO: Gianfranco Tripodo

- Jeg lignede et monster, siger han om tiden, da allergien var i udbrud.

Jesús Sesma stoppede på fabrikken i 2016. Også José Contreras blev syg af at arbejde hos Vestas.

- Min astma gør, at jeg ikke kan gå i raskt tempo længere. Så begynder jeg at hive efter vejret og må have fat i min inhalator, siger han.

Ifølge dokumenter fra den invalidepension, han i dag er tilkendt, stammer astmaen fra arbejdet hos Vestas. Han stoppede på fabrikken i 2016.

Giftige dampe

Når de ansatte laver en vinge, bruger de blandt andet kemikaliet epoxy. Arbejdet skaber et overskud af uhærdet epoxy, som bliver sat til side i et skab.

Men de ansatte fortæller, at skabene bliver overfyldte, samt at epoxyen opheder og udvikler farlige dampe. Mindst tre gange er skabene gået op i flammer, fortæller flere ansatte.

- Hele fabrikken måtte evakueres, fordi der var giftig røg i hallen. En af de ansatte, som hjalp med at slukke ilden, måtte efterfølgende på skadestuen med en forgiftning, fortæller arbejdsmiljørepræsentanten Jesús Martin, som var på arbejde, da et af skabene udbrændte i 2017.

Vestas fortæller, at de i dag har flyttet skabene udenfor “som en forebyggende foranstaltning”. Men der er stadig problemer med, at epoxy-rester hober sig op og begynder at producere dampe, fortæller flere ansatte.

Eksem overalt

En tidligere ansat, som har mærket det giftige arbejdsmiljø på egen krop, er 51-årige Antonio Villalta.

Han fortæller, at der en dag i 2015 løb flere hundrede liter epoxy-resin ud af en maskine ved en fejl. Det fik Antonio Villalta og en kollega besked på at skovle op med en spand, fortæller han. Bagefter skyndte han sig i bad.

- Jeg var rød over hele kroppen. Anden gang, det skete, fik jeg store væskeblærer på mine arme, siger han.

Episoden bekræftes af andre ansatte, som Fagbladet 3F har talt med.

Vestas siger, at de kender til uheldet, “men oprydningen ville ikke foregå med hænderne,” skriver de i et svar til 3F.

I svaret afviser Vestas dog ikke, at oprydningen rent faktisk er sket, som medarbejderne beskriver.

Flere hundrede liter giftig kemi løb ud af en maskine. Antonio Villalta og en kollega fik besked på at skovle op med en spand, fortæller han.
Flere hundrede liter giftig kemi løb ud af en maskine. Antonio Villalta og en kollega fik besked på at skovle op med en spand, fortæller han. FOTO: Gianfranco Tripodo

Antonio Villalta er syg med epoxyallergi, efter at han arbejdede på fabrikken fra 2008-2016.

Her udviklede han eksem på underarmene, benene, ørene og øjenlågene ifølge lægerapporten. I dag har han problemer med sin vejrtrækning.

- Min læge siger, at min lungekapacitet er reduceret. Han siger, at jeg skal holde op med at ryge, men jeg har aldrig rørt cigaretter, siger Antonio Villalta.

Det fremgår ikke af lægerapporten, om astmaen skyldes arbejdet hos Vestas.

Danske panderynker

Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet, har gennemgået fotos, video og dokumenter, som ansatte har sendt til Fagbladet 3F. Han er bekymret for arbejdsmiljøet på vingefabrikken i Spanien.

-  Som jeg ser det, har Vestas en uforsvarlig håndtering af kemikalierne. Når de ansatte også bliver syge af arbejdet, viser det, at fabrikken udsætter dem unødvendigt for farlig kemi, siger han.

Tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen, kritiserer, hvad han kalder et “gedigent svineri” på fabrikken og mener ikke, at Vestas fremgangsmåde er acceptabel.

- Vestas er moralsk forpligtet til at bruge den viden om farlig kemi, de har opsamlet i Danmark, når de åbner en fabrik i Spanien, siger Hasse Mortensen.

Vestas er ikke stillet op til interview med Fagbladet 3F, men skriftligt svarer virksomheden, at medarbejderes sikkerhed altid er højeste prioritet.

- Vi har derfor siden 2000 arbejdet sammen med Arbejdsmedicinsk klinik i Danmark, samt myndigheder og medarbejdere i de lande, hvor vi har fabrikker, omkring forebyggelse af risici ved arbejdet med epoxy, skriver Vestas’ pressechef, Anders Riis, til Fagbladet.

Vestas undersøger

I svaret oplyser Vestas, at virksomheden kun kender til, at fabrikken har haft 19 anerkendte allergitilfælde siden 2008, som skyldes epoxy.

I 2018-2019 er Vestas kun bekendt med to anerkendte tilfælde på fabrikken, siger virksomheden. Alligevel lover Vestas, at tage arbejdet for at undgå syge medarbejdere alvorligt.

- Af samme årsag vil Vestas undersøge forholdene på vores fabrik i Daimiel nærmere, da billederne og medarbejdernes udsagn hverken er i overensstemmelse med vores retningslinjer eller vores generelle opfattelse af forholdene på fabrikken, svarer Vestas’ pressechef, Anders Riis.

Af svaret fremgår det også, at Vestas vil gennemgå alle rapporterede uheld på fabrikken. Ifølge de ansatte på fabrikken er antallet af syge dog langt højere.

En opgørelse fra de ansattes arbejdsmiljørepræsentant viser, at mindst 62 personer har fået epoxyallergi og lungeproblemer af at arbejde for Vestas siden 2015.

3F: Ubegribeligt

David Vera generalsekretær i fagforeningen CCCO i Ciudad Real mener ikke, at Vestas i tilstrækkelig grad vil vil erkende problemerne på fabrikken.

- Vi må få dem til at forstå, at de må nedsætte antallet af erhvervssygdomme. Man bør kunne stoppe alle disse tilfælde. Vi vil have samme sikkerhed som i Danmark. Alle bør arbejde under samme vilkår, siger han.

Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F Ulla Sørensen kalder det “ubegribeligt”, at afsløringen kommer få år efter, at Vestas senest var i søgelyset, fordi medarbejdere blev syge af at arbejde med epoxy i Danmark.

- Det hjælper intet på medarbejdernes sundhed, at arbejdet foregår i et andet land. Vestas har stadig ansvaret. Så det er helt forrykt, at beskyttelsen ikke er i orden, når der arbejdes med stoffer, som kan give medarbejderne hud- og lungesygdomme, siger hun.