Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Langtfra alle virksomheder, som ønskede corona-hjælp fra staten, havde rent mel i posen, viser undersøgelse blandt landets revisorer. Samtidig er det "nærmest umuligt at opdage snyd med hjælpepakker," advarer en af landets førende revisorer.

- Regeringen ser med stor alvor på dem, der forsøger at misbruge ordningerne, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Fusker-virksomheder og uærlige selvstændige har angiveligt fyldt lommerne med skattekroner, da politikerne i foråret slog hul i statskassen for at tilbyde nødlidende virksomheder corona-hjælp.  

Næsten hver tredje revisor – 29 procent – har oplevet, at en eller flere virksomheder forsøgte at misbruge penge fra staten. Penge, som skulle bruges til, at danske selskaber kunne betale for husleje, vand og varme. Det viser en undersøgelse foretaget af Danske Revisorer.

Charlotte Jepsen, administrerende direktør i Danske Revisorer, er ikke overrasket over, at de milliardstore hjælpepakker frister svage sjæle. 

- I den nuværende situation, hvor politikerne har ønsket, at pengene kommer hurtigt ud for at redde virksomheder og arbejdspladser, er risikoen for misbrug stor, siger hun.  

Undersøgelsen viser også, at halvdelen af revisorerne har oplevet, at virksomheder spekulerer i at omgå reglerne, så de lever op til ordlyden, men ikke ånden i hjælpepakkerne.    

I alt har staten givet mere end 22 milliarder kroner i hjælpepakker til blandt andet virksomheder, selvstændige og freelancere, viser de seneste tal fra Erhvervsstyrelsen

Frygter bredt misbrug  

Revisorerne har kun undersøgt forsøg på misbrug af de penge, som er givet til virksomhedernes faste omkostninger. Det skyldes, at kun udbetalinger fra den hjælpepakke kræver, at virksomheden lader sig kigge over skulderen af en revisor.

Ansøgninger til de øvrige hjælpepakker – eksempelvis til at betale løn eller understøtte selvstændige – kan sendes, uden at en revisor har så meget som kastet et blik på tallene i ansøgningen.

- Vores undersøgelse tyder på, at der med stor sandsynlighed også sker misbrug af de andre hjælpepakker, siger Charlotte Jepsen.

I alt har 546 revisorer deltaget i undersøgelsen.

Hver 10. snyder

Charlotte Jepsen erkender, at det på baggrund af undersøgelsen er svært at sige noget præcist om omfanget af snyd med hjælpepakkerne.

- Men ser vi på Skats egne tal, siger de, at omkring 10 procent af de små og mellemstore virksomheder bevidst snyder i skat, siger Charlotte Jepsen med henvisning til Skats seneste rapport om selskabernes regelefterlevelse.

Hun understreger dog, at rapporten også viser, at langt de fleste virksomheder er lovlydige.

Let at snyde

Partner i revisorfirmaet Christensen Kjærullf og statsautoriseret revisor med mere end 20 års erfaring, Elan Schapiro, vurderer, at særligt de selvstændige har haft let ved at snyde med hjælpepakkerne. 

Han forklarer, at de selvstændige alene ved hjælp af en computer og et nem-id har kunnet få op til 92.000 kroner fra det offentlige. Også selvom de ikke var berettigede.

- Og muligheden for, at det offentlige opdager, at de ikke skulle have haft alle eller dele af pengene, kan være meget begrænset, siger Elan Schapiro.

De selvstændige har samlet modtaget mere end 5,5 milliarder kroner i hjælp fra staten.

Svært at opdage

Elan Schapiro forklarer, at myndighederne først kan opdage, om de selvstændige har snydt, når de til næste år udfylder en selvangivelse. 

- Vi ved heller ikke, om modtageren betaler skat af kompensationsbeløbet. Så det offentlige kan faktisk blive snydt to gange af den samme selvstændige. Og det offentlige kan tidligst opdage det i 2021. Altså når skaden er sket, siger han.

Elan Schapiro forklarer, at det for eksempel er muligt at snyde ved at skubbe noget omsætning til senere på året.

- Det er relativt let og nærmest umuligt at opdage, siger han.

Og det er ikke kun selvstændige, som kan benytte den mulighed. Elan Schapiro har for eksempel hørt om et selskab, der aftalte en huslejenedsættelse på flere hundredetusinde kroner med sin udlejer. Men de aftalte også, at huslejenedsættelsen først skulle afregnes senere på året.

- Samtidig fik selskabet så støtte til at betale husleje fra hjælpepakken om kompensation for faste omkostninger. Det er stort set umuligt at opdage, siger han.

Minister: “Uacceptabelt”

Fagbladet 3F har bedt erhvervsminister Simon Kollerup (S) om et interview, hvor han kunne svare på, hvor let det er at snyde med hjælpepakkerne. Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview.

I stedet har han sendt et skriftligt svar, hvor han skriver, at det er “helt uacceptabelt at snyde med hjælpepakkerne.”

- Regeringen ser med stor alvor på dem, der forsøger at misbruge ordningerne. Derfor har det hele tiden været vigtigt, at vi på den ene side får hjælpen ud til virksomhederne hurtigst muligt, men samtidig også undgår svindel, siger Simon Kollerup i svaret.  

Firedobbelt straf

Han mener, at rundspørgen blandt revisorerne viser, at kravet om revisorerklæring på kompensationsordningen for faste omkostningerne er med til at dæmme op for snyd.

- Derudover har vi sammen med Folketinget firedoblet straffen for svindel med ordningerne, og vi har afsat i alt 50 millioner kroner i 2020 og 2021 til indsatsen mod svig med ordningerne i Erhvervsstyrelsen, siger ministeren. 

Simon Kollerup skriver, at han har tillid til, at Erhvervsstyrelsen tager opgaven med kontrol “meget alvorligt”.