Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er især mænd med kortere uddannelser og fra landdistrikter, som ikke ønsker at holde den nye øremærkede fædrebarsel på 11 uger, viser ny rapport. Men det skal nok komme med tiden, siger forsker.

De fleste fædre vil gerne holde barsel med deres børn. Men knap hver femte siger i en ny undersøgelse, at de ikke ønsker barsel, selvom det betyder, at der bortfalder 11 uger af familiens tid med baby.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

I dag, tirsdag, træder nye barselsregler i kraft, der giver nybagte fædre 11 ugers øremærket barsel i stedet for de to uger, de har ret til i dag.

Men knap hver femte danske mand regner slet ikke med at afholde barsel.

Det viser en ny rapport fra Egmont Fonden.

Her er over 1.000 mænd i aldersgruppen 18 til 40 år blevet spurgt, om de ønsker at afholde den nye barsel og gå hjemme med babyen.

17 procent svarer, at de ikke forventer at tage orlov, mens 14 procent er i tvivl.

Ifølge rapporten skyldes mændenes tøven først og fremmest tre årsager.

Især fædre med korte uddannelser

Hver tredje påpeger, at det er en økonomisk byrde for familien, hvis de tager barsel. Lige så mange udtrykker, at de simpelthen ikke har lyst til at være på barsel.

Og endelig svarer hver fjerde, at barnet vil have det bedst med sin mor.

Det er især mænd fra landdistrikter med folkeskole, erhvervsuddannelse eller kortere uddannelse som højeste uddannelsesniveau, der frasiger sig den øremærkede barsel.

Ifølge Tina Christensen, næstformand for 3F, så kan årsagen være, at mænd med kortere uddannelser ofte arbejder i mandsdominerede brancher.

- Og her kan det være svært at få forståelse for et ønske om mere barsel. For kvinden sættes det helt store apparat i gang i det øjeblik, at graviditeten og den forestående barsel er kendt. Manden skal bare give kage. Man tager ikke samtalen om hans rettigheder og muligheder, siger hun.

Tina Christensen er dog glad for de nye regler, som hun kalder et vigtigt skridt mod ligestilling. Men det er også en forandring, der tager tid, mener hun.

- Der er dog ingen tvivl om, at regler ikke gør det alene. Kulturen er også vigtig at ændre, og det tager tid, siger Tina Christensen.

Mænd i industrien tager mere barsel

Et godt eksempel på, at forandring tager tid, kan ses hos ansatte i industrien. 

I løbet af de seneste år er det lykkedes at forbedre forholdene for fædre i industrijobs, der via overenskomsterne har fået ret til længere barsel og samtidig har fået mulighed for fuld løn under en større del af barslen.

LÆS OGSÅ: Mænd i industrien tager mere barsel

Det har fået flere mænd til at øge deres andel af barslen.

Fra 2016 til 2020 er det samlede antal dage, som timelønnede mænd i industrien har taget forældreorlov, steget med 60 procent. I samme periode har stigningen blandt kvinder i industrien kun været på fem procent.

En forandring, der er set før

At det tager tid for at ændre på tendenser vedrørende faderskab er ikke unormalt. 

Sådan lyder det i hvert fald, hvis man spørger formanden for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, der står bag rapporten fra Egmont Fonden.

- Man kan sammenligne det med stigningen af fædre, der er tilstede ved barnets fødsel. Det var også en tendens, der startede blandt nogle grupper af mænd i byerne, og som efterfølgende spredte sig til hele landet. Det tager tid, når der sker brud på normer og traditioner, siger han.

Svend Aage Madsen mener dog også, at positive historier fra fædre på barsel og bedre vilkår på arbejdspladsen kan være med til at rykke dem, der i tvivl, over til ja-siden.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld om, at tendensen vil brede sig, når man hører om flere og flere mænd, der tager barsel, siger han.