Peter KeidingI morgen starter tredje runde af møder mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og regering. Denne gang handler det om at rette op på den kedelige udvikling, hvor færre voksne efteruddanner sig - trods skrigende behov for det modsatte. Bliv her klogere på, hvordan det kommer til at foregå.
Trepartsforhandlinger? Er det ikke for længst overstået? Jo - og nej. Sidste år løb første og anden runde af stablen: I marts 2016 kom der en aftale om at få flere flygtninge i job, også kaldet IGU. I august 2016 kom en aftale om flere praktikpladser. Nu er vi altså nået til tredje runde. Og også denne gang flyver det gennem luften med forkortelser: VEU er temaet for de møder, der for alvor starter op i morgen.
Her kan du blive klædt på til at forstå de aktuelle forhandlinger.
Hvad er VEU for en fisk?
Det står for “erhvervsrettet voksen- og efter- og videreuddannelse” og er en samlebetegnelse for en række forskellige uddannelser (for eksempel AMU - Arbejdsmarkedsuddannelser).
Alle er enige om, at uddannelse er super vigtigt for Danmarks fremtid, når robotterne kommer, og man skal ruste sig til nye typer af job. Men det ser slemt ud. I 2010 deltog over én million i kurser. Sidste år var det tal mere end halveret. Og det rammer især ufaglærte og kortuddannede, som er de hyppigste deltagere på disse kurser.
Hvem deltager i trepartsforhandlingerne?
De tre parter er regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Når der er en aftale i hus, er det typisk statsministeren og formændene fra DA og LO, som stjæler rampelyset. Men i selve forhandlingerne er det beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der sidder for bordenden for 20 deltagere fra fagforbund, arbejdsgiverorganisationer, kommuner, regioner og så videre. En af disse er 3F-formand Per Christensen.
Hvad er tidsplanen?
Det skal gå hurtigt denne gang. Det første såkaldte sættemøde blev afholdt kort før sommerferien. 22. juni. Det handlede mest om, at parterne skulle hilse på hinanden. I morgen begynder de egentlige forhandlinger. Og ifølge tidsplanen skal de være afsluttet 12. oktober - i god tid før finansloven skal i hus.
Hvad vil fagbevægelsen?
Blandt lønmodtagerne er der en holdning til, at regeringen nu må komme med nogle indrømmelser, efter at fagbevægelsen blandt andet har været flink i forhold til at hjælpe regeringen med at få flygtninge i job.
Det handler blandt andet om at skabe et bedre AMU-system. Det er i dag indrettet på den måde, at det hurtigt kan blive en underskudsforretning at udbyde disse kurser. Man skal altså ifølge 3F og andre skrue økonomien bag AMU-systemet sammen på en smartere måde. Og det skal ikke være en spareøvelse.
Fagbevægelsen ønsker også bedre rådgivning, så flere arbejdere sætter sig på skolebænken for at kunne klare sig på et jobmarked, der forandrer sig i højt tempo.
Og så skal der bedre hjælp til de 600.000 danskere, der har svært ved at læse og skrive, blandt andet fordi de er ordblinde.
Hvad er det egentlig, de kan beslutte?
Trepartsforhandlinger er en lidt særlig størrelse. Det er hverken et Folketing, der kan vedtage love. Det er heller ikke en overenskomstforhandling mellem for eksempel 3F og DI, der også er juridisk gældende. Men hvis de tre parter kan blive enige om nogle principper og rammer, vil det højst sandsynligt kunne omsættes i lovgivning og overenskomst, da alle de vigtige aktører har taget hinanden i ed. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvad de finder ud af.
