Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er langt mellem arbejderklassens børn på højskolerne. Det er blevet "den elitære, danske højskole", siger historiker.

Højskolerne er åbne igen, efter corona-epidemien sendte forårseleverne hjem på ubestemt tid. Billedet her er fra en morgensamling på Grundtvigs Højskole sidste år.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Når unge mennesker i disse dage starter på kurser i alt fra friluftsliv til latinamerikanske danse, er der langt mellem børn fra arbejderklassen.

Hvor højskolerne oprindeligt oplyste land- og arbejderbefolkningen, er der i dag en klar overvægt af unge fra den akademiske klasse.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Fagbladet 3F har gennemgået.

Mere end halvdelen af højskoleeleverne kommer fra hjem, hvor enten mor eller far har en universitetsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.

Til sammenligning udgør den familietype knap en tredjedel i samfundet.

Appellerer til de højtuddannede

Jens-Peter Thomsen, der er seniorforsker i social arv ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, forklarer, at højskolen i dag først og fremmest appellerer til de højtuddannede.

- Højtuddannede familier bruger uddannelsessystemet til at stille børnene i en favorabel position. Et højskoleophold giver deres børn fordele senere i livet, fordi det styrker deres kulturelle viden, siger Jens-Peter Thomsen.

Han mener, at det kan være et problem, at højskolekursisterne mest møder unge fra højtuddannede familier som dem selv.

- Hvis man gerne vil have en udveksling på tværs af sociale lag, så bliver det sværere, når højskolerne ikke bidrager til den opgave, siger han. 

I år forventer staten at bruge 662,9 millioner kroner på højskolerne, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen. 

“Elitære, danske højskole”

Næstformand i Højskolehistorisk Forening, Lars Thorkild Bjørn, forklarer, at højskolerne har bevæget sig fra den grundtvigske tanke om at løfte den almene borger til dannet samfundsborger til i dag at fokusere på de unges selvudvikling.

- Højskolerne sælger kurser på at følge den udvikling, så de tilbyder kunstkurser eller kajakbeviser. Det er blevet den elitære, danske højskole, siger han.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det især er unge mellem 18 og 21, der fylder sengene på de danske højskoler. To ud af tre kursister på højskolerne i 2019 var i den aldersgruppe.

Erkender problem

Hos Folkehøjskolernes Forening i Danmark erkender generalsekretær Elsebeth Gerner Nielsen, at den skæve fordeling er et problem.

- Vi vil gerne give alle unge muligheden for at komme på højskole, så de kan få den demokratiske dannelse og den frihedstradition, som vi bidrager med, siger hun.

Hun mener, at højskolerne skal være bedre til at få fat de unge, som ikke har gået i det almene gymnasium, men understreger samtidig, at en række højskoler gør en særlig indsats for eksempelvis udsatte unge.

1.700 kroner om ugen

Venstres Bertel Haarder er opvokset på en højskole og opfattes af mange som højskolebevægelsens grand old man.

Han mener også, at den skæve fordeling er et problem for højskolerne.

- Hvis der kun er nybagte studenter, så bliver der en skævvridning hos eleverne. Flest muligt have adgang til den glæde og den viden, der kommer ud af et højskoleophold, siger Bertel Haarder.

Han opfordrer højskolerne til at overveje fripladser og deltidsjob til mindrebemidlede.

Ifølge Folkehøjskolernes Forening i Danmark koster et længere højskoleophold typisk 1.700 kroner om ugen.

Prisen kan være stopklods

Elsebeth Gerner Nielsen er enig med Bertel Haarder i, at prisen på et højskoleophold kan være en stopklods for unge fra familier med begrænset økonomi.

Hun peger på, at ændringer i betalingsloven har gjort det dyrt for kommunerne at sende unge på højskole med offentligt tilskud, og det betyder, at nogle kommuner undlader at benytte den mulighed.

- Vi vil meget gerne være med til at bryde den sociale arv. Men det er svært, når kommunerne skal betale opholdene, men ikke ønsker betale, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Generalsekretæren fortæller, at Folkehøjskolernes Forening i Danmark arbejder på at få ændret de regler.

Skolerne skal tænke bredere 

Fagbladet 3F har spurgt kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S), om hun vil gøre noget for, at flere unge med forskellig baggrund får mulighed for at tage på højskoleophold.

Ministeren svarer på skrift, at det ligger hende “meget på sinde, at folkehøjskolerne er mangfoldige kulturelle mødesteder, hvor unge mennesker kan mødes på tværs af interesser og social baggrund.”

-  Og jeg hører altid gerne om forslag, der kan være med til at sikre, at der er en bred sammensætning af elever, skriver Joy Mogensen.

Hun mener dog også, højskolerne skal tænke bredere og forsøge at ramme flere samfundgrupper, når de planlægger deres udbud af kurser.