Gå til hovedindhold

Forskere fra Roskilde Universitet skal nu undersøge, om stigende arbejdsløshed og lukkede jobcentre under corona-krisen har ført til ændringer i samfundets syn på de ledige.

Forskerne skal blandt andet undersøge, om vi taler anderledes om arbejdsløse på grund af den uventede bølge af ledighed, som corona-krisen har medført.
Thomas Arnbo

Ingen samtaler i jobcenteret. Ingen tvungen jobsøgning. Ingen nye aktiveringstilbud. Ingen sanktioner.

Fra 12. marts og frem til slutningen af maj var landets jobcentre som det øvrige Danmark lukkede på grund af corona-epidemien.

Borgere uden job fik stadig deres dagpenge, ressourceforløbsydelse, kontanthjælp og så videre.

Men alt det, der betegnes som “aktiv beskæftigelsesindsats”, var derimod suspenderet i to og en halv måned.

Samtidigt blev tusindvis af danskere arbejdsløse på grund af den verdensomspændende krise.

Hjælper det at få ro på

Men hvad har de lukkede jobcentre egentligt betydet for de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne? Og hvad har den pludselige stigning i arbejdsløsheden gjort i forhold til den måde, samfundet betragter arbejdsløse på?

Det skal et nyt forskningsprojekt nu undersøge.

Psykolog Sabina Pulz og lektor og arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen, begge fra Roskilde Universitet (RUC), skal blandt andet undersøge, om det havde nogen målbar effekt, at ledige og kontanthjælpsmodtagere pludselig “fik ro på” i et par måneder.

Og om det har nogen betydning for vores syn på arbejdsløshed, at tusindvis af almindelige danskere pludselig helt uforskyldt stod uden job.

Andet sprog om ledighed

- Corona-nedlukningen var jo lidt et ufrivilligt eksperiment på, hvad der sker, når krav og regler ryger ud af ligningen, og sanktioner suspenderes i forhold til ledige. Vi interviewer nu ledige om, hvordan de oplevede det, fortæller Magnus Paulsen Hansen.

Hele corona-situationen har fået os til at tale på en anden måde om arbejdsløse, er forskernes tese.

- Hvor arbejdsløshed i flere år er blevet betragtet som et individuelt og adfærdsbetinget problem, hvor man må “styre den ledige i den rigtige retning”, så gjorde coronaen det mere legitimt at tale om arbejdsløshed som et problem, der er kollektivt og ude af den enkeltes hænder, siger Magnus Paulsen Hansen.

Nu er jobcentrene åbnet igen. Men corona-krisen og arbejdsløsheden består.

- Så den periode, vi står i lige nu, er også interessant at se på, fordi vi har en aktiv beskæftigelsesindsats, der er tilbage - men hvordan håndterer systemet så det her med, at vi måske har fået et lidt andet syn på arbejdsløshedsproblematikken, siger Magnus Paulsen Hansen.

En dagsorden om værdighed

De to RUC-forskere er nu i gang med at interviewe ledige, kontanthjælpsmodtagere og andre i ledighedssystemet. Både akademikere og arbejdergrupper.

De håber, at projektet kan ramme ind i den dagsorden, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) prøvede at sætte godt en måned før corona-nedlukningen.

Ministeren kom med et forslag om at indføre værdighedsmål for at sikre, at arbejdsløse og syge borgere bliver behandlet ordentligt af kommunerne.

- Hvordan kan vi skabe værdighed i den her relation mellem ledige og systemet, og hvordan bliver systemet oplevet med og uden de her regler? Dét er noget af det, vi får fokus på, siger Magnus Paulsen Hansen. 

- Og så handler det også om en mere overordnet diskussion om, hvorvidt krav og betingelser, kontrol og sanktioner overhovedet har den hensigtsmæssige effekt, man ønsker, nemlig at få folk i gang og i job, eller om det snarere har den modsatte effekt, siger Magnus Paulsen Hansen. 

Forskningsprojektet er støttet af Velux-fonden.