Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ukrainske fodermestre er ikke alene om at skulle tilbagebetale løn til chefen. Også på store offentlige byggerier og på danske restauranter og lagre må udenlandske ansatte betale løn tilbage til cheferne i såkaldt returkommission, så det ser ud til, at reglerne er overholdt. Se eksemplerne her.

Billedet her viser en dansk landmand, der modtager 5.000 kroner fra sin ukrainske fodermester. Penge, som den ukrainske ansatte har tjent, men bliver afkrævet af chefen for at beholde sit job. Dermed snyder landmanden med de regler, der skal sikre, at udenlandske ansatte ikke bliver underbetalt. Og landbruget er langt fra den eneste branche, hvor det foregår.
Fagbladet 3F

Når ukrainske fodermestre får job i Danmark, skal flere af dem betale store dele af lønnen tilbage til den danske landmand, der har hyret dem.

Det sker, på trods af at der i reglerne er et krav om, at de ukrainske fodermestre skal tjene mindst 28.000 kroner om måneden.

Derfor udbetaler de danske landmænd hele lønnen. På den måde ser det ud, som om de ansatte får den lovmæssige løn, de har krav på.

Men reelt er deres løn op til flere tusind kroner lavere om måneden, fordi landmanden henter lønnen hos medarbejderne, kort efter at den er blevet udbetalt.

Se ukrainske Denys betale 5.000 kroner af sin løn tilbage til sin danske chef i videoen herunder:

Sagerne om de ukrainske fodermestre er langt fra første gang, at snyd med lønnen er set på det danske arbejdsmarked.

Fagbladet 3F har i de seneste år afsløret flere tilfælde, hvor ansatte må betale løn tilbage til deres chefer – det, der også kaldes returkommission.

Her er et par af de nyeste eksempler:

Kinesiske kokke svindles til landet: Betaler tusindvis tilbage til cheferne

I december 2019 kunne Fagbladet 3F afsløre, hvordan kinesiske kokke og deres ægtefæller blev lokket til Danmark, hvor de kom til at knokle for ned til 20 kroner i timen i alle ugens dage – mens deres arbejdsgiver snød kokkene til landet via den såkaldte beløbsordning. 

Beløbsordningen er, ligesom fodermesterordningen, en måde at få udenlandsk arbejdskraft lettere til Danmark.

Her er kravene til lønnen dog markant højere – op til 37.000 kroner om måneden for at arbejde i landet. Ordningen blev netop indført for at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft som it-specialister, læger og ingeniører. 

Men Fagbladet 3F kunne afsløre, at hver 11. tilladelse på ordningen gik til kinesiske kokke. 

LÆS OGSÅ: To ansatte for éns pris: Kinesisk kok og hustru måtte arbejde syv dage om ugen på jysk restaurant 

Igen var løsningen som i sagen med de ukrainske fodermestre, at arbejdsgiveren på papiret udbetalte den fulde løn til sine ansatte på en dansk lønkonto.

Men i virkeligheden modtog kineserne ofte kun omkring 16.000 kroner – for to personers arbejde. For både kokken og ægtefællen skulle arbejde langt over fuld tid for de penge.

Resten af lønnen skulle kineserne overføre tilbage til cheferne, som på den måde fik to personers arbejdskraft til under én persons pris.

Se, hvordan svindlen med kinesiske kokke fungerer, her:

I april i år kunne Fagbladet 3F så afsløre, at den type svindel også foregår i andre brancher. Et kinesisk ægtepar og deres dreng boede og arbejdede et år på et lager i Herlev. 

LÆS OGSÅ: Ny svindel på beløbsordningen: Kinesisk familie betalte 211.000 kroner til chefen

Her endte de med at betale over 200.000 kroner tilbage til chefen.

Samtidigt tog chefen deres feriepenge og havde kontrol over deres bankkonti.

Igen var parret ansat under beløbsordningen.

Firma fyret på Storstrømsbroen: Krævede løn tilbage fra ansatte

Lige nu bygger den danske stat en ny Storstrømsbro, men projektet kører ikke helt efter bogen. 

Flere gange har Fagbladet 3F kunnet afsløre store problemer på byggeriet, som blandt andet har været ramt af korruptionsskandaler blandt ejerkredsen og et utal af arbejdsulykker.

I slutningen af april i år kunne Fagbladet så afsløre, at der formentlig også foregår tilbagebetaling af løn blandt ansatte på Storstrømsbroen.

LÆS OGSÅ: Italiensk firma smidt på porten: Mistanke om tilbagebetaling af løn på Storstrømsbroen

Her blev bygherren på projektet, Vejdirektoratet, orienteret om, at der var mistanke om, at de ansatte i det italienske entreprenørfirma Tecnoscavi løbende havde tilbagebetalt en del af deres løn i kontanter.

I sidste ende fik det Vejdirektoratet til at fyre entreprenøren Tecnoscavi fra arbejdet på Storstrømsbroen.

Snyd med løn på andre måder

Det er ikke kun i form af tilbagebetaling af løn, at udenlandske arbejdere bliver snydt i Danmark. Ofte foregår svindlen mere direkte, ved at de ansatte bliver underbetalt fra starten.

Et eksempel er den såkaldte Holbæk-sag, som Fagbladet 3F afslørede i starten af 2019.

Her var en række ansatte rumænere blevet instrueret i at lyve for politiet, Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen eller hvilke andre myndigheder, der måtte komme på byggepladsen i Holbæk.

Rumænere fra Holbæk-sagen: Vi blev instrueret i at snyde politiet

- Der var altid svindel i firmaerne. Hver gang der kom kontrol, var vi for eksempel instrueret i at sige, at vi først lige var kommet til Danmark to dage tidligere, og at vi fik 122 kroner timen. Det var vores chefer, som instruerede os i det, fortalte Cristian Gogu dengang.

Et af de nyeste eksempler på massiv underbetaling er den såkaldte Padborg-sag fra 2018, hvor filippinske lastbilchauffører boede i containere og gamle skurvogne i Padborg, mens de ventede på næste tur på de europæiske landeveje. 

Her tjente filippinerne ned til 15 kroner i timen.

Sagen om slumlejren i Padborg er lige nu for retten, hvor fire chefer for firmaet Kurt Beier Transport A/S er tiltalt for særligt grov økonomisk udnyttelse af arbejdskraft.

Snyd og underbetaling af ansatte ses ofte inden for flere brancher. Blandt andet er det sket et rekordstort antal gange under byggeriet af Metro Cityringen i København, hvor der skete løndumping for mere end 100 millioner kroner.

Men også inden for rengøring og i landbruget, senest inden for minkavl, bliver udenlandske ansatte snydt for store beløb i løn.

Se Fagbladet 3F’s minidokumentar om svindlen af de ukrainske fodermestre her: