Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Når politiet, Arbejdstilsynet eller 3F kom på kontrolbesøg på byggepladser, skulle rumænske byggearbejdere lyve om deres lønforhold, fortæller de.

Efter at være blevet underbetalt af deres arbejdsgivere i Danmark står rumænerne Ionel Gherasim (tv.) og Mihaita Zgone nu frem og fortæller, hvordan de af deres chefer blev instrueret i at snyde myndighederne.
Arkiv Henrik Bjerregrav

Flere underbetalte rumænske byggearbejdere fortæller til Fagbladet 3F, at de af deres arbejdsgivere i Danmark fik besked på at snyde de danske myndigheder. Det gælder de tre rumænere Mihaita Zgone, Ionel Gherasim og Cristian Gogu, som har arbejdet med at opføre boliger i Holbæk.

Byggearbejderne har været ansat af arbejdsgiverne Thomas Knudsen og Alen Kapetanovic. De to arbejdsgivere har været underentreprenører for Jesper Oemann Andersen, som har stået for opførelsen af 30 boliger i Holbæk. Ifølge Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel har flere rumænske og pakistanske arbejdere på byggeriet været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde.

Rumænske Cristian Gogu oplyser, at han har løjet om sine lønforhold over for myndighederne i Danmark.

- Der var altid svindel i firmaerne. Hver gang der kom kontrol, var vi for eksempel instrueret i at sige, at vi først lige var kommet til Danmark to dage tidligere, og at vi fik 122 kroner timen. Det var vores chefer, som instruerede os i det, siger han.

Rumæneren henviser til Jesper Oemann Andersen, Thomas Knudsen og Alen Kapetanovic som sine chefer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rumænerne har arbejdet på et hus i Holbæk, hvor siderne til det faldt fra hinanden.
Rumænerne har arbejdet på et hus i Holbæk, hvor siderne til det faldt fra hinanden. FOTO: Privat

Falske underskrifter

De rumænske arbejdere er blevet flyttet rundt mellem flere af bagmændenes selskaber. Men overflytningen er sket, uden at rumænerne har kendt til det.

- Vi blev ofte placeret pænt i nye firma-t-shirts, når der kom inspektører. Med klistermærker skiftede vi også firmaernes navne på bilerne flere gange. Jeg vidste ikke hvorfor, eller hos hvem vi egentlig arbejdede, siger Mihaita Zgone.

En timeløn på 122 kroner er også, hvad flere af byggefirmaerne har oplyst til 3F, at rumænerne arbejdede for. Men hverken Cristian Gogu, Ionel Gherasim eller Mihaita Zgone har fået mere end 550 kroner udbetalt om dagen, fortæller de. Det svarer til cirka mellem 49 og 64 kroner i timen.

Da Fagbladet 3F møder de tre rumænere og viser dem de lønsedler, hvorpå deres navne og en timeløn på 122 kroner står, kan de ikke genkende sedlerne. Heller ikke det, der skulle være deres egne underskrifter på ansættelseskontrakter, kan rumænerne genkende.

- Det er første gang, at jeg ser denne lønseddel. Jeg forstår det ikke, for jeg troede, at jeg var ansat i et helt andet firma. Jeg kender ikke de papirer. Vi blev alle bare betalt kontant, så jeg har aldrig fået mine lønsedler, siger Mihaita Zgone.

Ifølge rumænerens ansættelseskontrakt og lønseddel var han ansat i firmaet AKK Byg IVS, som både Thomas Knudsen og Alen Kapetanovic har været direktør for og ejer af. Men selv troede Mihaita Zgone, at han var ansat i selskabet Byg & Bolig Entreprise ApS, som Jesper Oemann Andersen er direktør for. Rumæneren har haft arbejdstøj med Byg & Bolig Entreprise ApS’ navn på.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Cristian Gogu er her iført de arbejdstrøjer, han fik af sine chefer. Trøjerne er fra firmaet Byg & Bolig Entreprise ApS, men han var ifølge sin ansættelseskontrakt og lønseddel ansat i firmaet AKK Byg IVS.
Cristian Gogu er her iført de arbejdstrøjer, han fik af sine chefer. Trøjerne er fra firmaet Byg & Bolig Entreprise ApS, men han var ifølge sin ansættelseskontrakt og lønseddel ansat i firmaet AKK Byg IVS. FOTO: Foto Henrik Bjerregrav

Skylder 79.000 i skat

Rumænerne fortæller, at de ikke har haft adgang til deres egen bankkonto, og at al deres løn er blevet udbetalt kontant til dem.

- Min chef Thomas Knudsen viste mig på en computer, at han tog sig af det hele, og at han nok skulle betale al min løn og al skat. Han viste mig, at alt var i orden, så det troede jeg, at det var, siger Cristian Gogu.

Da Fagbladet 3F møder Cristian Gogu, skylder han 79.000 kroner i skat. Det gør han, fordi Skat, ligesom 3F, fik udleveret en ansættelseskontrakt af firmaet AKK Byg IVS, hvori der står, at han tjener 122 kroner i timen.

Så længe der ikke er indberettet andet, regner Skat med, at Cristian Gogu årsløn lyder på 235.000 kroner, hvilket han nu mangler at betale skat af. Det oplyser Skat i et brev til til rumæneren.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uddrag af Christian Gogus brev fra Skat.
Uddrag af Christian Gogus brev fra Skat. FOTO: Privat

Kan ikke genkende chef

Ingen af de tre rumænerne kan genkende firmaet Andrada Entrerprise IVS, som de, ifølge ansættelsespapirerne, senest har arbejdet for.

- Jeg har aldrig set den ansættelseskontrakt. Jeg kender ikke de papirer, I viser, og det er heller ikke min underskrift. Jeg forstår heller ikke noget som helst af de lønsedler, for det er første gang, at jeg ser dem, siger Mihaita Zgone.

Ingen af rumænerne genkender navnet på Andrada Enterprise IVS’ ejer. Heller ikke et billede af chefen for Andrada Enterprise IVS kan de genkende. I stedet refererer alle rumænerne til Jesper Oemann Andersen, Thomas Knudsen og Alen Kapetanovic som deres arbejdsgivere.

Hverken Jesper Oemann Andersen eller Thomas Knudsen ønsker at kommentere sagen.

Alen Kapetanovic fortæller, at han ikke kender noget til selskabet Andrada Enterprise IVS, da det er blevet oprettet efter, at han droppede samarbejdet med Jesper Oemann Andersen og Thomas Knudsen i foråret. Han erkender dog, at han tidligere har medvirket i svindelsager med dem.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at finde frem til chefen hos Andrada Entreprise IVS.

Rumænere: Vi blev bedt om at oprette firmaer

De rumænske byggearbejdere fortæller, at de af deres chefer blev bedt om at oprette firmaer i deres egne navne.

- Det blev drøftet, at jeg skulle stifte et firma, fordi Jesper Oemann Andersen var nødt til at blive færdig med et bestemt arbejde, som hans eget firma ikke kunne klare. Jesper Oemann Andersen blev ved med at true og spørge, hvornår jeg kunne starte firmaet op. Det blev jeg vred over, og derfor rejste jeg fra dem til sidst, siger Cristian Gogu.

- Jeg føler mig snydt og udnyttet. Vi blev lovet en masse, vi ikke fik. Det var ikke rart, siger han.

Alle tre rumænere har i dag forladt Danmark for at finde nyt arbejde et andet sted. Jesper Oemann Andersen, Thomas Knudsen og Alen Kapetanovic er fortsat aktive i byggebranchen i Danmark.