Det er bestemt ikke en fordel, at din far kan bygge et hus, hvis du vil være med til at bestemme, hvordan Danmark skal indrettes i fremtiden.

Kun tre af de politikere, som er en del af Danmarks absolutte magtelite, kommer fra arbejderhjem, viser ny forskning.

- En meget stor andel kommer i stedet fra de mest velstillede dele af samfundet. Det er lidt overraskende,  at fordelingen er så skæv, siger sociolog Sarah Steinetz og medforfatter til bogen “Personer forgår, magten består”.

Sammen med to forskere fra Copenhagen Business School har Sarah Steinetz undersøgt, hvordan mere end 5.000 bestyrelser, råd og udvalg binder direktører, politikere, fagforeningsfolk og andre magthavere sammen i et kæmpe netværk af bekendtskaber og samarbejder.

Inderkredsen i det netværk – i alt 396 personer – udgør ifølge forskerne magteliten i Danmark.   

- Vi kan se, at den her gruppe af mennesker er med hver eneste gang, der bliver taget vigtige beslutninger i samfundet. Der er ikke tvivl om, at de er Danmarks mest magtfulde, siger hun.

Overklassens børn bestemmer

I magteliten indgår ifølge forskerne 41 politikere. Af dem har kun tre arbejderbaggrund, og det kommer bag på Sarah Steinetz, fordi politikernes sociale baggrund i eksempelvis Folketinget er mere blandet. 

- Men politikere med arbejderbaggrund bliver meget sjældent inviteret ind i magteliten. Her regerer toppen af samfundet alene, siger hun.

4 af 10 politikere kommer fra det, forskerne har valgt at kalde overklassen. Det til trods for, at overklassen med forskernes definition kun udgør den øverste procent af samfundet.

- Vi kan være nervøse for, at der opstår en osteklokke-logik i magteliten. De kan have svært ved at forstå, hvordan livet er som ufaglært, siger Sarah Steinetz. 

Netværk går i arv

At magteliten lukker sig omkring personer fra overklassen kan bakkes op i resultater fra den bredere forskning i social arv.

For selvom datteren af en ufaglært fabriksarbejder har større sandsynlighed for at ende som virksomhedsdirektør i Danmark end i de fleste andre lande, så er der grænser for den social mobilitet.

- Når vi ser på den absolutte top og bund i det danske samfund, så står tingene meget mere stille henover generationerne. Vi ser, at den øverste ene procent er mere tilbøjelig til at sende deres velstand videre til deres børn sammenlignet med resten af samfundet, siger Mads Jæger Meier, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Han formoder, at overklassens børn har mulighed for ikke kun at arve rigdom, men også netværk fra forældrene. Mads Jæger Meier er dog lidt mere forsigtig, når det kommer til at konkludere, at netværk i sig selv giver magt.

- Det er meget svært at undersøge, hvad de her netværk bliver brugt til. Men det er oplagt, at netværk og rækkevidden af ens netværk har en betydning for fordelingen af magten i samfundet, siger han.