Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

André Riel tørner snart ud for superligaklubben Lyngby, men før livet som professionel fodboldspiller fuldførte han en erhvervsuddannelse som murer. Fagbladet 3F har talt med angriberen om, hvordan man kombinerer drømmen om fodbold med murerfaget.

Fodboldspiller André Riel har ikke kun forstand på, hvor målet står, men også hvordan man bruger murerske og mejsel. Her i aktion for sin tidligere klub FC Helsingør.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Fodboldstøvler eller sikkerhedssko.

Det hører til sjældenhederne, at en professionel fodboldspiller i dag har begge stående i klædeskabet.

Men Lyngby Boldklubs nummer 11 har trods en turbulent fodboldkarriere alligevel formået at få både svendebrev og spilletid i 3F-Superliga skrevet på CV’et.

Så når 29-årige André Riel i morgen, søndag, trækker i Lyngbys kongeblå spillertrøje i forbindelse med, at Danmarks bedste fodboldrække sparkes i gang, har han ikke kun forstand på, hvor målet står, men også hvordan man bruger murerske og mejsel.

- Murerfaget har altid været interessant for mig, siger angriberen, der for nyligt har skiftet AGF’s århusianske kulisse ud med oprykkernes i Lyngby Boldklub.

Foruden et hav af 1. divisionskampe har André Riel 17 superligakampe i benene og indtil videre fire mål i støvlerne. Søndag skal han for første gang i aktion med sine nye holdkammerater fra Lyngby Boldklub, når de åbner deres superligasæson mod AaB.

Se kampprogrammet for 3F Superliga her

Det lå dog ikke altid i kortene, at fodbolden skulle blive André Riels primære levevej. For på vægtskålen vejede murerfaget lige så tungt som den ukronede nationalsport, og man kan som ung håbefuld fodboldknægt aldrig vide, om det lykkes at slå igennem til en professionel karriere.

- Min far er murer, og han tog mig med ud efter folkeskolen for at arbejde. Jeg har siden prøvet at arbejde med de fleste håndværksfag, men jeg endte med at blive murer som min far. Jeg er den dag i dag stolt af, at jeg er uddannet murer, siger André Riel.

André Riel er stolt udlært murer, og han er ikke bleg for at vise det. På fodboldlåret har han tatoveret en murerske og murerhammer.
André Riel er stolt udlært murer, og han er ikke bleg for at vise det. På fodboldlåret har han tatoveret en murerske og murerhammer. FOTO: Privat

Lav pensionsalder

Svendebrevet betyder også, at André Riel en dag kan finde sig et stabilt arbejde som håndværker, når hans fodboldkarriere engang slutter.

For pensionsalderen for en fodboldspiller er særdeles lav, og ofte må man som superligaspiller finde nye græsmarker, når alderen kommer over de 30.

Det er derfor betryggende for den 29-årige angriber, at han allerede nu ved, hvad han kan falde tilbage på, når bentøjet en dag begynder at knirke.

- Håndværket har altid været en backup, så jeg altid havde noget at vende tilbage til, hvis fodboldvejen nu ikke blev til noget, siger André Riel.

- Så jeg skal 100 procent have noget med murerfaget at gøre igen en dag. Men om det bliver som murersvend eller som murermester, må tiden vise.

Træningen sætter en stopper for uddannelsen

Fodboldspillere med en erhvervsuddannelse i bagagen som André Riel er efterhånden en sjælden race. Og det er der en god grund til, hvis man spørger landets bedste fodboldklubber.

Som ung fodboldspiller har man nemlig ikke tid til at dygtiggøre sig inden for både sport og et håndværksfag. Det forklarer Søren Højlund Carlsen, der er kommunikationschef for fodboldklubben AGF.

- Unge fodboldspillere har ikke længere tid til at tage sig en erhvervsuddannelse, så meget som de træner i dag. Når først de er startet i en stor klub, har de ikke mulighed for at passe deres praktik og arbejde 37 timer om ugen. Det er ikke foreneligt med at være professionel fodboldspiller, siger han.

De fleste af landets fodboldklubber har derfor ikke spillere i truppen, som har haft tid til at fuldføre en uddannelse.

I en rundspørge, som Fagbladet 3F har lavet blandt landets bedste fodboldklubber, har over halvdelen af klubberne svaret, at de ikke har erhvervsuddannede spillere i truppen.

Heller ikke i superligaklubben Silkeborg har de spillere med erhvervserfaring.

- Det er i dag sjældent at finde fodboldspillere med håndværksmæssig baggrund, da topspillere meget tidligt bliver sporet ind på fodbold for kun at koncentrere sig om det, siger Niels Frydenlund, der er kommunikationschef i Silkeborg.

- De fleste af vores spillere bliver sluset ind i klubbens talentprogram, når de er 12 år gamle. Sideløbende går de først i 7.-9. klasse, dernæst på handelsgymnasium eller gymnasium. Og de spillere, vi henter udefra, har været gennem lignende forløb i andre klubber, siger han.

Tog på arbejde direkte efter træning

Det er altså kun de bedste af de bedste unge fodboldspillere, der får chancen for at blive professionelle, og det kræver, at de fra start har fuldt fokus på boldspillet.

Alligevel valgte André Riel som ung at undvige den gængse vej mod det professionelle fodboldliv og i stedet følge sin egen sti til den tilværelse, han drømte om.

For han kunne ikke bare afskrive kærligheden til murerfaget.

- Det var hårdt at tage uddannelsen samtidig med fodbolden. Jeg tog direkte på arbejde i firmaet, som jeg var lærling i, efter fodbold. Men jeg brændte for begge ting, så det var vilkårene, siger han.