Skal ledige også fremover have mulighed for at uddanne sig fra ufaglærte til faglærte på højere dagpenge?

Lige nu blæser svaret i vinden.

I et nyt svar til Fagbladet 3F fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremgår det, at regeringen fortsat er ved at gøre sin holdning op.

Men det undrer folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti og SF. De har nemlig en aftale med den tidligere S-regering om, at ordningen skal gøres permanent.

- Det bekymrer mig, at ministeren ikke svarer mere klart. Jeg håber ikke, de opsiger aftalen, siger beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Siden nytår har ledige ikke kunnet gå i gang med et uddannelsesløft på en højere dagpengetakst, for fra i år skal ordningen sikres via en midlertidig bevilling.

Bevillingen er imidlertid ikke på plads endnu, fordi der ikke er forhandlet en finanslov.

Ville ikke risikere lavere dagpengesats

I 3F Kalundborg har man haft tre ledige medlemmer, som efter planen skulle i gang med et uddannelsesløft for at blive faglærte industrioperatører i begyndelsen af januar.

3F’eren Heidi Mikkelsen var en af dem. Men da der pludselig kom tvivl om ordningen, var der tale om, at hun risikerede en lavere dagpengesats. Og det ville hun ikke.

- Det har jeg ikke råd til som voksen, der har arbejdet hele sit liv og med hus og hjem. Vil de have voksne til at uddanne sig, så skal de ikke skære i dagpengene, siger Heidi Mikkelsen.

Ny tvivl

Selve muligheden for at uddanne sig fra ufaglært til faglært har eksisteret længe.

Men under coronakrisen blev der lavet en aftale om, at ufaglærte kunne få en erhvervsuddannelse inden for områder med mangel på arbejdskraft og få 110 procent dagpenge.

Meningen var både at hjælpe de ledige og hjælpe virksomhederne med at få faglært arbejdskraft.

Ordningen er siden forlænget, og ifølge en politisk aftale skulle den altså gøres permanent fra 2024.  

Men lovgivningen nåede ikke at komme på plads før valget.

Fagbladet 3F har derfor spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, om der stadig er flertal for at gøre ordningen permanent.

Men svaret giver ingen garantier.

- I regeringsgrundlaget står det helt klart, at den her regering prioriterer uddannelse og opkvalificering. Det handler om at sikre fremtidens arbejdskraft og kompetencer, og det handler om at give den enkelte en god vej gennem hele arbejdslivet, lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

- Ordningen med uddannelsesløft på 110 procent dagpenge har for nogle været en god vej til at tage skridtet fra ledighed til faglært. Derfor er det også en mulighed, som regeringen fortsat kigger på, lyder det videre fra Ane Halsboe-Jørgensen.

“Virkelig alarmerende”

Meldingen bekymrer beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. 

- Når jeg ikke har hørt noget, forventer jeg, at aftalen står ved magt. Men det bekymrer mig, at ministeren ikke svarer mere klart. Jeg håber ikke, de opsiger aftalen. Det er jo en vej, som regeringen allerede er slået ind på, og de har opsagt nogle politiske aftaler allerede. Det er virkelig alarmerende, mener Nick Zimmermann.

I sidste uge kunne avisen Information fortælle, at SVM-regeringen tilsyneladende arbejder med en ny fortolkning af, hvornår de forskellige politiske forlig gælder.

Også beskæftigelsesordfører Karsten Hønge fra SF er overrasket.

- Det er skuffende, at regeringen allerede har sat spørgsmålstegn ved flere indgåede forlig. Det er vi meget utilfredse med. Og nu hører jeg ministerens svar, som at hun åbner en mulighed for, at ordningen ikke kommer til at overleve, siger Karsten Hønge.

Samtidig understreger han dog, at han har en klar forventning om, at regeringen lever op til forliget.

- Jeg vil virkelig opfordre regeringen til at få det gennemført i en fart, siger Karsten Hønge

Højere dagpenge fik flere i gang

Efter at dagpengesatsen blev sat op til 110 procent i august 2020, blev ordningen mere populær.

De følgende to år har mere end 2.700 faglærte og ufaglærte benyttet sig af muligheden og er begyndt på en erhvervsuddannelse. 

Ifølge beskæftigelsesministeriet var det de højere dagpenge, som var afgørende for, at de kom i gang.

Den forrige regering ville afsætte 200 millioner til at videreføre retten til uddannelsesløft med højere dagpenge i år, indtil ordningen så blev permanent fra næste år.