Forsikringsselskabet Tryg hyrede fire privatdetektiver til at udspionere den 48-årige chauffør Morten Eriksen og hans familie, efter han fik PTSD som følge af en færdselsulykke, der kostede to andre mennesker livet.  

Tryg afviste, at Morten Eriksens skade havde noget med ulykken at gøre og ville ikke betale erstatning.

I stedet fik forsikringsselskabet iværksat en overvågning af 3F’eren, der dog efter ni års ventetid endte med at få en erstatning på op mod 2,5 millioner kroner som følge af sin arbejdsskade.     

Og det sker i stigende grad, at forsikringsselskaber overvåger personer, som er kommet til skade på arbejdet.

Det vurderer flere af landets førende advokater i sager om arbejdsskader over for Fagbladet 3F.

- Det sker oftere og oftere, at forsikringsselskaberne sætter en stor efterforskning i gang for at undersøge, om der er urent trav. Selskaberne har store ressourcer både økonomisk, og når det gælder antallet af ansatte. De opnår resultater, som for dem er positive. De slipper for at betale erstatninger, som de ellers skulle have betalt, hvis de ikke havde taget de her metoder i brug, siger Karsten Høj, partner hos Elmer Advokater samt formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret.

LÆS HELE HISTORIEN: Hele Mortens familie blev overvåget af privatdetektiver

Professor: Kan give frygt og angst

Advokat og partner i Advokatfirmaet Bjørst, Henrik Juel Halberg, vurderer også, at forsikringsselskabernes brug af overvågning af personer i sager om arbejdsskader vokser.

- Det er selvfølgelig ikke i orden, hvis nogen snyder, for det går ud over fællesskabet. Men det er stærkt ubehageligt, at når man er blevet udsat for en skade og så efterfølgende skal se sig selv blæst op på videofilm, der er optaget i alle mulige sammenhænge. Fordi der er nogen, der har ligget i en busk eller lusket rundt og har skrevet alt ned, når man har vasket sin bil eller båret sin indkøbspose hjem fra supermarkedet, siger han.

Forsikringsselskabernes overvågning kan blandt andet give folk frygt, angst og behov for at trække sig væk fra andre mennesker, understreger professor i klinisk psykologi Ask Elklit.

- Har man PTSD, rammer overvågning lige ned i sygdommen og forstærker den. Den måde, nogle forsikringsselskaber overvåger på, minder meget om stalking, som Folketinget i øvrigt er ved at forbyde med en anti-stalkinglov. Det er noget, der om kort tid vil være kriminel adfærd, siger Ask Elklit, der også er forsker og leder på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, SDU.

- Har man været ude for en ulykke, skal man jo ikke slås med en skjult stalker. De forsikringsselskaber kører en kniv rundt i såret og gør det hele værre. De behandler folk umenneskeligt, siger han.

Brancheorganisation: Man skal begrænse videoovervågning

Brancheorganisationen Forsikring & Pension oplyser til Fagbladet 3F, at den ikke er bekendt med, hvor mange undersøgelser eller overvågninger, som organisationens medlemmer gennemfører. Eller om der i den seneste tid er igangsat eller gennemført flere eller færre end tidligere.

Forsikring & Pension erkender dog, at der har været kritik af forsikringsselskaber for at have overvåget personer og forklarer, at branchen derfor har lavet et kodeks.

Det betyder blandt andet, at det er selskabernes ledelse, som skal træffe beslutningen, for at der kan igangsættes overvågning af en kunde.

- Selskaberne skal sikre sig, at der ikke er nogen, der får en ydelse, de ikke er berettiget til. For det koster hele fællesskabet. Det handler om at give erstatning til alle dem, der er berettiget, og at de skal have den rette erstatning, siger underdirektør i Forsikring & Pension Karina Ransby.

- Man skal selvfølgelig begrænse videoovervågning så meget som muligt og til sager, hvor man er ret sikker på, at der har været en uberettiget udbetaling, siger hun.

- Mener du, at etikken og moralen hos forsikringsselskaberne i disse sager er høj nok?

- Jeg har ikke grund til at tro andet. Jeg har ingen sager på mit bord, der viser noget andet, siger Karina Ransby.

Overvågning kræver velbegrundet mistanke

1. oktober 2021 er der indført nye regler for forsikringsselskabers mulighed for at indsamle oplysninger om skadelidte, uden at den tilskadekomne har sagt god for undersøgelsen eller i det hele taget kender til den.

Der er ingen anvisning i regelsættet om, hvor grænsen for overvågning går. Men selskaber må kun benytte personovervågning, når der er en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at den skadelidte har givet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger, som er afgørende for sagen.

3F er blandt de fagforbund, som fører mange sager for medlemmer, der har været udsat for en alvorlig arbejdsskade.

- Forsikringsselskaberne må ikke gå over stregen og overskride skadelidtes intimsfære. Hverken ved at overvåge eller ved at inddrage overflødige, intime oplysninger, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Hun opfordrer kraftigt til, at forsikringsselskaberne i Danmark opfører sig professionelt og udviser en høj grad af etik og moral – og ellers må politikerne stramme op på reglerne.

- Det er vores helt klare overbevisning, at vores medlemmer sikrer, at de gældende regler, herunder kodeks for gennemførsel af særlige undersøgelser, som er udarbejdet af branchen selv, er overholdt, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør hos Forsikring & Pension.