Seniorpensionen har været langt mere populær, end nogen havde regnet med. Oprindelig mente eksperterne, at 16.000 ville få seniorpension sidste år. I stedet blev det 19.400.

Nu regner Beskæftigelsesministeriet med, at der om bare tre år vil være næsten 33.000, der får seniorpension.

Det fremgår af rapporten “Status på arbejdsmarkedet, maj 2023”, som Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort tirsdag formiddag.

Det betyder også, at ordningen i 2026 vil være 2,2 milliarder kroner dyrere end forudsat.

Månedlang uro

Siden regeringen offentliggjorde, at seniorpension skal nedlægges – og dermed forringes – og i stedet slås sammen med Arne-pension, har der været uro om ordningen.

Ifølge kommentator og politisk redaktør ved Avisen Danmark Casper Dall vil de nye tal fremskynde regeringens behov for, at der kommer nogle ændringer på området, fordi det er blevet for populært at være på seniorpension.

- Det var jo en ordning, som de borgerlige partier fik stablet på benene i stor hast i 2019 som et svar på Mette Frederiksens Arne-pension. Den har bare vist sig at være for omkostningstung og trækker folk ud af arbejdsmarkedet, siger Casper Dall.

- Under alle omstændigheder er det rasende mange, og flere end man estimerede, der søger mod tidlig tilbagetrækning. Tilbagetrækning kommer til at være en politisk debat de næste mange år, vurderer Casper Dall.

For nyligt har regeringen dog været på tilbagetog og inviterede i sidste weekend arbejdsgivere og lønmodtagere til forhandlinger om de tidlige tilbagetrækningsordninger i en ny trepart.

Casper Dall mener, at regeringen håber at gøre området mere apolitisk via en trepart, så man måske kan tale sig rette og ikke ender med franske tilstande med demonstrationer med mere.

Ikke nemt

Politisk har fronterne været trukket hårdt op, hvor blandt andet Konservative, Liberal Alliance og Radikale vil af med efterløn og tidlig pension, men til gengæld slås for seniorpension. I strid med, hvad regeringen har meldt ud.

Heller ikke arbejdsgivere og lønmodtagere er enige. Arbejdsmarkedschef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv Peter Halkjær mener, at der skal gøres et forsøg med trepart, selvom parterne står langt fra hinanden.

- Et mål for arbejdsgiverne kan være at bremse trafikken ud af arbejdsmarkedet. For eksempel med 30.000 personer. Det er helt oplagt at finde noget af den arbejdskraft, vi mangler, blandt de plus-60-årige, siger han og tilføjer, at arbejdsgiverne er enige med regeringen i, at der er for mange forskellige ordninger til tidlig tilbagetrækning.

Men hvad så med de nedslidte? Peter Halkjær mener, der i stedet skal findes andre veje. For eksempel mindre krævende job.

- Vi kan jo gå i dialog med de grupper, der bruger seniorpension, og se bagud: Hvad kunne vi have gjort anderledes? Selvom man har skavanker, behøver det ikke betyde, at man ingen fremtid har på arbejdsmarkedet. Man skal passe på med at gøre folk sygere, end de er, siger han.

Flere seniorer arbejder

I 3F mener arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen, at man skal hæfte sig ved det samlede billede.

- Efterlønnere er ikke med i Beskæftigelsesministeriets nye rapport. Men tæller man dem med, så forventer man, at der vil være 16.000 færre efterlønnere i 2026. Det betyder, at der vil være 5.000 færre på tidlig tilbagetrækning – efterløn, Arne-pension og seniorpension - sammenlignet med i dag. Så det er ikke rigtigt, at flere og flere trækker sig tidligt tilbage, siger han.

Jesper Grunnet-Lauridsen peger også på, at mange flere seniorer er i arbejde i dag.

- Pensionsalderen er steget, og efterlønnen forringet. Det er i høj grad 3F’s medlemmer, som har betalt prisen for det. Tidlig tilbagetrækning er med til at udligne forskellene på tværs af uddannelse, så vores medlemmer kan få lige så mange ekstra år på pension som akademikere. Og sådan skal det også være fremadrettet, mener han.

Jesper Grunnet-Lauridsen mener, man kan stille spørgsmål ved, om det overhovedet er nødvendigt at skære ned i ordningerne, når der samlet set forventes færre på tidlig tilbagetrækning.