Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fagbladet 3F fik fredag den fornemme Bording-pris for de omfattende afsløringer af groteske arbejds- og leveforhold for filippinske lastbilchauffører hos Kurt Beier Transport i Padborg.

Journalisterne Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen modtager her Anders Bording-prisen 2019.
Joachim Rode

I oktober 2018 afslørede Fagbladet 3F’s journalister Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen, hvordan op mod 200 filippinske og srilankanske chauffører boede i containere under kummerlige forhold bag pigtråd i Padborg og fik ned til 15 kroner i timen for lange arbejdsdage i lastbilerne hos firmaet Kurt Beier Transport A/S.

Fredag eftermiddag fik journalisterne så tildelt fagpressens fornemme hæderspris, Anders Bording-prisen, for de afsløringer, der siden gik verden rundt.

Prisen blev tildelt på Københavns Rådhus, og i sin begrundelse for tildelingen skriver dommerkomiteen blandt andet, at “levende personlige skæbnefortællinger” har givet historierne stor tyngde og kraft.

Fagbladet 3F’s chefredaktør, Thomas Hundsbæk, er utroligt stolt af hæderen:

- Jeg er særligt glad, fordi det her virkelig er et stykke journalistik, som er fremkommet ved, at vores journalister selv har været i marken og afsløret forholdene. Der findes så meget skrivebordsjournalistik, men det her er opsøgende arbejde med gummistøvlerne på, som har bragt afsløringer til torvs om nogle forhold, som ingen havde forestillet sig fandt sted i Danmark i 2019, siger Thomas Hundsbæk.                       

Alle kræfter blev sat ind

De journalistiske spor bragte Fagbladet 3F’s journalister til både Filippinerne, Polen og Tyskland, og ikke mindst tilbragte de ugevis i Padborg. Thomas Hundsbæk fortæller, at redaktionen - så snart man så spidsen af historien - satte alle kræfter ind på at afdække sagen, som også har lagt pres på politiske ændringer på EU-plan.

- Vi har afdækket nogle forhold, som embedsfolk ikke har kunnet gøre med deres kontrolindsatser. Det har rokket på vores syn på anstændig behandling af mennesker og deres arbejdsforhold, og det har gjort, at folk bliver nødt til at handle på det. Det er dér, hvor journalistik virkelig rykker noget, siger Thomas Hundsbæk.

Også de to journalister modtager Bording-prisen med stolthed:

- Vi er utroligt glade for at modtage Anders Bordings Journalistpris. Ved at stå frem med navn og billede har chaufførerne ikke bare risikeret deres eget, men hele deres familiers levebrød. Det er meget imponerende. Uden chaufførernes bidrag havde vi ikke kunnet lave historien, siger Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen.

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, at Anders Bording-prisen går til Fagbladet 3F.

Selvsamme journalister Morten Halskov og Asger Havstein Eriksen blev så sent som i 2017 tildelt prisen - sammen med kollegaen Asger Westh - for deres projekt om dødsulykker på danske arbejdspladser.

I 2013 fik Asger Havstein Eriksen prisen for forløberen til dødsulykkeprojektet, ligesom han vandt den i 2009 sammen med journalist Kristian Jessen for deres fælles afdækning af kviksølvsskandalen på Grindstedsværket.

Fagbladet 3F vandt også Anders Bordings digitale pris i 2011 for en ambitiøs artikelserie om livet i “Udkantsdanmark”.