I løbet af foråret skal den pensionskommission, som regeringen nedsatte i august 2020, komme med sit bud på, hvad der vil ske ved at lade folkepensionsalderen stige langsommere, end det ellers er aftalt.

Indtil videre skal folkepensionsalderen stige til 69 år i 2035.

Og med weekendens såkaldte nationale kompromis om at tildele forsvaret flere ekstra milliarder hvert år er der er ikke store håb om, at pensionsalderen fastfryses eller stiger langsommere.

Regeringen, Venstre, Konservative og Radikale aftalte på baggrund af krigen i Ukraine, at om cirka 10 år skal udgifterne til forsvaret øges med cirka 18 milliarder om året – svarende til to procent af BNP.

Ændrer spillet

Pengene skal blandt andet komme fra det, man kalder det økonomiske råderum. Og det møder bekymring i 3F.

- Det er en kæmpe gamechanger. Vi havde regnet med, at der var et økonomisk overskud til at bremse den stigende pensionsalder, senest fra 2040. I forvejen er vi langt foran det øvrige EU i pensionsalder med de stigninger, der allerede er aftalt, siger cheføkonom i 3F Frederik Imer Pedersen.

- Derudover kommer der pres på velfærden, som i mange år frem kan få svært ved at følge med tiden og de mange ældre, tilføjer han.

18 ekstra milliarder hvert år er mange penge. Den såkaldte Arne-pension, som giver borgere med mange år på arbejdsmarkedet ret til at trække sig tidligere, kommer forventeligt til at koste 3,5 milliarder om året. Så de øgede forsvarsudgifter svarer til fem gange Arne-pension.

“Man kan kaste en hvid pind efter en anden regulering af pensionsalderen”

3F’s cheføkonom står ikke alene med sin antagelse om, at de ekstra milliarder til forsvaret vil komme til at koste på velfærden.

- Jeg føler mig overbevist om, at et bredt flertal i Folketinget vil føre en økonomisk ansvarlig og holdbar politik. Jeg ser slet ikke for mig, at der vil blive rokket ved velfærdsaftalen om stigende pensionsalder. Den er helt fundamental. Jeg tror, man kan kaste en hvid pind efter en anden regulering af pensionsalderen, siger professor i økonomi på CBS, Svend Erik Hougaard Jensen, til Fagbladet 3F.

Til gengæld tror han, at der vil komme en mere udbredt forståelse for, at ikke alle har mere at give af, når de er oppe i 60’erne.

- Derfor vil der komme forskellige muligheder for tilbagetrækning i stil med Arne-pension for netop at tage højde for, at vi har forskellig levetid og arbejdsevne, siger Svend Erik Hougaard Jensen fra CBS.

Begrænser mulighederne

Fra tænketanken Kraka er seniorøkonom Niels Storm Knigge enig i, at råderummet bliver mindre.

- Når det økonomiske spillerum begrænses, er det indiskutabelt blevet sværere at ændre på pensionsalderen eller andre ting. Men man kan bare ikke sige, hvad det vil ramme, for de planer findes ikke endnu, pointerer han.

- Rent teknisk piller aftalen ikke ved, hvad der er af penge ud i fremtiden. Men man har prioriteret nogle af dem til militæret. Nu er de øremærket og ikke længere til fri disponering, og det begrænser selvfølgelig mulighederne for andet, siger Niels Storm Knigge.

Til Børsen siger overvismand Carl-Johan Dalgaard, at de stigende udgifter til militær kan koste på anden velfærd. Muligheden for at lempe på den mekanisme, der sætter pensionsalderen i vejret, er blevet dramatisk mindre, mener overvismanden.

Vi skal arbejde mere

Der er flere økonomiske udfordringer fremover.

Blandt andet at andelen af ældre i befolkningen stiger. I dag er der 815.000 danskere over 70.

Men om mindre end 30 år vil der være 1,2 millioner over 70, mens der bliver færre under 70. Altså færre til at gå på arbejde og tjene pengene i forhold til antallet af pensionister.

Det vil sige, at de offentlige udgifter vil stige hvert år, bare for at følge med den stigende alder.

Det betyder, at de, der kan, skal arbejde længere for at få råd til velfærd, og det er baggrunden for, at pensionsalderen stiger.