Lene PetersenFolkepensionsalderen er 66 år i 2020. Men den er gradvist på vej op, og der tegner sig et politisk flertal for at lade pensionsalderen stige til 69 år fra 2035. Få et overblik, og find din egen pensionsalder her.
Vi hører tit, at vi skal arbejde længere. Det skyldes, at folkepensionsalderen stiger hvert femte år. Forklaringen er, at et bredt politisk flertal har vedtaget, at længere levealder skal medføre et længere arbejdsliv. Det skete i den såkaldte Velfærdsaftale fra 2006.
En folkepensionsalder på 68 fra 2030 er allerede vedtaget. Yderligere stigninger skal vedtages politisk med et varsel på 15 år. Før udgangen af 2020 skal politikerne beslutte, om pensionsalderen i 2035 skal stige til 69 år, og der tegner sig et politisk flertal for det.
Hvis udviklingen ikke bremses, så ender danske unge i starten af 20’erne i dag med at få Europas og OECD’s højeste pensionsalder på 74 år.
Tidlig tilbagetrækning
I oktober 2020 blev der lavet en aftale om at indføre ret til tidlig pension for dem, der har været længe på arbejdsmarkedet. Man kigger på det, når de fylder 61 år.
Har du som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, giver det dig ret til at trække dig tilbage tre år før folkepensionsalderen. 43 års arbejde giver ret til to års tidligere pension, og 42 år på arbejdsmarkedet som 61-årig giver ét års tidligere pension.
Tidspunktet for opgørelse og alder vil stige i samme takt som folkepensionsalderen. Ydelsen er på cirka 13.550 kroner før skat pr. måned. Pensionsformuer under to millioner kroner bliver ikke modregnet.
Pensionskommission nedsat
I 2020 har regeringen nedsat en pensionskommission. Den skal blandt andet se på, om systemet støtter seniorer, der gerne vil arbejde, om det er hensigtsmæssigt for dem, der må trække sig tidligere tilbage, og også om den stigende gennemsnitlige levealder rent faktisk også giver flere raske år på arbejdsmarkedet.
Kommissionen skal være færdig med arbejdet i starten af 2022.
