Umiddelbart kommer arbejdsmarkedet ikke til at vrimle med fabriksarbejdere, politibetjente og sygeplejersker, som gerne vil tage en ekstra nattevagt, fordi regeringen sænker skatten.

I en måling foretaget af Kantar Public for Fagbladet 3F svarer 68 procent af de adspurgte danskere i job, at de vil arbejde lige så meget som i dag, selvom regeringen letter på skatten.

18 procent vil arbejde mere, mens otte procent vil bruge mindre tid på jobbet.

SVM-regeringen har planer om at sænke skatterne for fem milliarder kroner. Blandt andet vil Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne halvere topskatten, indføre en ny top-topskat og hæve beskæftigelsesfradraget for alle danskere i job. 

I et faktaark til regeringsgrundlaget vurderer Finansministeriet, at arbejdsudbuddet vil stige med 4.000 fuldtidspersoner som følge af skattelettelserne.

Men ifølge den nye Kantar Public-måling er de fleste danskere altså lunkne ved udsigten til at skulle arbejde mere, og det overrasker ikke Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwool Fonden og tidligere økonomisk vismand.

- Det er ikke, fordi der kommer et kæmpe øget arbejdsudbud, hvis de sænker skatten på arbejde. Men der skal heller ikke så meget til, før det giver noget i statskassen, siger han til Fagbladet 3F.

Vil prioritere tid før penge

En af de danskere, der har udsigt til at få flere penge udbetalt, hvis regeringen gennemfører sine skatteplaner, er 57-årige Kasper Johansen.

Han arbejder hos Fujifilm i Hillerød og er en af de få 3F’ere, der betaler topskat. Og han har ikke tænkt sig at arbejde mere, selvom topskatten bliver sat ned.

- Jeg vil gerne prioritere tid før penge og ikke presse mig selv for hårdt. Det er det samme, jeg hører blandt kollegaerne – at de prioriterer mere fritid, siger Kasper Johansen.

Det er også sjældent, at virksomheden har brug for, at han kan tage overarbejde, forklarer han.

- Jeg så hellere, at pengene fra skattelettelserne blev brugt på noget, som er godt for samfundet, siger Kasper Johansen.

Nogle vil arbejde mindre

Heller ikke Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, vurderer, at arbejdsudbuddet vil stige “vildt og voldsomt”, hvis skatten sænkes, sådan som det er planlagt.

- Der er også nogen, som gerne vil arbejde mindre, når de får råd til det, siger Las Olsen.

Forskningschef Jan Rose Skaksen påpeger, at et øget arbejdsudbud er sammensat af mange forskellige forhold.

- Nogle får lyst til at tage mere overarbejde, andre er måske opmærksomme på at skifte job til noget mere velbetalt, ligesom flere på deltid vil arbejde fuldtid, og nogle helt andre vil vente et par år med at forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension, siger Jan Rose Skaksen.

S: Rimeligt med skattelettelse

Målingen fra Kantar Public viser også, at hvis danskerne havde 1.000 kroner ekstra til sig selv hver måned fra en skattelettelse, så ville 38 procent bruge dem på opsparing, mens 12 procent ville bruge dem til at afdrage på lån.

25 procent ville kaste pengene efter forbrug.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen siger til Fagbladet 3F, at han stoler på Finansministeriets udregninger.

- Og de vurderer på baggrund af en række undersøgelser, at det vil øge arbejdsudbuddet, når skatten på arbejde sættes ned, siger han.

Samtidig forklarer Christian Rabjerg Madsen, at skattelettelserne også er politisk motiverede.

- Vi synes, det er rimeligt at give HK’erne eller sosu-hjælperen en skattelettelse. Det er derfor, at vi også er med til at lette på skatten i bunden, siger han til Fagbladet 3F.