Gå til hovedindhold

I 2018 fik kommunerne over 3.000 anonyme henvendelser om socialt bedrageri, men kun i 16 procent af tilfældene var der noget at komme efter, viser opgørelse fra Kommunernes Landsforening.

Der er over 3.000 årlige anonyme anmeldelser til kommunerne om muligt socialt bedrageri - a la dén, 47-årige Torben Hedegaard oplevede.
Claus Bjørn Larsen

En anonym borger skrev i september et brev til Thisted Kommune og var forarget over, at den 47-årige Torben Hedegaard tog fotos i sin fritid, samtidig med at han var på sygedagpenge. Det skrev Fagbladet 3F for nylig.

Og den slags anmeldelser er der mange af.

I 2018 modtog kommunerne lidt over 3.100 anonyme anmeldelser, mens de året før modtog lidt færre, nemlig 2.882. Det svarer til henholdsvis 13 og 14 procent af alle de sager, der kom ind til kommunerne om socialt bedrageri de to år, viser effektrapporterne fra Kommunernes Landsforening (KL).

Men det er langtfra alle anmeldelser, der er hold i, og som giver penge i kommunekassen, viser samme opgørelser.

I 2018 var der en såkaldt “hitrate” på 16 procent af de anonyme tip. Det vil sige, at i 16 procent af de anonyme anmeldelser var der noget at komme efter. Det tilsvarende tal for 2017 var 17 procent.

Det svarer i grove træk til, at i fem ud af seks tilfælde førte de anonyme tip ikke til noget.

København nedlagde snydeknap

Mange kommuner har nem adgang på hjemmesiden, hvor borgerne kan klage ind over en mistænkelig adfærd hos en person, der modtager sociale ydelser.

København gik tidligere på året lidt imod den kommunale trend og valgte at nedlægge den anonyme “snydeknap”.

Snydeknappen udsprang oprindeligt af en forsøgsordning i 2010. Her var formålet blandt andet at gøre det nemmere at kontakte kommunen anonymt, hvis man havde en fornemmelse af, at andre borgere snød med sociale ydelser.

Men Borgerrepræsentationen besluttede altså 20. marts i år at slukke for knappen efter et forslag stillet af Alternativet.

- Jeg er imod den mistillid, det skaber, når kommunen opfordrer til stikkeri. Og når vi ovenikøbet ser en dalende effekt af snydeknappens brug, synes jeg, at den skal afskaffes, sagde daværende kultur- og fritidsborgmester i København, Niko Grünfeld (Å), da han gødede jorden for en lukning tilbage i august 2018.

Færre og færre brugte den københavnske snydeknap, hvis man ser på årene fra 2016-2018. Både når det gælder antal henvendelser og antal afsluttede sager, der stammede fra snydeknappen.

Det opsøgende arbejde rykker mere

Anonyme henvendelser er generelt ikke de sager, kommunerne får allermest ud af. Det konstaterer Pia Færch, kontorchef i Center for Digitalisering og Teknologi hos KL.

- Men det er sådan, at kommunerne skal forholde sig til de anmeldelser, der kommer ind - sådan er reglerne simpelthen, siger Pia Færch.

Hun fortæller, at det er alle mulige slags mennesker, der henvender sig: Alt fra undrende naboer til forsmåede ekspartnere.

- Rigtig mange kan være grundløse, men nogle gange er der også hold i det – folk, der ikke længere gider at se på, at en borger modtager kommunens penge uden lovhjemmel, siger Pia Færch.

Det er i højere grad kommunernes eget opsøgende arbejde, der fører til noget, end det er borgeranmeldelser, oplyser hun.

Ifølge KL’s effektrapport blev over halvdelen af alle sager da også igangsat på kommunernes eget initiativ. Og det er også dem med den største effekt: Her er hitraten på 41 procent, fremgår det af Kommunernes Landsforenings effektrapport for 2018.