Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alle, der sætter deres liv og helbred på spil eller udsættes for vold og trusler på jobbet, bør have den samme adgang til at få erstatning, hvis de går ned med flaget. Det mener flere fagforbund, som oplever problemer med at få anerkendt psykiske arbejdsskader.

De ansatte i landets fængsler er blandt de dyreste medarbejdere at forsikre, da vold og trusler er en del af deres hverdag.
Arkiv / Billedbureuaet Scanpix

Der skal være ens love og regler for alle, der arbejder i frontlinjen i - eller for - Danmark.

Det mener Fængselsforbundet.

- Uanset om man er ansat i Forsvaret, politiet, beredskabet, er Falckredder eller noget andet, bør der gælde de samme regler. Staten bør leve op til dens forpligtelser som arbejdsgiver, når medarbejdere, der sætter livet på spil for at redde og hjælpe andre, kommer til skade på jobbet, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.

Stigende problem med vold

I 2017 hentede Fængselsforbundet 65-70 millioner kroner hjem i arbejdsskade-erstatninger til dets cirka 2.500 medlemmer, og forbundet har for tiden godt 200 verserende arbejdsskadesager. Halvdelen drejer sig om ulykker. Resten om psykiske belastningstraumer, og de ansatte i landets fængsler er blandt de dyreste medarbejdere at forsikre, da vold og trusler er en del af deres hverdag.

- Vi har et stigende problem med vold mod vores medlemmer, men det er ikke altid det værste at få en på lampen. Nogle gange er det værre, hvis du gennem længere tid arbejder i et miljø, hvor tonen er rå, og du nærmest dagligt bliver udsat for trusler mod dig selv eller din familie, siger Kim Østerbye.

- Det kan føre til depression og belastningsreaktioner som PTSD (posttraumatisk stress, red.), og det undrer os, at PTSD i arbejdsskadesystemet i dag er to forskellige sygdomme. Én for de danske soldater, der har været i krig, og én for alle faggrupper, siger han.

“Oldnordisk tankegang”

Kim Østerbye mener, at lovgivningen bør laves om. Både i forhold til, hvordan PTSD bliver vurderet i arbejdsskadesystemet. Men også så tvivlen kommer den skadelidte til gode, hvis for eksempel en soldat, en betjent eller en Falckredder får en blødning eller blodprop i hjernen efter en stressbelastning eller redningsaktion på jobbet.  

- Der er i dag en oldnordisk tankegang i arbejdsskadesystemet, hvor man ikke tænker hovedet og psyken som en del af kroppen, siger Kim Østerbye.

- Vores problem er ofte at dokumentere, hvad det præcis var i vores medlems arbejde, der førte til, at vedkommende gik psykisk ned. Som det er i dag, kommer tvivlen aldrig den skadelidte til gode, konstaterer han.

Ønsker ens regler for alle

Også i Politiforbundet ser man gerne, at der bliver ens regler for soldater og alle andre, der arbejder i felten.

- Al respekt for de danske krigsveteraner. Men der bør være de samme retningslinjer, uanset om du får PTSD af at være i krig, eller fordi du som betjent, fængselsbetjent, brandmand, Falckredder, buschauffør eller socialrådgiver over en længere periode er blevet udsat for vold, trusler eller aggressioner på dit job, siger forbundssekretær Flemming Olsen, Politiforbundet.  

Det ønske deles af Flemming Overgaard, der er formand for Reddernes Udviklingssekretariat (RUS) og næstformand for Transportgruppen i 3F.

- Jeg kan ikke være andet end enig. Der bør gælde de samme regler for vores medlemmer og alt andet front-personale, der kommer til skade eller går ned med flaget på grund af deres arbejde i felten, siger Flemming Overgaard.

Sværere at få anerkendt psykiske end fysiske skader

For at få anerkendt PSTD som en arbejdsskade er det ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) i dag ikke nok, at en soldat har været i krig.

- Du skal også kunne dokumentere, at du har været udsat for en meget traumatisk eller livstruende oplevelse. Det er, som om at der i arbejdsskadesystemet er en ligning om, at soldaterne jo selv har valgt at blive sendt i krig. Der er opbygget nogle kæmpestore krav til, hvad man mener, at soldaterne skal kunne tåle i forhold til andre mennesker, siger jurist og konsulent Åse Lindman, der arbejder med arbejdsskader i HKKF.

- Det er meget sværere for vores medlemmer at få anerkendt psykiske lidelser og skader, der ikke kan ses på et røntgenbillede, end det er at få anerkendt fysiske skader, siger hun.