Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Inden for kort tid har der været to ulykker med kemikalier på virksomheden McBride i Hammel, hvor medarbejdere har været udsat for sundhedsskadelige dampe. 3F Søhøjlandet kræver, at der kommer styr på sikkerheden.

Udslippet hos McBride i Hammel skyldtes en blanding af omkring 9-10 forskellige kemikalier i fabrikkens produktionslinje, der udløste en uønsket kemisk reaktion. Kemikalierne på billedet har ikke noget at gøre med den aktuelle sag.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Otte medarbejdere hos McBride i Hammel måtte for nylig en tur til kontrol på Skejby Sygehus, da de blev utilpasse og fik symptomer på svimmelhed og hovedpine efter et kemikalieudslip på virksomheden.

Ifølge TV Østjylland fik Østjyllands Politi kort før klokken 22.30 mandag 17. januar en anmeldelse om udslippet, og der blev sendt både politi, ambulancer, læge- og brandbiler samt en særlig kemikalievogn ud til virksomheden.

- De otte medarbejdere blev tjekket på sygehuset, men alle er heldigvis okay igen, siger Kai Høstrup, formand for 3F Søhøjlandet, der har flere medlemmer blandt de ansatte hos McBride.

Virksomheden producerer blandt andet rengørings- og rensemidler og tabletter til opvaskemaskiner. Brian Arendtsen, der er operationschef ved de østjyske beredskabers fælles vagtcentral, oplyser til TV2 Østjylland, at udslippet skyldtes en blanding af omkring 9-10 forskellige kemikalier i fabrikkens produktionslinje, der udløste en uønsket kemisk reaktion.

Det andet udslip på få måneder

Medarbejderne på McBride fik selv flyttet en beholder med kemikalierne ud på et område foran fabrikken, hvor beredskabet fik tingene under kontrol.

3F Søhøjlandet retter dog en hård kritik mod virksomheden for ikke at have styr på sikkerheden.

- Det er anden gang i løbet af få måneder, at der sker et udslip, hvor medarbejdere må på sygehuset, siger afdelingens formand Kai Høstrup.

- Vi er bekymrede over, hvad der foregår. Der må være nogle forhold i produktionslinjen, som der ikke er styr på, siger han.

Medarbejdere har anmeldt arbejdsskader

Så sent som 5. november sidste år gik det også galt på McBride. Her blev det store beredskab også tilkaldt, og nogle medarbejdere måtte på skadestuen efter at have indåndet kemiske dampe.

Ifølge 3F Søhøjlandet har to medarbejdere på virksomheden efter udslippet i november anmeldt arbejdsskadesager.

- De er bekymrede for, om de på sigt vil få problemer med deres lunger, siger Kai Høstrup.

Arbejdsulykken og udslippet sidste år resulterede i, at McBride fik to strakspåbud om luftvejsbelastninger og et påbud om at få rettet op på forholdene af Arbejdstilsynet.

Lugten sidder i arbejdstøjet

Strakspåbuddene er blevet efterkommet, fremgår det af Arbejdstilsynets hjemmeside, men 3F Søhøjlandet er fortsat bekymret for sikkerheden og de ansattes ve og vel.

- Det er noget giftigt stads, som der bliver arbejdet med på fabrikken. Du kan lugte det, når ansatte fra McBride møder op her i afdelingen. De kemiske stoffer sidder simpelt hen i deres arbejdstøj, siger Kai Høstrup.

- Virksomhedens ledelse siger, at udslippet forleden skyldes en menneskelig fejl. Det kan godt være, men det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne er ordentligt uddannede og instrueret i at håndtere de kemiske stoffer, så der slet ikke sker denne slags ulykker, siger han.

Fabrikschef: To vidt forskellige hændelser

Fabrikschef på McBride i Hammel, Lars Tegner Bjerre, oplyser til Fagbladet 3F, at der er stort fokus på medarbejdernes sikkerhed, og at der har været tale om vidt forskellige hændelser.

I sagen fra november sidste år var der ifølge Lars Tegner Bjerre tale om et mekanisk problem, som betød, at luftforsyningsanlægget i produktionen svigtede.

- Det er blevet bragt i orden. I dag er sat både en akustisk og en visuel alarm op, som advarer medarbejderne, hvis det skulle ske igen, siger Lars Tegner Bjerre.

Den præcise årsag til udslippet for nylig er endnu ukendt.

- Alle vores blandinger foregår med forskellige kemikalier, og vores medarbejdere er igennem et intro- og træningsforløb, hvor de læres op. Samtidig fortæller maskinerne, hvilke produkter og hvor meget, der skal blandes, siger Lars Tegner Bjerre.

- Vi ved, at kemikalierne er blevet blandet om lørdagen, men at reaktionen først kom om mandagen. Her begyndte beholderen at blive omkring 68 grader varm. Derfor blev den kørt udenfor. Hvorfor det skete, ved vi ikke, men der er blevet taget en prøve af blandingen, som er blevet sendt til analyse. Den venter vi på at få svar på, siger han.

Lars Tegner Bjerre roser medarbejderne for at have handlet efter sikkerhedsreglerne.

- De gjorde præcis det, som de skulle, og fik bragt beholderen udenfor. Og hver gang, at der er et udslip, er det en fast procedure, at vi for en sikkerheds skyld sender folk på sygehuset for at blive kontrolleret, siger fabrikschefen.