Debatten har hamret derudad i længere tid: Hvorfor hyrer danske firmaer ikke bare folk ind fra resten af EU for at få besat de mange ledige stillinger i stedet for at drage til eksotiske lande som Filippinerne, Ukraine og Indien?

På baggrund af en særkørsel, som Eurostat har foretaget for Fagbladet 3F, har vi nu for første gange et overblik over, hvor mange arbejdsløse i byggeri, industri, rengøring og landbrug, der er i de europæiske lande.

Og der går mange ledige rundt, især i Spanien, Italien og Frankrig. Alene i disse tre lande er der otte millioner arbejdsløse. Altså over halvdelen af den samlede mængde af ledige i hele EU, som ligger på 15 millioner.

Spanien står med mere end 300.000 tidligere rengøringsansatte uden et arbejde. Italien har mere end 100.000 arbejdsløse bygningsarbejdere. Og i Frankrig er over 120.000 tidligere ansatte fra industrien uden job.

Få overblikket her:

Mangler netværk

Umiddelbart er det gode nyheder for hotelejere, entreprenører og fabrikker, der klager over manglende dansk arbejdskraft. Hvis blot en lille mængde af de ledige spaniere, italienere og franskmænd skrev under på en ansættelseskontrakt og drog nordpå, ville problemet være løst ved et trylleslag. Og med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er der på papiret ikke noget til hinder for, at det vil kunne lade sig gøre.

Men helt så enkelt er det langtfra, spørger man en af landets fremmeste eksperter på området: 

- Hvis jeg mistede mit job på Københavns Universitet i dag, og jeg blev tilbudt et job i Jylland, er det ikke sikkert, at jeg ville flytte. Så skulle min kone sige farvel til sit arbejde og mine børn til deres skole. Det problem blev kun større, hvis jeg boede i Spanien og fik tilbudt et arbejde i Danmark, siger Jens Arnholtz, lektor ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) ved Københavns Universitet.

Ifølge Jens Arnholtz er problemet også manglende kendskab til muligheden for at søge job i Danmark:

- Østeuropæere, som er i Danmark for at arbejde, er ofte kommet som underentreprenører og gennem netværk, hvor de i forvejen kender nogen, som er heroppe, siger han.

Og de netværk eksisterer ikke på samme måde i Spanien, Italien og Frankrig.

- Så det er sværere at få dem herop til et arbejde, siger han.

Polakker vender hjem

At mange østeuopæere er kommet til Danmark, skyldes, at arbejdsløheden var høj og lønningerne lave, da Østeuropa i 2004 blev en del af EU.

- De mennesker havde altså meget stort incitament til at rejse. Det betyder, at vi i dag har måder for østeuropæere at komme til Danmark, siger Jens Arnholtz.

Men den trafik kan hurtigt ebbe ud. Tallene fra Eurostat viser ikke så mange ledige i Østeuropa længere. I Polen er der for eksempel i alt 300.000 arbejdsløse, i Litauen 87.000 og i Bulgarien 41.000 – altså langt færre end i Spanien, Italien og Frankrig.

Og nu forsøger et land som Polen målrettet at lokke deres borgere retur med store skattelettelser.

Ambassader skal i spil

Der er flere forskellige forslag til, hvordan det skal lade sig gøre at hente flere sydeuropæere her til landet.

Et er at annoncere mere. Danske virksomheder har kun slået 2.900 job op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES. Norske virksomheder har slået knap 39.000 ledige stillinger op, og svenske virksomheder over 60.000, viser en analyse fra AE-rådet.

Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, erkender, at der langt op til et land som Danmark, hvis du bor i Sydeuropa. Men han mener, at det er muligt at få flere unge til at flytte herop.

- De har ikke i samme grad børn, der går i skole, eller en partner, som allerede har et job, siger han.

Derfor ønsker Dansk Erhverv, at staten laver kampagner på de sociale medier, som er rettet mod blandt andet arbejdsløse i Sydeuropa.

- Vi kan blandt andet lokke med danske løn- og ansættelsesvilkår, som på mange stræk er bedre end de sydeuropæiske, siger han.

3F har foreslået, at ambassaderne i en række europæiske hovedstæder aktivt skal arbejde med at rekruttere arbejdskraft til danske virksomheder.

Og i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier fremgår det, at der skal oprettes jobcentre i europæiske lande.