Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Den danske regering skal vælge imellem at kæmpe imod EU's forslag om at indføre mindsteløn ved domstolene - eller satse på, at direktivet ikke ændrer den danske model, siger arbejdsmarkedsforsker.

Skal det være op til EU at afgøre, hvor meget en dansk håndværker eller sygeplejerske skal have i løn? Nej, siger den danske stat sammen med fagforeninger og arbejdsgivere. Alligevel har EU valgt at indføre nye regler for mindsteløn, og det skaber et nærmest uløseligt dilemma for den danske regering.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I tirsdags blev EU-Parlamentet og EU’s ministerråd enige om at indføre et krav om mindsteløn i EU.

Det betyder, at alle lande i EU i sidste ende kan blive pålagt at indføre mindsteløn, hvis deres organiseringsgrad falder til under 80 procent.

Siden har der spredt sig en svag fornemmelse af panik både blandt den danske politiske top, fagforeningerne og arbejdsgiverne.

For selvom forslaget i første omgang ikke kommer til at ændre noget ved måden, vi forhandler løn i Danmark og har gjort det i 100 år – nemlig ved at arbejdsgiver og arbejdstager indgår en aftale – så ligger der i EU’s nye direktiv en indirekte fare for, at den danske model kan blive ændret i fremtiden.

Det fortæller Jens Arnholtz, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

- Det er et utrolig svært valg, som Danmark står med, og jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal afgøre det, siger han.

LÆS OGSÅ: Nu kommer det, Danmark frygter: Minister ærgrer sig over EU-aftale om mindsteløn

I lang tid har især Danmark og Sverige kæmpet indædt mod forslaget.

Undervejs har den danske regering, fagforeninger og arbejdsgivere arbejdet i kulissen for at sikre, at et muligt direktiv fra EU bliver så udvandet, at det ikke får en direkte effekt på den danske model.

Og det er sådan set lykkedes, fortæller Jens Arnholtz, der slår fast, at der ikke kommer en ensartet fælles europæisk mindsteløn, som også gælder Danmark.

- Det, man er landet på i EU, er en række ret tandløse retningslinjer. Samtidig siger direktivet også, at hvis man ikke har en lovfast mindsteløn i sit land i dag, skal man heller ikke indføre det i morgen, siger han.

Men derfor er der stadig store knaster i forslaget, som har potentiale til at påvirke vores berømmede danske model i uhelbredelig grad.

Og det er her, at det hele bliver lidt mere kompliceret. 

EU vil have andre til kopiere Danmark, men kan stadig smadre dansk model

I EU er der stor anerkendelse af, at den danske model, hvor det er arbejdsmarkedet parter, der forhandler løn og vilkår, virker umådelig godt.

Det understregede EU’s kommissær for beskæftigelse, Nicolas Schmit, under pressemødet i tirsdags, hvor direktivet om mindsteløn blev fremsat.

- Vi ser gerne andre lande indføre kollektive aftaler og kopiere Danmarks system. Vi ønsker ikke med den ene hånd at indføre mindsteløn og med den anden at udrydde systemer, der fungerer godt, sagde han.

LÆS OGSÅ: EU-aftale om mindsteløn er på plads

Og ifølge Jens Arnholtz er EU’s intentioner at fastholde den danske model på trods af det nye direktiv.

- Men man har før set kommissærer stå og sige noget, og så pludselig sker der noget helt andet, forklarer Jens Arnholtz.

Derfor kan direktivet stadig åbne en dør for, at vores model pludselig glider os af hænde.

Årsagen til det er EU-domstolen.

EU-domstol er en “joker”

EU-domstolen skal tage stilling til, hvordan EU’s lovgivning dækker den enkelte borger.

Og det betyder også, at spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal have en mindsteløn eller ej, kan ende i EU-domstolen.

- Man kunne sagtens forestille sig, at der var en eller anden ansat i et dansk firma, der føler sig underbetalt og undrer sig over, at han ikke er dækket af en mindsteløn som EU-borger, for der er jo et direktiv. Og så bliver spørgsmålet om mindsteløn i Danmark pludselig til noget, der skal besluttes af en domstol, siger Jens Arnholtz.

LÆS OGSÅ: 3F-formand: Kampen mod EU’s mindsteløn er ikke slut

Var sådan en sag endt i en dansk domstol, kunne man måske forvente, at afgørelsen ville flugte med dansk arbejdsret. Men når sager ender i EU-Domstolen bliver alting meget mere usikkert.

- EU-Domstolen er en joker. Vi har tidligere set, at EU-Domstolen går sine egne veje. Og hvis der kommer en dom fra EU-domstolen om, at alle medarbejdere i Danmark har ret til mindsteløn, så er det bindende. Også for den danske stat. Og hvad gør vi så? spørger Jens Arnholtz.

Samme frygt har både 3F og Dansk Arbejdsgiverforening udtrykt flere gange.

Og det fører os til det sidste og måske største dilemma for den danske regering.

Skal vi slås med EU eller lade være?

Der er stort set frit slag for, hvad EU kan blande sig i, når det kommer til medlemslandenes hverdag. Men der er undtagelser.

For der står klart og tydeligt i EU-traktaten, at EU ikke må blande sig i landenes egne regler for løn- og strejkeret.

Derfor er det endnu mere usædvanligt, at EU har valgt at gå ind og lave nye regler for, hvordan lønnen skal fastsættes i de enkelte medlemslande.

- Problemet er, at sagen om EU-mindsteløn risikerer at danne præcedens. Hvis EU først får lov til at blande sig i lønspørgsmålet her, selvom traktaten tydeligt siger, at de ikke må, vil de også kunne gøre det i fremtiden,siger Jens Arnholtz.

Og her står den danske regering nu. Med to valg. Begge stort set lige dårlige.

På den ene side skal Danmark forblive gode venner med de andre EU-lande. Derfor kan det være en løsning at forsøge at leve med et udvandet direktiv, der i virkeligheden ikke ændrer det store i Danmark og ikke påvirker vores danske model lige nu.

LÆS OGSÅ: Sort dag: Stort flertal i EU-Parlamentet vil indføre mindsteløn

På den anden side kan vi forsøge at få direktivet om mindsteløn helt fjernet og gå til EU-Domstolen og lave det, der hedder en traktatbrudssag.

Det er en måde at få testet, om EU er gået for langt og blandet sig i noget, som de skal holde sig fra.

Men så ender vi tilbage ved udfordringen med EU-Domstolen: At det er en joker.

- En sådan afgørelse kan gå begge veje. Hvis Danmark taber den sag, er dørene vidt åbne for, at EU kan lave flere direktiver om lønspørgsmål fremover, siger Jens Arnholtz

- Det er mildest talt ikke et nemt valg, siger han.

På torsdag er der møde i EU’s ministerråd. Her skal beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gøre det danske standpunkt tydeligt for sine kollegaer. Dette sker formentlig ved, at Danmark stemmer nej til forslaget.

Men hvad regeringen vælger at gøre, hvis et flertal som forventet stemmer for, er altså stadig et uløst dilemma.