Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Folkeskolereformen har på nogle punkter gjort det sværere for børn af faglærte og ufaglærte at klare sig godt, indrømmer Socialdemokratiets folkeskoleordfører.

Selvom alle børn går ti år i skole, så er det stadig forældrenes uddannelsesbaggrund, som styrer elevernes karakterer.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Tusinder af børn skifter i disse dage børnehavens gyngestativ ud med folkeskolens laminat-stole.

Men selvom børnene allesammen bruger ti år i grundskolen, så er karaktererne på deres afgangseksamen i høj grad bestemt af forældrenes uddannelsesniveau.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet for skoleåret 2021/2022.

Børn, hvis forældre har en videregående uddannelse, får således karakterer, som er 1,7 point højere end børn af faglærte og ufaglærte forældre. 

Forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie ved Rockwool Fonden, Rasmus Langersø, siger, at uligheden målt på forældrenes uddannelsesbaggrund oven i købet er steget over de seneste tyve år.

- Samtidig er der stor forskel på skolerne, alt efter hvor i landet du bor, siger han.

Hellerup eller Gellerup?

Det skyldes, at lærere og klassekammerater – på godt og ondt – afhænger af det område, hvor du bor, hvilket igen hænger sammen med din uddannelsesbaggrund.

- Der er markante forskelle på, om man går i skole i områder som Hellerup eller områder som Gellerup, siger Rasmus Langersø.

Folkeskoleordfører for Socialdemokratiet Sara Emil Baaring erkender, at folkeskolerne flere steder står med pressede skolelærere.

- Og de har desværre ikke tilstrækkelig tid til at rykke eleverne fagligt, siger hun.

For megen teori

Den manglende tid blandt lærerne fører til, at børnenes faglighed først og fremmest bliver en forældreopgave.

- Og her klarer børn fra hjem med lange uddannelser sig bedre, siger socialdemokratiets ordfører.

Sara Emil Baaring erkender samtidig, at partiets gennemgribende reform af folkeskolen i 2014 på nogle områder har haft en negativ effekt.

- Jeg har hørt, at timerne i madkundskab flere steder bliver holdt i klasselokalet i stedet for i skolekøkkenet, da de er blevet så teoretiske, siger hun.

Sara Emil Baaring nævner det som et eksempel på, at skolereformen har ført til for stort fokus på teori i stedet for praktiske færdigheder.

- Det var ikke meningen, da reformen blev vedtaget, men det er konsekvensen ude på skolerne, siger hun.

Og for meget inklusion

Samtidig siger Sara Emil Baaring, at inklusionen nogle steder er gået for vidt, da den har trukket ressourcer ud af klasselokalerne.

- De penge, som vi burde bruge på at give eleverne et fagligt boost, bruger vi på at holde hånden under de børn, som tidligere fik et specialtilbud, siger Sara Emil Baaring.

Hun mener, at det rammer børn af faglærte og ufaglærte, da de oftere har brug for en stærk skole, hvis de skal klare sig godt.

- Og det har de sværere ved nu, siger hun.

Hun håber, at politikerne i løbet af de næste måneder vil lykkes med at lave nogle ændringer af folkeskolen, som kan være med til at gøre det lettere for børn af faglærte og ufaglærte at klare sig godt i skolen.