De næste år får lønnen svært ved at følge med priserne, vurderer flere af landets førende økonomer.
Selvom lønnen stiger de næste par år, må du regne med at fylde mindre i kurven nede i supermarkedet.
Sådan lyder meldingen fra flere førende økonomer, som Fagbladet har bedt vurdere udviklingen i den såkaldte ’realløn’, som måler, hvad du reelt kan købe for dine penge.
Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, vurderer, at danskerne samlet vil have et fald i reallønnen over 2022-2023 på grund af den kraftige inflation.
- Selvom priserne ikke fortsætter med at stige ligeså voldsomt, så vil det tage tid, før lønstigningerne indhenter efterslæbet, siger han.
LÆS OGSÅ: Fem ting du skal holde øje med: Det kan ramme din pengepung resten af året
Las Olsen fortæller, at Danske Bank regner med, at inflationen vil toppe omkring september i år.
Udfordret
Nogenlunde samme melding lyder fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer:
- Der er ikke tvivl om, at reallønnen er udfordret i år. Det er svært at forestille sig, at vi ikke får en nedgang i reallønnen.
Han forventer, at inflationen vil toppe “inden for de næste seks måneder”, men reallønnen alligevel vil blive presset i 2023.
- Og så vil det forhåbentligt gå fremad derefter, siger han.
Rammer skævt
Til trods for, at alle danskere kan mærke det, når priserne på alt mellem Kærgården og diesel stiger, så bliver vi ikke ramt på samme måde.
- Hvis du har et gasfyr, kører langt i bil og ryger cigaretter, så vil du opleve, at økonomien virkelig strammer til i år, siger Las Olsen.
LÆS OGSÅ: Galopperende inflation vil føre til benhårde lønforhandlinger
Feriepenge-problemet
Michael Svarer siger, at inflationen dels skyldes manglen på gas og energi fra Rusland, færre fødevarer fra Ukraine og corona-pandemiens begrænsning i produktion og levering af varer.
- Samtidig er der mange penge i økonomien, som blandt andet kommer fra de lån og den hjælp, politikerne gav danskerne og danske virksomheder under nedlukningen, siger han.
Las Olsen mener, at politikernes hjælp under corona overordnet var fornuftigt, da det var med til at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser.
- Men set i bakspejlet, så gav vi nok for mange penge ud ved udbetalingerne af feriepenge. Det skabte en meget stor efterspørgsel, at vi udbetalte tæt på 100 milliarder før skat, siger han.
Han siger, at politikerne formentlig var bange for at gøre for lidt og få en ny finanskrise.
- I stedet gjorde de lidt for meget og forstærkede problemerne med inflationen, siger Las Olsen.
Han understreger dog, at inflationen først og fremmest skyldes en række internationale problemer.
