Vi har i mange år været vant til, at den økonomiske situation har været stabil. Energipriser, renter og inflation har ikke ændret sig ikke voldsomt fra år til år – men de tider ser desværre ud til at være forbi.

Krigen i Ukraine og følgevirkningerne af corona betyder, at situationen er ændret. Det betyder reelt, at mange menneskers privatøkonomi bliver påvirket og kan komme under pres. Derfor er det værd at holde øje med nogle kendte nøgletal og forstå, hvordan deres udvikling kan påvirke din private økonomi.

Her er nogle af de vigtigste:

• Den generelle inflation
• Brændstofpriserne
• Fødevarepriserne
• Renteniveauet
• Priserne på ejerboliger

Alle de ovennævnte punkter er nogle, hvor vi enten har været vant til lave niveauer – eller forudsigelig, stabil udvikling. Sådan er det ikke mere. Faktisk er vi pludselig endt i en tid, hvor der er al grund til at holde øje med udviklingen og bruge kræfter på at tjekke sin privatøkonomi, lyder det fra Ida Marie Moesby, som er forbrugerøkonom i Nordea.

- Det er jo altid en god idé at holde øje med sin økonomi. Den skal regelmæssigt til tjek. Lidt som at gå til tandlægen, så bør man holde styr på sine indtægter og udgifter – og ikke mindst have sig et budget, siger hun og tilføjer:

- Men det er særligt vigtigt nu, hvor vi kan se, at priserne er steget så meget. Økonomi handler meget om ens prioriteringer, og lige nu kan det være godt at være bevidst om dem. Især hvis man kan se, at ens udgifter er steget. Og det oplever mange.

Læs mere: Så stort skal dit rådighedsbeløb være

Inflation påvirker os alle

Hvis man spørger Ida Marie Moesby om, hvad der er den vigtigste faktor at holde øje med lige nu, så svarer hun stålsikkert: Den generelle inflation. Prisstigninger i butikker, på tankstationen eller i form af større tal på elregningen rammer os drønhårdt på pengepungen.

- Inflationen betyder jo, at man nu skal have flere penge op af lommen, hvis man vil købe det samme, som man gjorde sidste år. Inflationen rammer lige nu et bredt udsnit af varer. Grunden til, at det er en dårlig nyhed for forbrugerne, er, at det ikke er nemt at flytte sig væk fra de her prisstigninger. Det er dagligvarer og energi. Ting, vi ikke kan undvære. Derfor rammer den os alle, siger hun.

Nationalbanken forudså i sin seneste økonomiske prognose fra marts, at inflationen vil ende på 4,9 procent i år. Det er meget højt i forhold til de seneste par år. Næste år forventer Nationalbanken, at prisniveauet vil ende på 1,4 procent. Der er to jokere, som gør det hele uforudsigeligt lige nu. 

- Vi må desværre forvente, at priserne vil fortsætte op. Hvor hurtigt er svært at sige, da mange faktorer spiller ind – deriblandt hvordan krigen udvikler sig. Oven i det kommer konsekvenser af politik. Hvis vi vil være uafhængig af russisk gas, så vil vi også mærke det på priserne, siger hun og tilføjer:

- Man må heller ikke undervurdere corona-situationen. Vi har måske lidt glemt det herhjemme, men udlandet lider stadig under pandemien. Kinesiske byer er lige nu lukket ned på grund af smitteudbrud. Det skaber flaskehalse. Det påvirker stadig priserne herhjemme. Alt er meget usikkert lige nu.

Læs mere: Problemer med at betale varmeregningen? Det kan du gøre

Benzin og fødevarer

En meget vigtig del af den samlede inflation er energipriser – navnlig prisen på benzin, som alle bilister møder på tankstationen. Også her er det ekstremt svært at spå om udviklingen. Men qua de europæiske landes ambition om at mindske købet af russisk olie, vil den givetvis fortsætte med at være høj.

Her minder Ida Marie Moesby om, at man altså skal være bevidst om, hvor meget prisudsving kan påvirke ens privatøkonomi.

- Man kan lave et lille regneeksempel med udgangspunkt i benzinprisen i dag og for et år siden. Har man en bil, der kører 17 kilometer på literen, og kører gennemsnitligt 50 kilometer om dagen, så vil man nu skulle betale 5.600 kroner mere om året for at køre i bil. Det er mange penge. Det skal man være opmærksom på, siger hun.

Når det kommer til stigningerne på fødevarepriserne, så skal man heller ikke sætte snuden op efter, at prishoppet er midlertidigt. Problemet er, at både Ukraine og Rusland er en integreret del af verdensøkonomien, og at krigens konsekvenser dermed også ender hos os.

- Ukraine er for eksempel en stor eksportør af hvede, og Rusland en stor eksportør af gødning. Krigen påvirker prisen på begge. Oven i det kommer, at energipriserne påvirker transportomkostninger, og at foder til dyr også er steget. Det hele ender med at sende priserne i dagligvarehandlen op. Det kan vi alle mærke, siger hun.

Læs mere: Mens de store banker lurepasser: Her kan du slippe for negative renter

Renteniveau og boligpriser

Oven i det hele kommer ting som renteniveauer og boligpriser. Med hensyn til sidstnævnte, så noterer Nationalbanken sig, at prisen på et gennemsnitligt én-familieshus sidste år bragede op med over 10 procent. I seneste prognose venter den, at stigningerne i år vil lande på 3,6 pct. og 1,7 i 2023.

Men det er prognoser. Tallene vil kunne påvirkes af den generelle økonomi og forbrugertilliden – og så er vi tilbage ved den usikkerhed, som krig og corona resulterer i. Når det kommer til renteniveauer på lån, så har vi allerede set, at et årti med ekstremt lave renter muligvis er slut. Men det mener Nordeas forbrugerøkonom ikke nødvendigvis er alarmerende.

- Særlig hvis man er boligejer med fleksibel rente, kan man opleve, at ydelsen stiger. Men man skal nok huske på, at renten har været unormalt lav i en lang periode, og at vi måske er på vej tilbage til mere normale renteniveauer. Der er stadig drøn på boligmarkedet, siger hun.

I det hele taget minder Nordeas forbrugerøkonom om, at man ikke skal gå helt i kulkælderen, selvom mange af vores privatøkonomiske forudsætninger har ændret sig. Beskæftigelsen er rekordhøj og husholdningernes opsparing er gennemsnitligt høj.

Derfor skal man nok ikke forvente, at regeringen vil sætte ind med tiltag, der ændrer billedet radikalt. Dertil er den generelle økonomi for god. Hvis man er i eller nærmer sig pensionsalderen, så kan det dog være, at regeringen vil række én en hjælpende hånd. I skrivende stund bliver et tilskud til modtagere af ældrechecken diskuteret på Christiansborg, men det er endnu uvist, hvordan det ender med at falde ud.