Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvis du vil have et overblik over din privatøkonomi, er ét af de vigtigste værktøjer dit rådighedsbeløb. Det bestemmer, hvor mange penge, du har til rådighed til fornøjelser, ligesom det også er med til at bestemme, hvor mange penge, du kan låne i banken.

Det er vigtigt at kende sit rådighedsbeløb. Det viser nemlig, om du har en sund eller en usund økonomi, ligesom rådighedsbeløbet også er et godt værktøj til at styre din økonomi.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hvis du skal låne penge i banken eller har lidt svært ved at få enderne til at mødes hver måned, kan det være en god idé at kende dit rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage hver måned, når du har betalt alle dine faste udgifter. Det er med andre ord de penge, der står tilbage på kontoen til mad, tøj, fritidsinteresser, biografbesøg og lignende udgifter, også kaldet variable udgifter.

Det er vigtigt at kende dit rådighedsbeløb. Det viser nemlig, om du har en sund eller en usund økonomi, ligesom rådighedsbeløbet også er et godt værktøj til at styre din økonomi.

- Når du kender dit rådighedsbeløb, ved du, hvad du har at gøre godt med hver måned, for eksempel hvad du kan bruge på mad, eller hvad du kan tage på ferie for. Samtidig skal du også bruge det, hvis du skal låne penge i banken, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

De faste udgifter dækker over en række af udgifter såsom abonnementer, forsikringer, husleje og børnepenge. Men det er egentlig op til dig, om du også vil regne eksempelvis din ferieopsparing med i de faste udgifter.

Ifølge Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank kan man helt generelt sige, at hvis det kan tilmeldes Betalingsservice eller laves til en fast overførsel, kan det betegnes som en fast udgift.

Rådighedsbeløbet varierer fra bank til bank

Når du kender dit rådighedsbeløb, kan du nemmere vurdere, hvad du har råd til, og hvad du må sige nej til. Du slipper for overtræk og for at spise havregryn sidst på måneden.

Der er dog mange faste og variable udgifter at holde styr på, ligesom at bankerne har forskellige grænser for deres anbefalede rådighedsbeløb, når deres kunder ønsker at låne penge til et hus.

Det anbefalede rådighedsbeløb varierer efter en række kriterier, heriblandt hvor du bor, hvor gammel du er, og hvor mange personer, der er i husstanden.

Selvom dit eller din families rådighedsbeløb afhænger af jeres konkrete livssituation, kan du på nogle af bankernes hjemmesider læse, hvor stort et rådighedsbeløb de anbefaler en familie at have for at leve et økonomisk trygt liv og for at blive godkendt til lån i banken.

Selvom Arbejdernes Landsbank kalder det tommelfingerregler, råder de deres enlige kunder til at have et månedligt rådighedsbeløb på 7.000 kroner, imens det for par er 11.000 kroner og henholdsvis 2.500 kroner og 2.000 kroner for de kommende to børn.

Det betyder, at en familie med to voksne og to børn som tommelfingerregel bør have 15.500 kr. til rådighed hver måned i 2021.

På Nordeas hjemmeside kan man derimod læse, at deres anbefalede rådighedsbeløb ligger lavere end Arbejdernes Landsbank. Hos Nordea bør en enlig have 5.000 kroner tilbage, efter de faste udgifter er betalt, imens et par forventes at råde over 8.500 kroner.

Størrelsen på rådighedsbeløbet kræver en konkret vurdering

Rådighedsbeløbet er et slags symptom på, hvor sund din økonomi er, og derfor bruger banker og realkreditinstitutter beløbet til at vurdere, hvor meget du kan låne, når du for eksempel vil købe en bolig.

Brian Friis Helmer forklarer, at Arbejdernes Landsbanks relativt høje anbefalede rådighedsbeløb skyldes ansvarsfølelse.

- De afspejler et ønske om at være ansvarlig, når vi skal låne penge ud. Vi har en forpligtelse og ansvar for, at det sker på et fornuftigt grundlag – både for vores kunders skyld, men også for banken, siger han.

Privatøkonomen i Arbejdernes Landsbank understreger dog, at rådighedsbeløbet kun er én af mange ting, banken vurderer, når en kunde for eksempel vil låne penge til et hus, eller når han skal råde en familie om, hvor mange penge, de bør have tilbage at leve for hver måned.

- Rådighedsbeløbet er selvfølgelig noget, vi skeler til, men først og fremmest vurderer vi hver enkelt kunde individuelt. Og det handler i langt højere grad om, hvad de er vant til at leve for, siger privatøkonom Brian Friis Helmer.

En af grundene til dit relativt lave rådighedsbeløb kan nemlig være, at du har mange faste udgifter, lægger mange penge til side til opsparing og ferie hver måned, samtidig med at du afdrager på din gæld. På den anden side kan en enlig have et højt rådighedsbeløb, fordi hun ikke har hverken hus eller bil. Begge rådighedsbeløb kan være udtryk for en sund økonomi.  

Hvad er du vant til at leve for 

En sund økonomi er altså langtfra ensbetydende med et højt rådighedsbeløb. Hvis du hver måned er vant til at bruge hele dit rådighedsbeløb, får du formentlig svært ved at overbevise din bankrådgiver om, at du sagtens kan leve for et mindre rådighedsbeløb mod, at de låner dig penge til en ny lejlighed.

Hvis du derimod kan argumentere for og vise, at du før har levet på en sten, og at du har en stabil indkomst, selvom dit rådighedsbeløb er lavt, er dine chancer ikke nødvendigvis dårlige for at få lov til at låne i banken.

- Man kan godt have et højt rådighedsbeløb, men hvis du er vant til at bruge alle dine penge, kan det være en farbar vej at gå ned i rådighedsbeløb, forklarer Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.

Hvis du har svært ved at få enderne til at mødes, kan det være en god idé at se på, om det er muligt at skrue på nogle af de faste eller variable udgifter.

Det kan både være ved at skrue ned for mængden af restaurantbesøg for en periode, men det kan også være ved at kigge dine forsikringer igennem. Ofte vil du nemlig opleve, at dine behov kan have ændret sig, eller du kan lave en god handel hos et andet forsikringsselskab. På den måde kan der være penge at hente.