Det er både ulovligt og aldeles uacceptabelt, når unge, der står i lære, bliver udsat for grænseoverskridende adfærd hos deres arbejdsgiver.

Elever bør føle sig trygge og godt tilpas, når de er i lære. Ikke mindst fordi de er sårbare og nye på arbejdsmarkedet. 

Så langt var de to ministre, beskæftigelsesminitser Ane Halsboe-Jørgensen (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), rygende enige med spørgerne, SF’s Karsten Hønge og Astrid Carøe, under torsdagens samråd om seksuel chikane og dårligt arbejdsmiljø hos unge erhvervsskoleelever.

Men i spørgsmålet om, hvorvidt der gøres nok for, at de unge oplever et chikanefrit miljø, var vandene lidt mere delte. 

Lovgivningen er klar

Ifølge de to ministre er lovgivningen faktisk klar og tilstrækkelig. Arbejdsgiverne har en pligt til at sikre et chikanefrit og godt arbejdsmiljø, og bøderne til virksomheder, der ikke kan finde ud af den slags, er for nyligt sat op.

Og det er også muligt at fratage virksomheder retten til at tage elever, hvis de ikke er deres ansvar voksent – en mulighed, der i dag ligger hos de såkaldte faglige udvalg hos arbejdsmarkedets parter.

Der er også et sikkerhedsnet på skolerne, for eksempel i form af oplæringsvejledere og whistleblowerordninger, der kan gribe eleverne, hvis de støder ind i chikanerier.

Som elev kan man desuden kontakte sin fagforening, ringe til Arbejdstilsynets hotline eller tage fat i de faglige udvalg, hvis en arbejdsgiver går over grænsen, lød det fra ministrene.

Der findes også lokale initiativer som Boss Ladies eller bedsteforældreordninger, som de unge kan række ud til efter hjælp.

- De lovgivningsmæssige rammer er klare – det videre arbejde handler om en kulturændring, ikke kun på arbejdspladserne, men også bredere i samfundet, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Hepper på mere handling

Men de to SF-spørgere, der havde kaldt ministrene i samråd i kølvandet på Fagbladet 3F’s artikler om blandt andre 17-årige Sofie og 19-årige Thomas, der har oplevet seksuel chikane i deres læretid, håbede på mere handling.

Kan lovgivningen strammes yderligere? ville spørgerne vide.

Og en lille dør blev åbnet på klem af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye:

- Det er fornuftigt, at vi har hævet godtgørelsesniveauet, og jeg vil da heller ikke afvise, at der kan være behov for at kigge på mulighederne for, om det skal være lettere at fratage virksomheder retten til at tage elever, sagde Tesfaye – og gentog samme budskab senere på samrådet. 

En appel til det tavse flertal

Mattias Tesfaye sendte også en appel til, at “det tavse flertal” skal træde i karakter: Det flertal af “ordentlige menensker, der nogle gange lader den dårlige tone udvikle sig”. 

- Almindelig kollegial adfærd og solidaritet handler jo om, at man ikke træder på dem, der er nederst i hierarkiet, sagde ministeren.

SF-spørger Astrid Carøe sagde flere gange, at det er vigtigt, at man slår ned på de brodne kar hos arbejsdgiverne. Og at unge mennesker som Sofie og Thomas har modet til at stå frem – så der sker noget. 

- Jeg er glad for, at vi har fået drøftet, hvad vi mere kan gøre, og jeg synes, at der er mere at gøre – og det hører jeg også ministrene sige, lød det fra Astrid Carøe.